Hokus pokus
Kommunistisk Politik 16, 2004
Regeringen
har indført et nyt begreb - livsindkomst - som en ny metode til at beregne
fattigdommen i Danmark. Begrebet livsindkomst er introduceret i en rapport, som
regeringen har begået i juni måned. Den påstår, at der
ikke er nogen reelt fattige mennesker i Danmark. Kun én promille af befolkningen
tilhører lavindkomstgruppen i landet.
Rapporten kommer på
baggrund af den megen debat om fattigdom i Danmark, rapporter om stadig flere,
der roder i skraldespande for at finde til føden, debatten om de stadig
flere, der må klare sig for de laveste ydelser, og om den hurtige polarisering
i rige og fattige i det danske samfund.
Rapporten kan kun ses som et forsøg
på at tilbagevise de fakta, der er fremlagt i utallige rapporter, avisartikler
og sager hos de sociale myndigheder, der dokumenterer fattigdom, og et forsøg
på at tilbagevise de aktuelle statistikker over den økonomiske polarisering
i landet. Kendsgerningerne forsøges tilbagevist, ved at regeringens rapport
bruger misvisende tal, ved at udelade store grupper af de fattigste i deres materialer
og ikke mindst gennem at indføre begrebet livsindkomst, hvor fattigdommen
ses over et helt liv.
Begrebet betyder, at den enkelte persons og husstands
leveniveau og indtægt vurderes over et helt statistisk liv. Det sker ud
fra devisen: Det gør ikke noget, at du sulter i de næste tyve
år, for i hele dit livsforløb har du statistisk haft mulighed for
at få tilstrækkeligt mad, eller som de religiøse siger
det: Bryd dig ikke om helvedet på jorden, for du får steg i himlen.
Regeringen
argumenterer på følgende måde:
"Indkomsterne over
et helt liv er mere lige fordelt end indkomsterne i et enkelt år, og næsten
ingen har livsindkomster under 50 pct. eller 60 pct. af median(livs)indkomsten.
I Danmark havde ca. 4,2 pct. af befolkningen, eller omkring 225.000 personer,
en årlig disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i 2002. Omkring
8,9 pct. af befolkningen, eller godt 470.000 personer, havde en disponibel indkomst
under 60 pct. af medianindkomsten i 2002.
Indkomstmobiliteten i
samfundet indebærer generelt, at indkomstforskellene opgjort på basis
af anslåede livsindkomster er væsentligt mindre end de målte
indkomstforskelle baseret på indkomsterne i et enkelt år. Det kan
således groft anslås, at kun omkring 1 promille af befolkningen har
en livsindkomst, der er mindre end 50 pct. af median(livs)indkomsten for hele
befolkningen. Tilsvarende skønnes med betydelig usikkerhed, at godt ½
pct. af befolkningen har en livsindkomst under 60 pct. af median(livs)indkomsten
for hele befolkningen."
Hvad vil regeringen bruge livsindkomst-begrebet
til? For det første ønsker den at skjule den hurtigt tiltagende
fattigdom. Men det skal også skjules, at polariseringen mellem de allerrigeste
og den brede befolkning hurtigt tager til. Men en væsentlig grund til at
se den enkeltes sociale status over et spænd på et helt liv er, at
regeringen på den måde kan argumentere for yderligere nedskæringer
på en række områder. Der er jo allerede lagt op til indgreb
mod blandt andet efterlønnen og folkepensionen, og andre områder
står for skud. Således er der tale om, at SU'en til de studerende
skal holde for, ved at en del af denne for fremtiden ydes som lån, der skal
betales tilbage til staten.
60 ud af 100 danskere tilhører lavindkomstgruppen.
470.000 danskere er ifølge EU's definitioner i lavindkomstgruppen. Det
betyder, at man har en indkomst på under 88.400 om året efter skat.
Har man en indkomst på mellem 73.700 og 88.400, er man ifølge regeringen
ikke socialt udsat og således heller ikke fattig.
I rapporten formuleres
det således:
"I 2002 havde omkring 225.000 personer, svarende
til ca. 4,2 pct. af befolkningen, en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten
i befolkningen, mens godt 470.000 personer, svarende til ca. 8,9 pct. af befolkningen,
havde indkomster under 60 pct. af medianindkomsten."
73.700 kr.
om året svarer til 6.142 kr. pr. md. til bolig, faste udgifter og mad, og
88.400 kr. om året svarer til 7.367 kr. pr. md. Tallene er beregnet ud fra
indkomsterne for et par med to børn. Studerende under 25 år og visse
andre grupper er udelukket at regeringens undersøgelser, som også
af denne grund er ret misvisende.
Sammenligner vi regeringens tal for fattigdom
med Rådet for Socialt Udsattes tal, ser vi, at hvor regeringen mener, at
mellem 6.142 og 7.367 kr. pr. md. er nok til at opretholde en anstændig
tilværelse, mener Rådet, at der skal minimum 10.000 kr. pr. md. til,
for at en familie med to børn kan leve en socialt tilfredsstillende tilværelse
uden at ryge under en fattigdomsgrænse.
Fakta om fattigdom i Danmark:
Det sociale skel mellem rige og fattige øges kraftigt
En femtedel
af lavindkomstgruppen i landet har gennem de sidste 10 år fået 9.400
mere i løn, mens en femtedel, de højestlønnede, har fået
58.800 kr. mere i løn, altså 49.000 mere end de fattigste. Det fremgår
af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra januar. Hvad angår
formuefordeling, så har den højtlønnede gruppe forøget
sin formue med 250.000 kr. siden 1991, mens den lavtlønnede femtedel har
måtte se sin bankkonto skrumpe ind og gælden vokse.
Med hensyn
til pensionisterne har den rigeste femtedel forøget den disponible indkomsten
med 45.000 kr. til 193.000 kr. pr. år , mens den fattigste femtedel har
fået 18.000 mere og nu i gennemsnit får 64.500 pr. år, og således
131.500 mindre end den rigeste femtedel. 14 % af de rigeste pensionister har en
formue på mere end fire millioner.
Mange danskere forgældede
Danskerne er blandt de suverænt mest forgældede
i Europa. Det skriver Dagbladet Børsen. Danske familiers gæld er
steget fra 150 procent af indkomsten i 1996 til 200 procent i 2003. Til sammenligning
er gælden pr. familie i EU steget fra 90 procent i 1990 til 115 procent
i 2004.
Den høje gældsætning foregår udpræget
hos dem med mellemindkomster og lavere indkomster. De allerrigeste forøger
tværtimod deres formuer.
Danskernes høje gældsætning gør familierne meget mere sårbare for ændringer i deres livssituation. Således kan arbejdsløshed, sygdom, og skilsmisse, ligesom konjunkturerne på finansmarkederne, prisen på olie, rentens stigning og andre udefra kommende omstændigheder være stenen, der vælter læsset.
Netavisen
25. august 2004