Pressemeddelelse
Det
Forenede Studenterråd
SU-debatten er blusset op igen. Denne gang med en ny vinkel: De studerende lever for godt til, at de fortjener SU. De studerende, der har akademikerforældre, får så mange penge hjemmefra hver måned, at de nogle måneder har op til 18.000 kr. Sådan står der i en artikel fra Ugebladet A4, som flere andre medier har refereret til.
Det tal er meget højt, og vi vil gerne møde alle de studerende, der har så høj en indkomst. Der er nemlig loft på, hvor meget man må tjene samtidig med, at man modtager SU og SU-lån. Det ville kræve adskillige tusinde kroner fra forældrene hver måned for at opnå et rådighedsbeløb på 18.000 kr. Men det er da glædeligt, hvis nogle tjener så godt og er villige til at prioritere deres børns uddannelse først.
Men hvad med resten af de studerende - dem, der
ikke har forældre med mange penge? SU'en skal sikre, at alle uanset forældrenes
velstandniveau har mulighed for at studere. SU'en bliver imidlertid ikke til en
"asocial ydelse" (som der står i artiklen), fordi nogle på
SU har forældre, der har mulighed for at forsørge deres børn.
-
Levestandarden er generelt steget i samfundet, og det Forenede Studenterråd
forstår ikke kritikken af, at studerendes levestandard er steget i takt
med resten af befolkningens, udtaler Maja Hørsving, formand for det
Forenede Studenterråd ved Københavns Universitet. Hun fortsætter:
-
Der vil altid være nogle, der vil være bedre stillede i alle samfundsgrupper.
Det er ikke noget specielt for SU-systemet.
Det bliver foreslået,
at man for at komme forskellen til livs skal indtægtsregulere SU'en efter
forældrenes indtægt.
- Dette er en stavnsbinding af den studerende.
Det vil betyde, at deres forældre skal sikre, at de bliver forsørget,
indtil de er færdige med at studere. Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt
at umyndiggøre de studerende på denne måde, udtaler Anne
Wæhrens, Levevilkårssekretær i det Forenede Studenterråd
ved Københavns Universitet.
Se også
Pasta
med ketchup eller røde bøffer?
Netavisen 25. august 2004