Private aktører på banen

Størsteparten af folketingets medlemmer lovpriser udlicitering og privatisering. I de sidste 25 år har denne dille - uanset regeringskombinationer - da også hærget det danske arbejdsmarked. På trods af adskillige skandaler på stort set samtlige områder fastholder EU, at udviklingen skal fortsætte.

Det hænder jævnligt, at folk dør på hospitalerne, fordi det private firma ikke gør tilstrækkeligt rent. De kollektive transportmidler kører, som vinden blæser - hvis de kører - og prisen stiger på alt, hvad der er udliciteret.

I forbindelse med den sidste store arbejdsmarkedsreform "Flere i arbejde" besluttedes det, med socialdemokratiske stemmer, at formidlingen af arbejde for en del skulle privatiseres. Formidlingen skulle deles med de såkaldt "private aktører".

Eksempler på "lyksaligheden" i dette er så småt ved at indfinde sig:
Heidi Mittet skulle modtage sin første løn for to ugers jobtræning i køkkenet i en børnehave - men der kom ingenting. Heidi besluttede at afvente næste måned, men der skete heller ikke noget.

Køkkentræning!

Så greb hun telefonen for at afkræve Frederiksberg kommune en forklaring:
Den første løn udeblev, fordi den private aktør, Heidi var knyttet til, havde været for langsom til at indberette, at Heidi var begyndt i jobtræning.

Forklaringen på, at den anden løn udeblev, var, at lønningskontoret var blevet udliciteret til et privat firma, som var gået konkurs. Desuden var det nye firma, der skulle overtage udbetalingen af lønnen, ikke helt på plads.

Heidi forsøgte at klare skærene ved hjælp af mandens indkomst, men valgte til sidst at kontakte sin fagforening. To dage efter fik hun et acontobeløb fra det nye firma.

- Det er tankevækkende, at udlicitering, som skulle være så moderne og effektivt, kan føre til så meget bøvl og bureaukrati, siger Bent Larsen fra SiD Lager og Handel, der hjalp Heidi.

Se også

Øget konkurrence om kommunale opgaver

Kommunalreform på skinner

Netavisen 30. juni 2004