Foghs kriseprogram:
Krig og social krigsførelse

Den økonomiske krise, der hærger landet, er en kendsgerning, som selv den herskende klasse ikke længere kan komme uden om. Der har været recession i Danmark i det seneste halvår. Selv med de pyntede officielle tal sætter arbejdsløsheden rekorder. Fogh-regeringen klynger sig til den internationale reaktions kriseprogram: krig og social krigsførelse.

Den internationale økonomiske krise hærger Danmark. Der er tale om egentlig recession, altså også efter den borgerlige definition økonomisk krise. Den danske produktion faldt i sidste kvartal af 2002. For andet kvartal i træk. Med 96 millioner kroner ifølge statistikkerne. Og produktionsfaldet (afmatningen i dansk økonomi) fortsætter i januar kvartal 2003. Den økonomiske vækst vil ligge tæt på nul, lyder forudsigelserne.

Den internationale reaktions kriseprogram

- De foreløbige tal peger i retning af en "stigning" i bruttonationalproduktet på nul procent, meddeler Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea, over for Ritzau. Et fald, der først og fremmest skyldes den internationale lavkonjunktur (den verdensomspændende økonomiske krise), vurderer han.
- I år er der udsigt til den svageste økonomiske vækst i 10 år. Væksten er ikke bare lav. Den er også sårbar. Det er således alene fremgang i det private forbrug (for hvilke samfundsgrupper mon? red.), som trækker væksten. Dermed bliver den økonomiske nedgang også væsentligt kraftigere, hvis det private forbrug, modsat hvad vi forventer, ikke holder stand, fastslår Danske Bank.

Privatforbruget var svagt i de sidste to måneder af år 2002. Julehandelen kunne ikke opveje et samlet fald i detailomsætningen på 2,3 pct. Oveni kommer, at forbrugertilliden styrtdykker. I februar med 6 pct. til minus 2. Det største fald på en måned siden juni 1990.
De forværrede udsigter for den danske økonomi skyldes ifølge Danske Bank den svækkede dollar. De danske virksomheders konkurrenceevne forringes set i forhold til de amerikanske virksomheder, ligesom de øvrige EU-landes konkurrenceevne forværres. Det betyder mindre vækst i EU og mindre import af danske varer. Sammen med meget lave væksttal i sidste kvartal af 2002 og starten af 2003 og stigende oliepriser ser situationen altså alt andet end lys ud.
Det kan hurtigt vise sig, at udviklingen bliver endnu værre, end pessimisterne blandt de borgerlige spåmænd forudser.

Officiel arbejdsløshed: 5,5 pct.

Samtidig fortsætter arbejdsløsheden med at stige og stige. Også ifølge den pyntede officielle statistik. Ifølge denne var 77.100 danskere ramt af arbejdsløshed i januar. Det er 17.000 flere end for et år siden. Den gennemsnitlige ledighed er nu oppe på 5,5 procent, hvilket er det højeste niveau siden november 2000, ifølge den seneste opgørelsesmåde for arbejdsløshedstallene.
Sådan ser de officielle arbejdsløshedstal 1980-2002 ud:

1980: 183.800
1985: 252.000
1990: 271.670
1995: 288.376
2000: 150.491
2001: 145.077
2002: 144.732

(Den imponerende nedgang i arbejdsløsheden mellem 1995 og 2000 skyldes primært et statistisk trick, f.eks. at langtidsarbejdsløse, der kom i aktivering, blev fjernet fra statistikken over arbejdsløse).

Imens hærger krisen, med et stigende antal virksomheder, der kører med underskud - 36 pct. - og med stadig flere konkurser.
Nogle virksomheder har dog gyldne tider. A.P. Møllers overskud steg sidste år med over en tredjedel, fra 8,8 milliarder kr. til et nyt rekordoverskud på 12 milliarder. Det var ikke mindst koncernens rederier, som i disse måneder tjener fedt på at sejle for den amerikanske krigsmaskine, der skovlede milliarder ind.
A.P. Møller forventer selv, at år 2003 bliver et nyt rekordår. Også som følge af de højere oliepriser i kølvandet på de amerikanske krigstrusler og forberedelserne til krig mod Irak.

Foghs kriseprogram: krig og social krigsførelse

Midt i en akut økonomisk krise i Danmark og den dybeste økonomiske verdenskrise siden 30'erne afviser Fogh-regeringen at ændre en tøddel ved retningen for den økonomiske politik. Regeringen afviser f.eks. enhver tanke om jobskabende foranstaltninger i lyset af massearbejdsløsheden.

Brutalt sagt ligger det økonomiske kriseprogram fast, og det er simpelthen en kopi af Bush-regimets ekstremt reaktionære politik, omsat til danske forhold:
Foghs recept for at overvinde den økonomiske krise hedder krig og dansk krigsdeltagelse - og social krigsførelse mod folk på overførselsindkomst, mod arbejderne og deres organisering og kamp, indbefattet de socialdemokratiske fagforeninger.

Der findes mange grunde til Fogh og Co.s slaviske følgagtighed i forhold til Bush-regeringen og dens krigspolitik. Af væsentlig betydning er regeringens tilknytning til Danmarks største multinationale gigant, det amerikansk- og Bush-orienterede A.P. Møller, som er hyret af Pentagon til betroet krigstjeneste. Dertil kommer en næsegrus beundring for Bush-flokkens neoliberale - dvs. superkapitalistiske - ortodoksi og en uhelbredelig lyst til at afprøve de nyeste amerikanske profitorienterede 'reformer' på danske forhold. Bush forventer et økonomisk opsving fra Irak-krigen og profitterne fra røveriet af de irakiske oliefelter. Fogh håber på et sprøjt derfra.

Med Farum-modellen afsløret som en model for korruption og økonomisk svindel, der elegant blev opfulgt af Arriva-privatiseringen, som fik sat togdriften i Vestjylland i stå, er tiden kommet til social krigsførelse forklædt som gavechecks og skattereformer. Det kombineres med dramatiske sociale nedskæringer i den offentlige sektor og et frontalangreb på alle overførselsindkomster - fra efterløn over bistand til arbejdsløshedsunderstøttelser.
Mens krigen skal skabe opsvinget, skal arbejderklassen og folk som flest betale for både krisen og krigen.

Kommunistisk Politik 6, 2003

Netavisen 13. marts 2003