Højreregering = Centralisering af magten

Regeringens slagtning af råd og nævn har social slagside, som vil betyde en centralisering af magten i ministerierne. Blandt de ramte områder er flygtninge/indvandrere, ulandshjælp, det sociale område, fredsforskning, økologi og miljø
Det er ikke blot en afbureaukratisering af statsapparatet via en nedlæggelse af en række overflødige råd og nævn, som vil blive følgen af højreregeringens nedslagtning af 103 råd og nævn i forbindelse med vedtagelsen af Finanslov 2002. Tværtimod kan det frygtes, at de muligheder, der trods alt i dag er for at påvirke beslutningerne på en række områder, begrænses stærkt, at både eksperter samt mere eller mindre folkelige organisationer får mindre at skulle have sagt på den politik, der føres, og i den politiske debat.

Udraderingen af råd og nævn har desuden klar social slagside. Støtten til en række råd og nævn, hvis officielle formål har været at styrke den sociale indsats, integrationen af indvandrere og flygtninge i det danske samfund og kampen mod racisme, fjernes, såsom Narkotikarådet, det såkaldte Byforum, der forsker i udviklingen af de danske byer, det statslige udrykningshold, der hjælper kommunerne med at tackle utilpassede unge, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Diskriminations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination.

På de sociale område vil regeringen dog nedsætte et nyt råd, hvor ministrene selv udvælger de folk, der skal sidde der, for efter sigende at påpege, hvilke specielt økonomisk vanskeligt stillede mennesker der efter regeringens mening er grund til at hjælpe. Efter sigende for at sikre, at kun mennesker, som virkelig har behov for hjælp, kommes til undsætning.

Der er ikke megen tvivl om, at ud over økonomiske nedskæringer har den omfattende udrensning af råd og nævn til formål at sikre, at højreregeringen får mere hånd i hanke med udviklingen - at den og den alene sætter den politiske dagsorden. Politikken for øget kontrol med beslutningsprocesserne sælges som en bekæmpelse af ekspertvældet, men det er langt fra kun eksperter, der befolker rådene og vil blive sat ud på et sidespor. Der sidder også mere jævne danskere, repræsentanter for mere folkelige foreninger og organisationer.

På den måde begrænses den folkelige indflydelse, hvor begrænset den end måtte fastslås at være, på de beslutninger, der tages. Mulighederne for at påvirke regeringens politik formindskes, og debatten styres fra regeringen. Det vil kun yderligere fremme den fortsatte afvikling af resterne af det danske velfærdssamfund, herunder angrebene på flygtningenes og indvandrernes forhold, angrebene på de unge og de arbejdsløse, udliciteringen og privatiseringen af offentligt arbejde osv.

At det egentlige formål med slagtningen af råd og nævn er at fremme regeringens politik yderligere og sikre ro på bagsmækken ved at forsøge at kvæle en del af kritikken og modstanden, kan også ses ud af listen over de øvrige råd og nævn, der enten nedlægges helt eller for fjernet en væsentlig del af deres tilskud.

Det drejer sig om Naturrådet, der trods alt vil forsøge at fortsætte arbejdet uden det statslige tilskud, selvom det vil kunne mærkes. Den nye højregering mener ikke, at der er brug for et råd bestående af uafhængige forskere, der kan informere om naturens tilstand samt advare om konsekvenserne af den førte miljøpolitik. Samtidig nedlægges miljøfonde samt en lang række foranstaltninger til fremme af økologi. Omvendt fjernes restriktionerne for anlæggelse af nye butikscentre, hvilket i første omgang vil komme den svenske møbelkoncern Ikea til gode. Firmaets planer om et stærkt udvidet varehus i Odense vil blive ført ud i livet.

Desuden rammes det danske Center for Freds- og Konfliktforskning også af udrensningen af råd og nævn. Højreregeringen, der ligesom forgængeren, Nyrup-regeringen, slutter op om USA's terrorkrig, mener, at der ikke længere er nogen grund til at støtte fredsforskning.

Midt i den almindelige nedskæringsrus i forbindelse med Finanslov 2002 har regeringen besluttet at øge bevillingerne til EU-oplysning. Det danske formandskab for EU skal bruges til at propagandere for EU. Bevillingerne hæves med 30 mio. kr.

Kommunistisk Politik 2, 2002