VK-regeringens fremsatte terrorlov-pakke er et gigant angreb på hidtidige demokratiske rettigheder. Regeringen har ladet hånt om alle indsigelser og protester og blot opjusteret den tidligere socialdemokratiske regerings forslag til EU-topmødets beslutninger. Det er politistatsmetoder, der ikke er set siden nazismen i 30erne.
Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
Sådan lyder den officielle overskrift på justitsminister Lene Espersens og VK-regeringens fremsatte lovforslag til terrorlov-pakken den 13.december. En mere passende overskrift ville have været "Afskrift af EU-diktat om terrorlov efter afskrift af diktat fra USA om terrorlov til bevarelse af imperialismens ny verdensorden".
Hovedformålet med loven er ikke at få et lovgrundlag til at retsforfølge terrorisme. Forbrydelser som mord, drab, vold mod andre og økonomisk kriminalitet er behandlet, som enhver ved, i den danske straffelov. Hovedformålet i terrorloven er derimod at kriminalisere almindelig politisk virksomhed og til det brug gennemføre alvorlige indskrænkning af de hidtidige demokratiske rettigheder, af retssikkerheden og borgernes rettigheder.
- Terrorisme straffes med op til livsvarigt fængsel. Lovforslagets definition (§114) af terrorisme spænder fra mord, opskræmning af befolkning, forstyrrelse af trafiksikkerheden, påførelse af alvorlige økonomiske tab. Hvem der er terrorister og en trussel for statens og befolkningens sikkerhed bestemmes af udelukkende af magthaverne og regeringen selv. USA og EU operere allerede med lister over påståede terrororganisationer og personer uden nogen som helst form for bevisførelse. Den danske regering har ukritisk overtaget disse og kan tilføje sine egne mistænkte efter for godt befindende. Alene trussel om at begår, hvad loven kalder terrorisme, kan straffes med op til livsvarigt fængsel (§114, stk.3)
- Direkte eller indirekte økonomisk støtte, indsamlinger, bidrag eller lignende til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114, straffes med op til 10 års fængsel. Vi har allerede set Operation Dagsværk og International Forum være i søgelyset for at støtte skoler i Chiapas og biblioteker i Palæstina.
- Medlemskab af en gruppe eller blot "medvirken til tilskyndelse, råd eller dåd", der af regeringen erklæres at ville udfører terroristiske handlinger kan straffes med op til 6 års fængsel. Og i § 114 c. hedder det: "Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 b, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år."
Hvor alvorligt loven skal forstås ses blandt andet af, hvordan EU-topmødet roses for et i øvrigt juridisk ugyldigt tillægsnotat til EU's terrorlov, der nævner to undtagelser for terrorismestemplet:
EU udsteder politisk amnesti til de modstandsfolk, der bekæmpede
nazismen under 2. verdenskrig (som om historien ikke havde afgjort det).
Og EU fastslår at det ikke er kriminelt at være medlem af eller
yde økonomisk støtte til en fagforening.
Tilbage står altså faglig virksomhed, strejker og blokader, opfordring eller deltagelse i EU-modstand, solidaritetsbevægelser, anti-krigsbevægelse og politiske partier og grupper, der kriminaliseres. Almindelige demokratiske rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, organisationsfrihed vil med loven i hånden blive sat ud af kraft.
Øget overvågning, mindre retssikkerhed
- Lovforslaget indebærer at politiet og efterretningstjenesterne
får fuld adgang til al elektronisk kommunikation. De private telenet-firmaer
pålægges at gemme al registrering og data om alle i et år
til brug for politiets efterforskning. Justitsministeriet fastsætter selv
reglerne for den videre opbevaring af data samt reglerne for telenet firmaernes
samarbejde med politiet. Manglende samarbejde fra telenet firmaer til politiet
indgreb gøres kriminelt. Politiet og efterretningstjenesternes adgang
til direkte aflæsning og tapning af bestemte personer og gruppers elektroniske
bevægelser og kommunikation fastsættes efter justitsministeriets
skøn.
- Adgangen til dommerkendelser lempes, både når det gælder aflytning og elektronisk overvågning. Adgangen til at foretage ransagelser i folks hjem og opholdsteder uden deres vidende lettes. De kan gives for et ubegrænset antal gange og tidsrum, hvis politiet skønner det nødvendigt for deres efterforskning. Hvilket vil sige alene på påstået mistanke. Politiet kan træffe beslutning om en persons eller gruppes økonomiske midler skal beslaglægges.
USA og EU står over loven
I terrorloven ligger en lang række paragrafer, der gør det lovligt
at udlevere danske og udenlandske statsborgere til retsforfølgelse i
såvel i EU som USA. Hidtil har udlevering ifølge dansk lovgivning
ikke været gældende til lande med dødsstraf og alle uden
retssikkerhed. Det ophæves nu. Dels i udspecificerede lovparagraffer under
henvisning til fælles terrorlovgivning. Dels og ikke mindst i et slags
juridisk æske system der fastslår, at dansk lovgivning er underlagt
beslutninger i EU terrorlov (inkl. Udleveringspligt og fælles arrestordrer)
og ikke mindst under den af FNs sikkerhedsråd vedtagne terrorresolution
dikteret af USA.
Med terrorloven kan en dansk eller udenlandsk statsborger i Danmark udleveres til USA's hemmelige militære terrordomstole, uden offentlighed, uden civile internationale retsregler til dødsstraf.
Regeringens lovforslag adskiller sig ikke grundlæggende fra den tidligere socialdemokratiske regering forslag, og forventes dermed at kunne hastebesluttes i Folketinget i løbet af januar. Regeringen har siddet alle de mange indsigelser fra juridiske eksperter, Advokatrådet, menneskerettighedsgrupper og andre fuldstændig overhørig og forsøger helt i lovens udemokratiske ånd at få kørt den igennem uden offentlig debat. Det er nu protesterne for alvor må rejses.
Vito
Tillæg:
Lovpakkens terrordefinition
Den danske variant af EU's og USA's gummidefinition af terrorisme lyder således i lovforslaget:
"§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på
livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig
grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige
myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade
at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge
et lands eller en international organisations grundlæggende politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer
begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen
i kraft af dens karakter eller den sammenhæng, hvori den begås,
kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:
1) Manddrab efter § 237.
2) Grov vold efter § 245 eller § 246.
3) Frihedsberøvelse efter § 261.
4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige
forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler mv. efter §
193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis
disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe
menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.
6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om
våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende
luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke
efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen
efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig
udbredelse mv. efter § 187, stk. 1.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte
forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.
Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk.
1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte
handlinger."
Se også
Lovteksten
til terrorpakken i sin helhed Folketinget. Justitsministeriet.
Jutitsminister
Lene Espersens skriftlige fremlæggelse Folketinget. Justitsministeriet.
Kommunistisk Politik 26, 2001