Der produceres olie- og naturgas på de danske oliefelter som aldrig
før. Reserverne opskrives – og samtidig er Energistyrelsen begyndt
at tilsløre Dansk Undergrunds Consortiums gigantgevinster på aktiviteterne.
Begge dele fremgår af Energistyrelsens årlige olie- og gasrapport.
Danmark har opfyldt målsætningen om selvforsyning på olie-
og naturgasområdet og producerer til eksport, mere end nogensinde før.
Samtidig opskriver Energistyrelsen sin beregning af oliereserverne, der er baseret
på selskabernes oplysninger. Der forventes nu 299 kubikmeter olie –
en stigning på 61 milliarder på et enkelt år, størstedelen
fra DUC’s Halfdan-felt.
Sidste år var produktionen på 21,11 millioner kubikmeter olie.
Næsten 11 milliarder efter skat i 2000
I modsætning til tidligere år fortæller statusrapporten for
år 2000 – hvor profitterne slog nye rekorder - ikke, hvordan DUC’s
indtjening forholder sig til gennemsnittet for dansk industri. DUC ejes af Shell
med 46 pct., A.P. Møller med 39 og Texaco med 15 pct.
Nu har Energistyrelsen efter kritik af fortielsen beregnet, at fortjenesten
var ca. 10, 9 milliarder efter skat – mere end dobbelt så meget som
de 4,3 milliarder i 1999.
Øget produktion, stigende oliepriser og en høj dollarkurs gjorde
profitten enorm.
Ud over DUC, som tager hovedparten af lagkagen i Nordsøen, udvinder otte
andre selskaber olie fra den danske del, heriblandt Amerada Hess, DONG og Statoil.
Profitrovdrift uden om statskassen
Den danske stat hentede kun 8,3 milliarder i skatter og afgifter fra produktionen.
Den særlige kulbrinteskat, som skulle udløses i de år, olieproduktionen
er særlig lukrativ, kom pudsigt nok ikke til udløsning i rekordåret.
Den danske økonomi som sådan pumpes kraftigt op af A.P. Møller
og konsorters olieeventyr – men det er aktionærerne, der skovler
guldet ind.
Værdien af den samlede danske olieproduktion næsten fordobledes
i 2000 – fra 16,9 til 32, 9 milliarder kr. Med en tilsvarende produktion
og en oliepris på omkring 25 dollars pr. tønde vil den også
i de næste år ligge på over 30 milliarder.
Den forgyldte Nordsøolie forgylder mest af alt selskabernes ejere, der
ved den danske koncessionsaftale har fået usandsynligt gunstige betingelser,
selvom A.P. Møllers oprindelige enekoncession blev ændret.
Enerådende A.P. Møller
Der er en begrundet mistanke om, at Danmark af hensyn til A.P. Møller-monopolet,
som altid har indtaget en særstatus, i modsætning til f.eks. Norge
savner et uafhængigt olie- og gasundersøgelsesorgan, der kan foretage
selvstændige vurderinger af Nordsø-ressourcerne. A.P. Møller
lægger politikken for Nordsøen, og den hedder rovdrift – maksimal
produktion med maksimale profitter på så kort tid som muligt. Efter
at vismand Jørgen Birk Mortensen har sat spørgsmålstegn
ved det hensigtsmæssige i denne kortsynethed, mener et flertal i folketingets
energipolitiske udvalg tilsyneladende, at et sådant organ bør oprettes.
Det er oplagt at søge at inddrage disse gigantfortjenester, skabt på
det danske samfunds ressourcer, til gavn for det danske samfund og borgerne.
Der ligger bl.a. ideer om at oprette en særlig fond som i Norge. I Holland
har man vedtaget at ’strække ressourcerne’ ved at skrue ned
for den årlige produktion. Også i Danmark bør der gribes
ind for den kortsigtede forgyldte profitrovdrift.
-ko
KP10, 2001