Ligesom et andet af forbillederne - Storbritanniens reaktionære Margaret Thatcher - fører Anders Fogh Rasmussen sig frem med et image som den snusfornuftige familiefar, der værner de sande værdier og fører økonomisk politik a la almindeligt husholdningsbudget. Ganske særligt ynder Venstre, at give den som forsvarer af den enkeltes frihed overfor statsmagten og statsapparatet. Samtidig med de hele vejen igennem har været stærke forsvarere for udviklingen af EU som overnational superstat og imperialistisk supermagt. Og for USAs førerrolle i verden og NATOs ret til aggression.
Social kontrakt
Ingen statsministerkandidat vil love, at den såkaldte velfærdsstat
helt skal afskaffes. Heller ikke Venstres. Anders Fogh Rasmussen har tonet sit
budskab fra 1993 fra socialstat til minimalstat ned i den aktuelle valgkamp.
Selvom indholdet forsat er det samme. Nu hedder overskriften på Venstres
bud på det 21. århundredes asocialreform Velfærd og
valgfrihed.
Venstres sociale friheds- og valgbegreb kan sammenfattes i historien om franskmanden,
der begejstret slog ud med armene og udbrød: Se, her har alle borgere,
rig som fattig, samme lige ret og frihed til at sove under broerne.
Venstre vil indgå en social kontrakt med befolkningen. Kontrakten hedder
borgernes frie valg. Frit valg til hvilke velfærdsydelser man måtte
ønske sig. Man skal naturligvis bare selv spare op til dem
og selv betale. For at få andre end borgerskabet og de mest velstillede
til overhovedet at diskutere den slags følges det op af endnu et demagogisk
slogan: Pengene skal følge borgerne.
Selvfølgelig, siger Venstre, er det et samfundsansvar, at staten sørger
for børnene, de ældre, de syge og uddannelsessystemet. Men i stedet
for at udbygge og forbedre det offentlige daginstitutionssystem skal der bruges
lige så mange penge på private børnehaver, puljeordninger
og ung pige i huset. Det samme gælder hospitalerne. Her skal man frit
kunne købe en behandling på et offentligt eller privat hospital
i Danmark eller på EUs frie marked. Og Venstre ønsker en
opprioritering af privat varetagelse af sundhedsopgaver på alle felter.
Konsekvenserne af den slags forretnings- og markedssystemer er allerede velkendte.
Discountinstitutioner, -hospitaler og plejehjem for de underste klasser og lag
- elite ditto for Overdanmark. Og ikke bare som vi allerede i voksende omfang
allerede har i dagens Danmark, men i langt højere grad skattefinancieret
elitevelfærd for Overdanmark og endnu mindre til underdanmark.
Pengene skal følge børnene, de ældre og patienterne hedder
det. Javel, pengenes vej bliver op af lommerne til skat, brugerbetaling og forsikring,
og derefter følger de borgerne: lige ned i foret hos de private investorer
og monopoler.
Udfordringsret
Udfordringsret er endnu et Venstre-slogan. Det dækker over, at heller
ikke Venstre kan komme arbejderklassens modstand mod udliciteringer til livs.
Derfor det nye ord, der dækker samme indhold. På det nyligt afholdte
årsmøde i Kommunernes Landsforening var udfordringsretten Venstres
vej fremad for kommunerne. Vi skal bruge borgernes penge som vores egne,
sagde Fogh Rasmussen og fremlagde, hvordan de offentlige midler i langt hurtigere
tempo direkte skal kanaliseres over i de store servicemonopolers lommer gennem
udlicitering af de kommunale opgaver. En værdig opgave for kommunerne,
der i dag slet ikke magter at løse alle de opgaver, som i decentraliseringens
hellige navn er blevet overdraget til dem. Kommunernes opgave bliver fremover
at kontrollere, at de private virksomheder udfører de udliciterede samfundsopgaver
betryggende. Betryggende for hvem? Når det er samme parti, der vil have
afskaffet al statslig og kommunal kontrol med virksomhederne.
Venstre har i mange år gjort det offentlige og de offentlige ansatte til
syndebukke. Men nu er det valgkamp, så nu lyder tonerne: det store generationsskifte,
de offentlige arbejdspladser står overfor, må løses, så
de tilbageværende ikke køres i sænk. Det kan løses
ved privatisering!
Nye syndebukke
Venstres såkaldte velfærdsreform skal betales gennem mindre ulandshjælp,
siger de. Men realiteten er, at det i endnu højere grad bliver de almindelige
arbejdere, og ikke mindst de fattigste og mest udsatte, der kommer til at betale
prisen. Venstre vil have afskaffet mindstelønnen og sætte dagpenge
og sociale ydelser ned.
Venstre vil have strammere udlændigepolitik. På deres landsmøde
i oktober 2000 foreslog de at udlændinge skal have boet her i 7
år før de kan få fulde sociale rettigheder.
Overfor de voksende sociale problemer, de selv bærer ved til, hedder det
fra samme landsmøde: Der er behov for en bedre forebyggende indsats,
bl.a. på det sociale område og med mere synligt politi i gaderne.
Mere statsmagt
Der er især to områder, hvor Venstre ikke kan få statsmagt
nok. Det ene er som nævnt Unionsstaten. Det andet er statens volds- og
undertrykkelsesapparat. Det gælder samtlige væsner,
værn og tjenester. Senest har Venstre begejstret
udtalt sig om, hvordan den kolde krigs ophør ikke førte til Hjemmeværnets
opløsning, men derimod til en professionalisering med foreløbig
en stående styrke på 3.000 elite folk, der kan sættes ind
i bykamp både herhjemme, og hvor EU skulle få brug for dette.
En del af den ulandsbistand der bl.a. går til flygtninge i Danmark skal
nu bruges i disses hjemland. Dvs. pengene skal bruges i EUs militære
internationale såkaldte freds-og stabilitetsbevarende besættelsestropper
i disse lande.
Minimalstaten
Venstre går til valg på parolen Mennesket før systemet.
Socialdemokratiet på Mennesket før økonomien.
Hvad de begge bekender sig til er det økonomiske system, der er det fremherskende
i EU, i den nye verdensorden - nyliberalismen, de frie markedskræfter,
kapitalisme. Nyrup vil forsøge at vinde valget på, at markedskræfterne
kan tæmmes og gøres mere menneskelige. Venstre står for den
mere rene borgerlige vare - jo mere markedskræfterne får frit spil,
jo mere vil de vise deres overlegenhed til gavn for alle.
Anders Fogh Rasmussen forsøgte i sit politiske manifest Fra socialstat
til minimalstat endda at gå skridtet videre. Nemlig at påvise
at nyliberalismen moralsk, etisk, filosofisk og ideologisk var alle andre systemer
overlegen. Med et ynkeligt resultat.
Hvad andet kan det blive, når hovedargumentet er, at den helligste af
alle menneske- og frihedsrettigheder er den private ejendomsret. Hellig fordi
den ikke er menneskeskabt, men en naturret hævet over enhver tvivl.
Når Venstre har haft så stor opinionsfremgang, skyldes det ikke
mindst, at Socialdemokratiet i høj grad fører en politik, der
på meget få punkter adskiller sig fra den rene borgerlige vare.
Og derfor i høj grad har været bannerfører for gennemførelsen
af EUs nyliberale politik, vendt mod arbejderklassen.
Vito
KP5, 2001