Fogh’s borgerkontrakt

Ligesom et andet af forbillederne - Storbritanniens reaktionære Margaret Thatcher - fører Anders Fogh Rasmussen sig frem med et image som den snusfornuftige familiefar, der værner de sande værdier og fører økonomisk politik a la almindeligt husholdningsbudget. Ganske særligt ynder Venstre, at give den som forsvarer af den enkeltes frihed overfor statsmagten og statsapparatet. Samtidig med de hele vejen igennem har været stærke forsvarere for udviklingen af EU som overnational superstat og imperialistisk supermagt. Og for USA’s førerrolle i verden og NATOs ret til aggression.

Social kontrakt
Ingen statsministerkandidat vil love, at den såkaldte velfærdsstat helt skal afskaffes. Heller ikke Venstres. Anders Fogh Rasmussen har tonet sit budskab fra 1993 fra socialstat til minimalstat ned i den aktuelle valgkamp. Selvom indholdet forsat er det samme. Nu hedder overskriften på Venstres bud på det 21. århundredes asocialreform “Velfærd og valgfrihed”.
Venstres sociale friheds- og valgbegreb kan sammenfattes i historien om franskmanden, der begejstret slog ud med armene og udbrød: “Se, her har alle borgere, rig som fattig, samme lige ret og frihed til at sove under broerne”.
Venstre vil indgå en social kontrakt med befolkningen. Kontrakten hedder borgernes frie valg. Frit valg til hvilke velfærdsydelser man måtte ønske sig. Man skal naturligvis “bare” selv spare op til dem og selv betale. For at få andre end borgerskabet og de mest velstillede til overhovedet at diskutere den slags følges det op af endnu et demagogisk slogan: “Pengene skal følge borgerne”.
Selvfølgelig, siger Venstre, er det et samfundsansvar, at staten sørger for børnene, de ældre, de syge og uddannelsessystemet. Men i stedet for at udbygge og forbedre det offentlige daginstitutionssystem skal der bruges lige så mange penge på private børnehaver, puljeordninger og ung pige i huset. Det samme gælder hospitalerne. Her skal man frit kunne købe en behandling på et offentligt eller privat hospital i Danmark eller på EU’s frie marked. Og Venstre ønsker en opprioritering af privat varetagelse af sundhedsopgaver på alle felter.
Konsekvenserne af den slags forretnings- og markedssystemer er allerede velkendte. Discountinstitutioner, -hospitaler og plejehjem for de underste klasser og lag - elite ditto for Overdanmark. Og ikke bare som vi allerede i voksende omfang allerede har i dagens Danmark, men i langt højere grad skattefinancieret elitevelfærd for Overdanmark og endnu mindre til underdanmark.
Pengene skal følge børnene, de ældre og patienterne hedder det. Javel, pengenes vej bliver op af lommerne til skat, brugerbetaling og forsikring, og derefter følger de borgerne: lige ned i foret hos de private investorer og monopoler.

Udfordringsret
Udfordringsret er endnu et Venstre-slogan. Det dækker over, at heller ikke Venstre kan komme arbejderklassens modstand mod udliciteringer til livs. Derfor det nye ord, der dækker samme indhold. På det nyligt afholdte årsmøde i Kommunernes Landsforening var udfordringsretten Venstres vej fremad for kommunerne. “Vi skal bruge borgernes penge som vores egne”, sagde Fogh Rasmussen og fremlagde, hvordan de offentlige midler i langt hurtigere tempo direkte skal kanaliseres over i de store servicemonopolers lommer gennem udlicitering af de kommunale opgaver. En værdig opgave for kommunerne, der i dag slet ikke magter at løse alle de opgaver, som i decentraliseringens hellige navn er blevet overdraget til dem. Kommunernes opgave bliver fremover at kontrollere, at de private virksomheder udfører de udliciterede samfundsopgaver betryggende. Betryggende for hvem? Når det er samme parti, der vil have afskaffet al statslig og kommunal kontrol med virksomhederne.
Venstre har i mange år gjort det offentlige og de offentlige ansatte til syndebukke. Men nu er det valgkamp, så nu lyder tonerne: det store generationsskifte, de offentlige arbejdspladser står overfor, må løses, så de tilbageværende ikke køres i sænk. Det kan løses ved privatisering!

Nye syndebukke
Venstres såkaldte velfærdsreform skal betales gennem mindre ulandshjælp, siger de. Men realiteten er, at det i endnu højere grad bliver de almindelige arbejdere, og ikke mindst de fattigste og mest udsatte, der kommer til at betale prisen. Venstre vil have afskaffet mindstelønnen og sætte dagpenge og sociale ydelser ned.
Venstre vil have strammere udlændigepolitik. På deres landsmøde i oktober 2000 foreslog de at “udlændinge skal have boet her i 7 år før de kan få fulde sociale rettigheder“.
Overfor de voksende sociale problemer, de selv bærer ved til, hedder det fra samme landsmøde: “Der er behov for en bedre forebyggende indsats, bl.a. på det sociale område og med mere synligt politi i gaderne.”

Mere statsmagt
Der er især to områder, hvor Venstre ikke kan få statsmagt nok. Det ene er som nævnt Unionsstaten. Det andet er statens volds- og undertrykkelsesapparat. Det gælder samtlige “væsner”, “værn” og “tjenester”. Senest har Venstre begejstret udtalt sig om, hvordan den kolde krigs ophør ikke førte til Hjemmeværnets opløsning, men derimod til en professionalisering med foreløbig en stående styrke på 3.000 elite folk, der kan sættes ind i bykamp både herhjemme, og hvor EU skulle få brug for dette.
En del af den ulandsbistand der bl.a. går til flygtninge i Danmark skal nu bruges i disses hjemland. Dvs. pengene skal bruges i EU’s militære internationale såkaldte freds-og stabilitetsbevarende besættelsestropper i disse lande.

Minimalstaten
Venstre går til valg på parolen “Mennesket før systemet”. Socialdemokratiet på “Mennesket før økonomien”. Hvad de begge bekender sig til er det økonomiske system, der er det fremherskende i EU, i den nye verdensorden - nyliberalismen, de frie markedskræfter, kapitalisme. Nyrup vil forsøge at vinde valget på, at markedskræfterne kan tæmmes og gøres mere menneskelige. Venstre står for den mere rene borgerlige vare - jo mere markedskræfterne får frit spil, jo mere vil de vise deres overlegenhed til gavn for alle.
Anders Fogh Rasmussen forsøgte i sit politiske manifest “Fra socialstat til minimalstat” endda at gå skridtet videre. Nemlig at påvise at nyliberalismen moralsk, etisk, filosofisk og ideologisk var alle andre systemer overlegen. Med et ynkeligt resultat.
Hvad andet kan det blive, når hovedargumentet er, at den helligste af alle menneske- og frihedsrettigheder er den private ejendomsret. Hellig fordi den ikke er menneskeskabt, men en naturret hævet over enhver tvivl.
Når Venstre har haft så stor opinionsfremgang, skyldes det ikke mindst, at Socialdemokratiet i høj grad fører en politik, der på meget få punkter adskiller sig fra den rene borgerlige vare. Og derfor i høj grad har været bannerfører for gennemførelsen af EU’s nyliberale politik, vendt mod arbejderklassen.

Vito
KP5, 2001