Ny Nordisk Skole (0-18 år) blev vedtaget på det årlige Sorø-møde i starten af august af 120 repræsentanter for skole- og uddannelsesområdet. Det er et værdigrundlag, der lægger op til regeringens bebudede folkeskolereform til efteråret. Ny Nordisk Skole (0-18 år) blev vedtaget på det årlige Sorø-møde i starten af august af 120 repræsentanter for skole- og uddannelsesområdet. Det er et værdigrundlag, der lægger op til regeringens bebudede folkeskolereform til efteråret.
Kommunistisk Politik 16, 2012
Lad det være sagt med det samme – det er lettere at sælge Nyt Nordisk køkken end Ny Nordisk folkeskole, hvor både datomærkning og kvaliteten af indhold er forældet og ny-liberalistisk. Børne-og undervisningsminister Christine Antorini forsøger ellers at lægge sig så tæt op Claus Meyers og Noma’s Ny Nordisk Køkken-succes, som det overhovedet er muligt.
Værdimenu
Både Nyt Nordisk køkken og skole kaldes et manifest med målsætninger og dogmer.
Om manifestet for Nyt Nordisk Køkken hedder det:
” Den grundlæggende ide var at samle kokke, bønder, forskere, undervisere, fødevareproducenter, andre madfolk, forsyningsvirksomheder, politikere og borgere i Norden omkring den ide, til gavn og glæde for os alle, at påbegynde udviklingen af et nyt nordisk køkken som skulle lyse op i verden i kraft af sin velsmag og sin egenart.”
I skoleversionen lyder det sådan:
”Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition dannegrundlag for udviklingen af de nordiske samfund og lyse op i verden, ”
Nyt Nordisk Køkken skal bl.a :
I skoleversionen er det blevet til at:
I køkken-manifestet er en af målsætningerne at:
I skole-manifestet er det blevet til:
Det har ikke meget at gøre med nordisk pædagogisk og undervisnings tradition eller fornyelse af denne. Derimod er det gennemsyret af ny-liberalismens tankegods og sprogbrug: Vilje og evne til at skabe værdi, menneskelige fællesskaber, der ligestilles med arbejdsmarkedet, og det ekstremt militariserede udtryk ”det civile liv”, som under 10 året med Terrorkrige har sneget sig ind i det offentlige sprogbrug.
Motiveret Duracell-kanin
0-18 år. Projektet dækker alle vuggestuer, børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser. Road show. Børne- og undervisningsministeren tager snart den nye nordiske skole med på 'road show' og præsenterer konceptet i hele landet. Testskoler. 200 uddannelsesinstitutioner og pasningstilbud skal melde sig til at være testskoler for Ny Nordisk Skole – med det kræver at 85 procent af de ansatte bakker op. Skolerne får støtte af Børne- og Undervisningsministeriet. Lovgivning. Der er ingen konkrete lovændringer i Ny Nordisk Skole, men til efteråret fremlægger regeringen sit forslag til en ny folkeskolereform.
|
Børne- og undervisningsministerens ærinde med Ny Nordisk skole er da også først og fremmest at skabe en ideologisk bevægelse, der skal bane vejen for et opgør med tidlige pædagogiske og undervisningstraditioner. Fogh-regeringen med bl.a. tidligere undervisningsminister Bertel Harder forsøgte det op gennem 90erne og 0’erne under massiv modstand fra lærere, pædagoger, elever og forældre.
Der har været ført en hård centralistisk, topstyret nedskærings- og udsultningslinje med store konsekvenser for ungdomsårgangene. Siden 2009 har kommunerne sparet over 2,5 milliarder kroner på folkeskoleområdet, og hver femte elev forlader grundskolen uden at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Nu vil Antorini for et øjeblik skifte pisken ud med guleroden – og skabe en ideologisk bevægelse, hvor fagfolk inviteres med ind varmen og lægge navn til denne.
Der er både topfolk fra BUPL og Danmarks Læreforening, diverse eksperter, embedsfolk fra uddannelsessystemet og stat og kommune med i den såkaldte dialoggruppe, der har udarbejdet manifestet. De er alle på forhånd personligt udpeget af ministeren. At formandskabet består af Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, og næstformanden i Danmarks Lærerforening, understreger den ny-liberalistiske ideologi – at det er uddannelse af arbejdskraften, det handler om.
Direktøren fra Dansk Industri skriver således i sit indlæg på Ny Nordisk skoles hjemmeside:
”Når jeg har sagt ja til og er begejstret for at være en del af formandskabet for initiativet Ny Nordisk Skole, er det fordi, Ny Nordisk Skole handler om to af de vigtigste spørgsmål, som Danmark skal have styr på, hvis vi også i fremtiden skal klare os godt nok i den globale konkurrence, til at vi kan vedblive med at være et velstående og ordentligt samfund
Som land har vi et stort behov for, at mange flere beslutter sig for at blive fremragende. Vores virksomheder skal være bedst i global konkurrence. Og vores institutioner, skoler og uddannelser skal sikre, at børn og unge er ikke bare veluddannede, men bedst uddannede, og klar til at indgå i udfordrende fællesskaber i fremragende virksomheder i global konkurrence
Et andet udgangspunkt er, at man ikke kan tæve/regulere sig til begejstring. Det er selvfølgelig vigtigt, at lovgivningsarbejde og andet godt skaber gode rammer for vores virksomheder og institutioner, men det afgørende for, om de gode intentioner kan opfyldes, er de mennesker, der står med opgaverne i frontlinjen. Det, der får den enkelte til at flytte sig fra offer og brokkerøv til motiveret Duracell-kanin sammen med sine kolleger, er noget, der kun kan komme nedefra.”
Nordisk EU standardisering
”Vi skal sætte ikke mindre end en revolution i gang, men det skal være en revolution indefra. Det er svært at overskride 'plejer', men Ny Nordisk Skole skal være en løftestang til den diskussion ude i børnehaverne og på skolerne,” siger Børne-og undervisningsminister Christine Antorini.
Uden at der tilføres ressourcer og økonomi, som de har indflydelse på, hvad bliver brugt til (så nogle af de konkret problemer kan løses) er det en dødfødt opgave at skulle begejstre landets ansatte på skoler og daginstitutioner.
Derfor skal det også være en indre revolution, som den enkelte selv er ansvarlig for lykkes (fra brokkerøv til duracell-kanin). Og er der noget de offentlige ansatte med varme hænder har brug for, så er det arbejdsro uden nye systemer, målsætninger, evalueringer og kvalitetsstander. I den situation lyder Ny Nordisk Skole trods alt som et lidt trygt og velkendt krydderi.
Samtidig spekulerer S-ministeren i uddannelsessystemets historieløshed, hvor meget viden om, hvad nordisk undervisnings-og pædagogisk tradition indeholder, er forsvundet.
De sidste årtiers skole-, uddannelses- og daginstitutionspolitik har i Danmark og de øvrige nordiske lande været præget af EU-tilpasning og standardisering. Uddannelse skal på linje med sundhed gøres til en vare, tilpasses markedsbehov og arbejdskraftens frie bevægelighed.
Det er en udvikling, der tydeligt er slået igennem på de videregående uddannelser herhjemme. Uddannelserne skal være målbare og sammenlignelige i EU, hvis der skal kunne konkurreres på dem.
Derfor har de fleste EU-lande ændret deres uddannelsessystem for at tilpasse sig kravene fra EU med den såkaldte Bologna-proces. Man har indført sammenlignelige studiestrukturer i kraft af ECTS-systemet og den såkaldte 3+2 ordning.
Nu er turen til EU-standardisering så for alvor kommet til skolen for de 0-18 årige, som den kaldes i manifestet.
Se også
Minister lyver om lærernes arbejdstid
Netavisen 18. august 2012