Den socialdemokratiske borgmester i Århus, Nicolai Wammen, har sammen med resten af byrådet regnet ud, at første valgår skal bruges til at sende regningen for deres kriseramte havneprojekt videre til ansatte, børn og ældre i kommunen.Det er blevet hverdag efter sidste års kommunalvalg. regningen for krisen, bankpakker og prestigeprojekter skal placeres. Kommunerne budgetter ligner under et, en stor sparemassakre. Århus er et talende eksempel.
Den socialdemokratiske borgmester i Århus, Nicolai Wammen, har sammen med resten af byrådet regnet ud, at første valgår skal bruges til at sende regningen for deres kriseramte havneprojekt videre til ansatte, børn og ældre i kommunen.
Fra den sidste store budgetkamp i Århus
Næste års sparerunde lyder på 362 mio. kr. samt en reduktion i anlægsniveauet på 150 mio. kr. Det sidste som en direkte konsekvens af aftalen mellem Kommunernes landsforening (KL) og regeringen efter vedtagelsen af krisepakken (’Genopretningspakken’ eller bare ’Pakken’) før sommerferien. Anlægsniveauet er dog fortsat højt i Århus og vil efter reduktion udgøre netto 1,1 mia. kr. i 2011.
Kommunen regner fortsat med at få råd til at bygge et Multimediehus på havnen og en letbane fra universitetet og ud til Skejby sygehus. Projekter til mange hundrede mio. kr.
Regning efter valg og jubelbudget
Nedskæringer i det første år efter et kommunalvalg bør aldrig komme som en overraskelse. Således blev der også i 2006 skåret ned med 400 mio. kr. i Århus, hvilket resulterede i en historisk strejke, hvor alle ansatte og forældre i månedsvis forsøgte at råbe socialdemokraterne op. Dengang lagde den nyvalgte Wammen skylden for den dårlige økonomi på det tidligere byråd. I år er det regeringens krisepakke, der får skylden for, at sidste års optimistiske budgetter ikke holdt.
Kommunistisk Politik nr. 18, 2009 beskrev ved sidste års budgetforhandlinger i Århus, at det fremlagte budget skulle ses som del af valgkampen pga. af de mange indbyggede forbehold og usikkerheder, og skrev desuden:
”I Århus er der derudover indbygget en stor usikkerhed med hensyn til salget af grunde til en ny bydel for luksuslejligheder på den gamle containerhavn. Byrådet havde budgetteret med, at en del af arealerne allerede var solgt og bygningerne var klar. Men ingen af de store projekter er blevet til noget. De fleste bygherrer fik i første omgang udsættelse af betaling og sprang i anden omgang helt fra, eller gik konkurs.
Den nye bydel til de styrtende rige, der skulle øge skattegrundlaget i uddannelsesbyen er indtil videre ikke blevet til andet end en stor gæld byens borgere. Havneskandalen er kun et af flere nødstedte prestigeprojekter. Et andet er kunstmuseet Aros, der siden premieren med succes ikke har kunnet finde publikum nok til at betale løn til de ansatte, og nu er blevet en gigantisk klods om benet på byens kulturliv.”
I Århus er havneudviklingsprojektet blevet den østjyske hovedstads Ørestadsprojekt i miniformat. En hel bydel på den nordlige del af havnen skulle financierer en gigantisk udbygning af containerterminalen på den sydlige del. Det handler om en udbygning, der reelt udelukkende tilgodeser A.P. Møller Mærsk-rederiet. Næste fase i projektet er indledt, og målet er at lastbiler skal overtage nye store grønne områder langs Århusåen, når motorvejen forlænges hele vejen ned gennem byen til havnen. Gigantiske godsterminaler er allerede opført langs den østjyske motorvej, ude på det, der tidligere var marker og natur.
Nu er hele prestigebydelen ikke blevet bygget, og de såkaldt attraktive byggegrunde, kommunen troede den kunne tjene gode penge på, er ikke solgt. I sit overmod valgte kommunen at optage store lån, så oven i manglende indtægter kan man i budgettet se, at nettorenteudgifterne forventes stige til omkring 97 mio. om året, indenfor en treårig periode.
I det nye reviderede budget for økonomien i Århus er der samlet forsvundet 1967 mio. kr. i perioden 2010 – 2013.
Næsten halvdelen af dette såkaldt nye underskud skyldes skønmaleri af sidste års budget.
Kommunal nedskæringsteknik
I de kommunale budgetter er også indregnet de dele af statens bloktilskud, der under den nuværende regering har været bundet op på overholdelse af den samlede aftale. Det drejer sig dels om en del af det såkaldte balancetilskud, hvoraf udbetaling af 3. mia. er gjort betinget, samt de såkaldte dummebøder med en kollektiv sanktion, hvis det samlede skattetryk øges.
Dummebøden er nærmest at betragte som en helt sikker udgift, men alligevel fremstår de kommunale budgetter også i år, som om man kan regne med, at de ud fra almindelige folks synspunkt elendige aftaler, der er indgået med regeringen, kan holdes.
Konsekvensen er som hovedregel ekstra sparerunder i løbet af foråret, når budgetterne skal nedjusteres. I Århus kan konsekvensen blive at der kommer til at mangle yderligere 150 mio. kr.
Kommunen vil først fastlægge de konkrete besparelser i marts 2011, og fortæller at der ikke ventes et større antal afskedigelser.
Manøvren går altså ud på at vedtage besparelserne i to omgange. Først som en ukonkret rammereduktion på godt tre procent på serviceområderne, hvor det loves at man ikke vil fyre særligt mange, men blot lave ansættelsesstop. Den samlede personale reduktion forventes dog at blive på omkring 700 personer.
Dernæst en proces med sparekatalog, hvor embedsmænd finder forslag til en masse ting, der kan skæres væk, og til sidst en høringsfase sammen med borgmesteren på BT eller facebook eller på anden måde i trygge rammer.
For så til sidst at svinge den store sparekniv over resterende ældrecentre, børnehaver, skoler og biblioteker.
Ud over at alle områder skal spares - uanset de voksende behov for udbygning af kommunal service - skal der også spares 50 mio. kr. på administrationen. Det forventes bl.a., at indførelse af ny teknik kan spare penge, selvom det er foreslået mange gange før, og det sjældent er lykkedes at få den store sparegevinst.
Som en ekstra nyhed - efter at budgettet blev lagt frem for offentligheden den 30. august - foreslog borgmesteren at nedlægge den lønnede politiske post som kulturrådmand, med et løfte om at det ikke vil gå ud over kulturlivet. Eller sagt med andre ord mener Wammen, at sport, teater, musik og de øvrige områder under byens kultur og fritidsliv ligeså godt kan passes af turist- og erhvervs- sektionen under Vej og park-rådmanden.
I sammenhæng med de foreslåede nedskæringer i administrationen på 50 mio. kr. (hvor det er helt urealistisk med en stor rationaliseringsgevinst som følge af ny teknik) kan det i de kommende år forudses, at netop kulturområdet i Århus erg udset til at blive solgt fra til private i den kommende udliciteringsrunde!
Hele den pseudodemokratiske proces, der omgiver den kommunale økonomi, med manglende åbenhed og en løs omgang med sandheden, er et symptom på hele det kommunalpolitiske systems krise. I Århus og i mange andre byer står valget mellem at betale dummebøden for at tro på valgflæsk og betale for kapitalens krise og politikeres løgne, eller at finde sammen og kæmpe imod.
Netavisen 4. september 2010