Sundhedsvæsenets deroute

På alle områder af vore levevilkår oplever vi, hvordan statens forøgede gældsætning tørres af på almindelige borgere. Årsagen til gældsætningen er, at bankernes overlevelse er vitalt for kapitalismen. Selvom bankerne er et væsentligt led i kapitalens snyltersystem, hvis virke er medvirkende til kriserne, så deres overlevelse – til tider overtagelse nødvendigt for at vores rådnende økonomiske system overlever. Derfor bankpakke I – II og III. Det er uvist, hvor mange kapitler, der følger; men det er sikkert, at det er staten, der i sidste ende sikrer r…. på dem.

Det sker gennem statens låntagning, som igen skal dækkes ind af borgerne. Det vil sige almindelige lønmodtagere, arbejdere og folk på overførselsindkomst samt brugere af det offentlige system.
Udviklingen har for så vidt pågået i årevis; men krisen har forårsaget et højere tempo og med langt større konsekvenser, der rammer alle tidligere kendte offentlige ydelser, idet de privatiserede områder ikke går fri af sparekniven.

Følgende vil afgrænse sig til at afdække situationen for hospitalerne i Region Hovedstaden, som dog er yderst karakteristisk for situationen på landsplan – indenfor alle serviceområder.

Region Hovedstaden dækker Horns Herred med Roskilde over Køge, Amager og hele Nordsjælland. Vi taler om et relativt stort område, der for store dele er tæt bebygget, hvilket indebærer 1.627.000 indbyggere, hvoraf mange er velstående. Adskillige af kommunerne er særdeles velstående, hvorfor der i et andet samfund ville være mulighed for at inddrive nogle klækkelige skatter hos de rige til opretholdelse og forbedring af sundhedsvæsenet.

Flertallet, som bl.a. består af Socialdemokraterne og Venstre, i regionsrådet besluttede i stedet i maj at iværksætte en drastisk plan, betyder lukningen af 7 hospitaler ud af områdets 14. 2 ud af de resterende 7 kaldes herefter for nærhospitaler, hvilket hver især samtidig indebærer forskellige specialområder. Ud af de sidste 5 områdehospitaler bliver 2 udnævnt til superhospitaler.

Det er alt sammen et led i planen om at etablere større lægehuse og såkaldte sundhedscentre, hvilket de nedlagte hospitaler blandt andet skal tjene til at rumme. Nedlæggelsen af hospitalerne i Frederikssund, Hørsholm, Helsingør, Esbønderup og Frederiksberg, Amager (Sct. Elisabeth lukkes) og Sct. Hans hospital (vestlig del) i Roskilde skal således finansiere superhospitalerne i Hillerød og på Bispebjerg i København.

Det var oprindeligt meningen, at planen skulle realiseres over en 10-årig periode; men i regionsrådets iver for at spare penge, overvejes det nu at afkorte tidsstrækket. - Hospitalerne kommer ikke uden om nye afskedigelser, når der skal indfris et sparekrav på 400 millioner kroner, lyder det samstemmende fra hospitalsdirektørerne. Tidligere på året har sparerunderne allerede betydet afskedigelser for 129 ansatte på Hvidovre, 136 på Herlev, 103 på Rigshospitalet, 150 på Hillerød hospital for blot at nævne nogle.

Nu skal de alle igen fyre for at indfri sparekravene og dermed også hensynet til de kommende superhospitaler. I Hillerød, hvor der skal spares henholdsvis 41 millioner kroner lægger hospitalsdirektør Martin Gregersen ikke skjul på, hvordan det problem skal løses: - Lige nu er personaleomsætningen meget mindre end tidligere, så der er ingen tvivl om, at det kommer til at handle om effektiviseringer, reduktioner og afskedigelser.

På almindeligt dansk betyder det fyringer, højere tempo for de resterende og dårligere behandling af borgerne.

Imens gnider storbankerne sig i hænderne over deres pakker, fortsatte profitter og spekulation.

Netavisen 6. august 2010