COP15 – et globalt brændpunkt

Kommunistisk Politik 24, 2009
Leder

I nogle uger under FNs klimatopmøde COP15 vil København blive et globalt brændpunkt. Ikke bare vil byen være et samlingspunkt for tusinder, som ønsker at frelse planeten fra den tragiske klimaskæbne, den løbske kapitalisme bereder den. Den bliver et knudepunkt for konflikter og modsætninger, som i sidste ende er uforenelige og uforsonlige, et udtryk for dybe sociale modsætninger, for klassekamp.

Alle politiske og sociale kræfter – fra imperialisterne til de besiddelsesløse, fra højre til revolutionært venstre - har sat fokus på klimaspørgsmålet og vil mødes dér.

Klimakatastrofen rammer først og hårdest de fattige og mindst udviklede lande, og i disse først og fremmest de fattige og forarmede menneskemasser. Hver sjette af jordens indbyggere lider af sult under den økonomiske verdenskrise, og de bor dér.

Intet antyder, at de kræfter, der styrer FN, de globale medier og den globale klimadebat, har til hensigt at finde virkelige, holdbare og retfærdige løsninger på de skæve klimaproblemer. Topmødet skal blot skabe indtryk af, at der bliver gjort noget, at de vil blive løst af verdens topledere med den amerikanske præsident og EU-lederne i spidsen.

Men deres ’løsninger’ er falske. Kyoto-aftalen, som en aftale i København skal afløse, var en falsk løsning. Den har ikke vendt en negative udvikling.  Nu er der lagt op til er nye falske løsninger - ligesom deres redningsplaner for den økonomiske krise med massive indsprøjtninger af kapital til storbanker og finansselskaber er falske løsninger på det store flertals bekostning.

Magthaverne vil aldrig røre ved de kapitalistiske profitter og den imperialistiske rovdrift, som er den truende klimakatastrofes virkelige årsag. Også klimaspørgsmålet deler verden i dem, der har, og dem, der ikke har. De og vi er ikke i samme båd, selvom alle bebor den samme planet, med begrænsede ressourcer og begrænset holdbarhed.

Det er de imperialistiske magter og deres multinationale selskaber, der skal stoppes. De har spredt deres fangarme ud over hele kloden, med krige, kriser, forurening og øget armod på slæb. Noget tyder på, at denne modsætning mellem de rige og fattige lande vil komme til udtryk på selve konferencen.

Både ALBA-landene og en stor gruppe udviklingslande kommer med klare og rimelige krav om at de forurenende lande (og deres virksomheder), som er de hovedskyldige i den globale opvarmning, betaler for de skader, de har påført globalt. Intet kan være mere rimeligt. De truer med at udvandre, hvis kravene fejes under gulvtæppet. Vi får se, hvad der sker ...

Kampen mellem imperialismen og dens modstandere afspejles på andre måder ved topmødet. Blandt ALBA-præsidenterne skulle f.eks. komme  Manuel Zelaya fra Honduras. Han blev for et halvt år siden  væltet ved et amerikansk-støttet militærkup. Nu har kupmagerne afholdt en valgfarce, der er næsten så grotesk som i Afghanistan. Zelaya og de demokratiske kræfter boykottede den, men  USA, Israel, Colombia og et par lande mere anerkender valget.

Hvem vil sidde på Zelayas plads under topmødet? , De fleste lande, EU indbefattet, har ikke anerkendt valget,  selvom den politiske gruppering, som topmødevært Lars Løkke Rasmussens parti (og De Radikale) er en del af, ALDE eller ELDR, på det kraftigste har opfordret EU til at anerkende svindelen.

Ved det officielle topmøde vil der ses dybe og synlige modsætninger. Men kommer man ud på gaderne, i byen København, vil man opleve,  at byens borgere og tusindvis af aktivister og demonstranter, der kommer fra mange lande, trækker grænserne andre steder end i Bellacenterets skarpt bevogtede sale.

Der arrangeres ikke folkemøder til opbakning bag imperialistmagterne USA og EU,  for der findes ingen folkelig opbakning bag hverken deres klimapolitik, deres krige eller deres krisepolitik, i modsætning til folkemødet med ALBA-lederne.

Klima- og krigsforbryderne har beskyttet sig bag det største opbud af politi og udstyr nogensinde i vort lands historie. Det koster hundreder af millioner skattekroner. Militæret holdes i beredskab.

For de danske magthavere er det vigtigt, at Danmark får et ’grønt image’, og at København bliver brandet som en grøn by. Derfor skal der slås hårdt ned på protester. Celler og interneringspladser er gjort klar.

Redaktionen 1. december 2009


Netavisen 3. december 2009