Den kriminelle arv fra Fogh er ikke let at slippe af med for hans efterfølger – og Lars Løkke ønsker det heller ikke
Kommunistisk Politik 9, 2009
Det var det egentlige budskab i Lars Løkkes særlige tiltrædelsestale som statsminister:
Vi fortsætter i Foghs spor. Vi fortsætter deltagelsen i de ulovlige krige, som i Afghanistan, med Fogh på chefposten i NATO. Vi fortsætter undergravningen af velfærd og sociale ydelser.
Vi fortsætter lov-og-orden politikken, der har givet så fremragende resultater, at skyderier i København er vokset – ja, eksplosivt. Nu skal vi sætte mindreårige i fængsel og have den kriminelle lavretsalder ned.
Vi går i Foghs fodspor, i tæt alliance med Dansk Folkeparti, det mest indflydelsesrige højrefløjsparti i det gamle Vestueropa –med undtagelse af Berlusconis, der netop har giftet sig med det italienske fascistparti.
Lars Løkke satsede hårdt på at overbevise nationen om, at han og VK/DF-regeringen vil være den bedste til ’at styre landet gennem krisen’. Det er lidt af en mundfuld, ikke mindst i betragtning af tre forhold:
1..Fogh og Løkke benægtede og underspillede krisens eksistens så længe de kunne
2. Deres uansvarlige nyliberale politik har været stærkt bidragende til det kunstige (bolig)boom og det dybe fald
3. Deres ’krisebekæmpelse’ har bestået i at tage fra de fattige og give til de rige, at lade skatteborgerne betale for storkapitalens udskejelser og akutte vanskeligheder
Så lige som Løkke vedkender sig arv og gæld fra Fogh, må også modstanden mod den sorte regering fortsætte med uformindsket og større styrke. Der er ingen grund til hvedebrødsdage til Løkke og hans regering, som danskerne ikke har ønsket. Tværtimod skal den jages på porten så hurtigt som muligt.
Løkkes regering er svag og kan hurtigt væltes af masseaktioner.
Der skal renses ud efter Fogh.
Arven fra Fogh: Løgnen som metode
Arven fra Fogh er blandt andet et helt arsenal af svinestreger, og hans ministre er håndplukkede til at bruge dem. Det gælder ikke mindst hans gamle kampfælle og den stærke mand i den nuværende regering Claus Hjort Frederiksen.
Denne nederdrægtige køter af en arbejdsgiverminister, der nu er finansditto hos Løkke, veg i sin tid som beskæftigelsesminister ikke tilbage for noget, når det gjaldt om at terrorisere arbejdsløse eller bistandsmodtagere. Altsammen under påskud af mangel på arbejdskraft, og uden de store protester fra oppositionen eller den socialdemokratiske fagbevægelse. Syge og tilmed alvorligt syge som kræftramte skulle sættes i arbejde.
I begyndelsen af dette år fik Hjort Frederiksen gennemført et ’forsøg’ med at aktivere mennesker, der var sygemeldte fra ders arbejde. Fra januar og fire måneder frem skulle alle sygemeldte I 17 kommuner, der var omfattet af forsøget, senest 8 uger efter første sygedag melde sig til samtale på jobcentret – og herefter deltage i et ’aktiv tilbud’ mindst 10 timer om ugen. Kun døende og gravide er undtaget. Hvis en sygemeldt undlader at møde op eller afviser at deltage, fratages de dagpengene. Er man hospitalsindlagt, skal den ugentlige samtale tages på sengen over telefonen!
Kort før påske forsikrede Hjort Frederiksen folketinget om, at kammeradvokaten havde udtalt, at han som beskæftigelsesminister lovligt kunne gennemføre dette uhyggelige ’forsøg’ med sygedagpenge-modtagere uden at spørge Folketinget om lov først. Det viser sig at være ren løgn. Hjort Frederiksen bruger Foghs sædvanlige metode, men er blevet grebet i det.
Den påståede blåstempling fra kammeradvokatens side bevirkede tilsyneladende, at regeringen undgik at få et flertal imod sig ved en afstemning i folketingssalen - og derfor ikke måtte standse Hjorts forsøgspraksis. Kammeradvokaten benægter nu at han har lovligstemplet foretagendet.
Dermed har Claus Hjort Frederiksen under ministeransvar vildledt folketinget.
Efter at bedrageriet er afsløret vil et folketingsflertal have forsøget stoppet - og de forsøgpersoner, der har fået standset udbetalingen af sygedagpenge skal have tilbagebetalt de penge, der er taget fra dem på grund af forsøget.
Professor i socialret Kirsten Ketscher konstaterer, at den nederdrægtige Hjort Frederiksen reelt har ophævet magtens tredeling og tilsidesat den demokratiske kontrol med området.
Det burde give anledning til øjeblikkelig fyring – og evt. en rigsretssag.
Arven fra Fogh: Danske Bank skriver loven
Hjort Frederiksen er måske den enkeltminister under Fogh, der har gjort mest for at skrotte de beskedne velfærdsordninger – med tvang, med list og løgn. Under krisen, hvor der ikke er mangel på arbejdende, men på jobs, bevares de sjofle tvangsordninger for arbejdsløse og bistandsmodtagere uden ændringer.
Under Fogh og Hjort Frederiksen har hundredtusinder mistet retten til dagpenge, fordi de har meldt sig ud eller ikke tilmeldt sig en A-kasse, mange af dem i naiv tillid til Fogh-regeringens rosenrøde løfter om evig gang i hjulene og mantraet om, at det danske samfuds største problem var ’mangelen opå arbejdskraft’. Omtrent 450.000 danskere får derfor ingen dagpenge, hvis de bliver fyret.
De fleste af disse – nemlig 318.000 - vil heller ikke få penge fra det offentlige – kontanthjælp – fordi de enten har friværdi, formue eller ægtefælles løn at bruge af. Og alt skal være brugt helt op, før man kan få kontanthjælp. Hver syvende dansker i job vil hverken få dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver ramt af krisen og mister jobbet.
Det konkluderer AE-rådet i en analyse på baggrund af tal fra Finansministeriet.
De kan ikke mindst takke Fogh, Hjort og Løkke.
Men samtlige ministre hos Fogh og Løkke kappes om rangen som største velfærdslagter. Også den tidligere velfærdsminister, islamofoben Karen Jespersen, der gik af og nu er blevet udpeget som formand for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Arven fra Fogh omfatter også en tradition for at lade Danmarks største monopol- og finanskapitalister skrive lovene. De to bankpakker, der har sprøjtet over 100 milliarder kroner ind i skrantende banker- og finansvirksomheder, var ikke mindst beregnet på at komme Mærsk McKinney Møllers Danske Bank til undsætning, for at den kunne komme ud af den kirise, dens ’dristige’ internationale spekulationer og investeringer (som opkøb i Irland og De baltiske lande) havde bevirket. Nu viser det sig, at Danske Bank ligefrem har skrevet loven.
Ifølge Politiken fik Danske Bank ændret i ordlyden bag Bankpakke 2 – efter den var vedtaget – da banken opdagede, at den kun kunne få billige udenlandske lån, hvis de mange statsmilliarder i form af statslån kunne konverteres til aktier, solide bankaktier. Det blev derpå ændret, så dette blev muligt.
Bankernes gode fe, bistandsminister og konservativ partiformand Lene Espersen, benægter, at Danske Bank har dikteret loven. Hvad ellers? Hun tager prisen som røver af skattepenge til bankerne.
Netavisen 22. april 2009