Statsministeren påstod i sin åbningstale til folketinget at den militære ’indsats’ kan knække ’terrorister’ og ’tyranner’.
Når Anders Fogh Rasmussen tror at militær magt kan knække, hvad han kalder terrorisme, viser blot, at han intet har lært at de sidste syv års historie.
Hverken krigen i Afghanistan eller Irak har ført til større sikkerhed eller mindsket terrorisme – tværtimod vurderes truslen for terrorangreb i Danmark og mod danske mål i øvrigt som langt større i dag end inden vi påbegyndte vores krige i Irak og Afghanistan.
Dette er efterretningstjenesternes egne vurderinger – men ligesom op til krigen mod Irak har man en tendens til ikke at lytte til rapporter, der modsiger regeringen. Det bliver normalt betragtet som dumhed og arrogance.
Kendsgeringen er, at de ulovlige krige og besættelser med danske deltagelse ikke vil kunne vindes, fordi både den irakiske og afghanske befolkninger gået til modstand for at smide besætterne ud.
Om det er frækhed, dumhed, eller blot en fortalelse: Med hensyn til krigen mellem Rusland og Georgien ’glemte’ statsministeren behændigt, at krigen blev udløst af Georgien, da han samtidig langede ud efter Rusland, der (angiveligt fejlagtigt, ifølge Fogh) antager, at NATO ikke vil Rusland det godt.
Men desværre er det ikke Rusland, der har misforstået NATOs intentioner.
Indlemmelsen af Georgien i NATO,som bl.a. USA’s præsident har bebudet, er et forsøg fra Vestens side på at skabe tættere forbindelser nær Det kaspiske Hav, der indeholder store ubrugte olie- gasreserver - på Ruslands bekostning.
Georgien er et nøgleland i den forbindelse. Igennem dette land transporteres dagligt olie gennem en olierørledning, der bevidst er lagt uden om Rusland. USA og vesten har ikke har været interesseret i at Rusland skulle have økonomiske og politiske fordele af, at olien blev transporteret gennem Rusland, selvom dette var billigere for alle parter.
Hvis Rusland for alvor skal holde op med at opfatte NATO’s og Vestens indtrængen i den russiske baghave som et problem, ville det måske hjælpe, hvis Vesten holdt op med at opfatte Rusland som fjenden.
Fogh brugte en del af sin tid på at påpege, at energisikkerheden i de kommende år er vigtig. En øget konfrontationskurs med Rusland vil hverken fremme vores sikkerhed eller sikre et øget samarbejde om energiressourcerne, som er helt nødvendigt, hvis f.eks. løfterne om forbedringer af klimaet skal være mere end blot tomme ord.
Foghs sikkerhed og reel sikkerhed er to vidt forskellige ting.
I en tale, der nødvendigvis måtte beskræftige sig med den eksploderende finanskrise, var Foghs udvikling af sin aktivistiske udenrigspolitik et varsel om yderligere militarisering og et perspektiv af nye krige.
Netavisen 7. oktober 2008