Af en ukendt årsag har medierne gengivet Københavns Kommunes undersøgelse med, at hver 8. københavner lever under fattigdomsgrænsen. Dette er pressemeddelelsen om undersøgelsen fra Københavns Kommune, som angviver et andet tal. (Kommunistisk Politik/Netavisen)
En ny, stor undersøgelse fra socialforvaltningen i Københavns Kommune viser, at mere end hver sjette københavner lever i fattigdom, og der er ikke kun tale om midlertidig fattigdom – mere end 34.000 københavnere har levet under fattigdomsgrænsen i mindst to år.
- Undersøgelsen er et vigtigt værktøj i kampen mod fattigdom. Både til at få sat fokus på problemet politisk, og til at vi kan målrette vores arbejde. En sådan viden forpligter og jeg håber, der vil være opbakning til at København nu samlet arbejder på, at fattigdommen ikke skal være en del af vores by. Når Christiansborg ikke kan og vil løse problemerne, må vi gøre, hvad vi kan, siger socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten.
Fattigdomsgrænse
En del af arbejdet med at undersøge fattigdom har handlet om at opstille en grænse for, hvornår man kan betegnes som fattig. Socialudvalget har vedtaget en grænse, der ligger ved en disponibel indkomst under 103.649 kr. om året for en enlig uden børn. I København falder hver sjette indbygger under fattigdomsgrænsen.
- Selvom det er nedslående læsning, så er jeg rigtig glad for, at vi med denne undersøgelse har fået sat nogle tal på fattigdommen i København, og at SF’s forslag om en fattigdomsgrænse er blevet gennemført. Ideelt set burde fattigdomsgrænsen være vedtaget på Christiansborg, men når nu flertallet derinde ikke har kunnet finde ud af det, så er det jo godt, at København kan gå foran og vise vejen. Som kommunalpolitikere har vi selvfølgelig ikke magt til at afskaffe fx starthjælpen eller kontanthjælpsloftet, men vi kan forsøge at afbøde de værste konsekvenser – og så håber jeg selvfølgelig på, at undersøgelsen her også vil vække til eftertanke på Christiansborg, siger Signe Goldmann, SF’s fattigdomsordfører i Borgerrepræsentationen.
Det var SF, der arbejdede for at få vedtaget, at der skulle udarbejdes en fattigdomsgrænse. Fattigdomsgrænsen består både af en såkaldt budgetmodel og en afsavnsmodel. Man har kombineret det mest skrabede budget, det er muligt at leve på, med en opgørelse af, hvilke afsavn man lider i hverdagen. For eksempel om man har råd til at tage på sommerferie, købe børnetøj og betale licens.
Størst koncentration på Nørrebro og Vesterbro
Der bor flest fattige på Nørrebro, Nordvest og dele af Vesterbro og Amager. På Østerbro skal man til gengæld kigge langt efter dem.
- Vi skal målrettet hjælpe de fattige i bydelene i København. Også selvom de er fattige på grund af en bevidst politik om lav støtte fra Folketingets side, siger Thor Buch Grønlykke, Socialordfører for socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen.
Børnefamilier, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere er mest fattige
Næsten 6.000 københavnske børn vokser op i fattigdom. Arketypen er den enlige mor med barn, og hun findes stadig, men der er også flere par – særligt dem med tre eller flere børn – der befinder sig under fattigdomsgrænsen. Ofte oplever de, at deres indtægter ikke stiger, og når de får flere børn, skal pengene fordeles på flere hoveder.
Hver anden på kontanthjælp eller starthjælp lever i fattigdom, og hver femte har levet under fattigdomsgrænsen i mindst fire år.
Næsten 30 % af indvandrerne og deres efterkommere lever under fattigdomsgrænsen. Det er næsten dobbelt så mange som blandt københavnere generelt. Konsekvenserne af fattigdommen er dog den samme, som for de etnisk danske fattige.
Det er usundt at være fattig
En af konsekvenserne af fattigdommen er et dårligere helbred end gennemsnittet af Københavnere. Bliver man syg, må man ofte undvære medicin, fordi det er dyrt. Det samme gælder tandlægebesøg.
Undersøgelsen viser bl.a. at:
Det videre forløb
Rapporten skal diskuteres på socialudvalgets møde den 6. februar 2008. Her skal udvalget blandt andet diskutere, hvad kommunen kan gøre for at hjælpe de mange fattige i København. Et af de forslag, Mikkel Warming vil stille, er en økonomisk skadestue – en anonym gældsrådgivning, hvor alle borgere kan komme ind fra gaden og få rådgivning om, hvordan man får budgettet til at hænge sammen samtidig med, at man arbejder sig ud af sin gæld. Forslaget er inspireret af et initiativ i Malmø.
Se også
Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune (Bilag)
Netavisen 1. februar 2008