Af DKU -Pressemeddelelse 31.05.2007
Onsdag den 30. maj tog DKU’ere opstilling på Rådhuspladsen i København med et reb der gik fra rådhuset til DR’s (aftenshow) bygning. Rebet skulle symbolisere den forbindelse der er mellem politikerne og medierne.
På rebets ene side var citater fra Ritt, Per Larsen, Flemming Steen Munck m.fl. og deres gensidige lovprisninger af sig selv og hinanden. Udtalelser som pressen mere end villigt førte frem for fuld kraft i forbindelse med rydningen af ungdomshuset.
På rebets anden side var så demonstranternes og aktivisternes beretninger om hvad der i virkeligheden gik for sig de dage. Hvilken brutal magtanvendelse politiet udøvede og at det var én stor løgn at ingen kom til skade og at politiet havde optrådt professionelt. Historier som de borgerlige medier har brugt ualmindelig lidt spalteplads og sendetid på. Og hændelser som Ritt overhovedet ikke er blevet konfronteret med efter hendes absolutte opbakning til politiets arbejde.
En løbeseddel med følgende tekst blev uddelt:
I dagene omkring rydningen af ungdomshuset lovpriste politikerne igen og igen politiets indsats mod demonstranter og aktivister. Det blev gentaget fra både politiet og politikerne at opgaven var blevet løst professionelt og at der ikke var noget at udsætte på betjentenes arbejde.
Pressen slugte og bragte det hele råt og det som den formidlede var i flere tilfælde direkte kopier af politiets versioner.
Hvad der i virkeligheden skete var noget helt andet…
Politiet optrådte præcis som ordensmagten i fascistiske regimer – de gjorde som de havde lyst til, uden hensyntagen til lov og ret, og bemærkningen ”du kan da bare klage” har lydt utallige gange til alle de aktivister der har fået krænket deres rettigheder, er blevet ydmyget og tævet. Arrogancen er klar og tydelig – en klage over politiet bliver undersøgt af politiet selv…
Men ingen grund til at fortvivle – vi lever jo i et retssamfund, som selvfølgelig er villig til at sætte en undersøgelse i gang for at komme til bunds i om politiet virkelig har handlet korrekt.
MEN nej, vores kære justitsminister fastslog hurtigt at der slet ikke var brug for en uvildig undersøgelse… Hvilket er mystisk i betragtning af at hvis politiet virkelig handlede professionelt, ville det kun gavne Lene Espersen og hendes ligesindede der jo så ville få deres påstande underbygget og bekræftet – det kunne tyde på at de selv ved der er en hel del der ikke skete som det burde.
Pressen har smæsket sig i hele affæren, blændet af seer-, lyttertal og avissalg. De ting Danmarks protesterende ungdom er blevet udsat for, burde have fyldt forsiderne. Men i et demokrati som Danmark, opfatter pressen altså ikke politiets grove magtovertrædelser som særlig interessant eller væsentligt. Medierne svigter borgerne ved ikke at bringe objektive nyheder. Et bevis på at politikerne blander sig i pressen, er sagen om Brian Mikkelsens mails til DR.
Politikerne besluttede, politiet tævede løs og pressen formidlede det hele som en flok unge voldspsykopater der fremprovokerede optøjer, blot fordi de ikke havde andet at lave.
Men der skal mere til end kedsomhed før man går på gaden i en demonstration for et ungdomshus – for der er garanti for tåregas, samt risiko for knippelslag, påkørsel af hollændervogn, benlås (som er ulovligt, men flittigt brugt) - og som følge deraf en tur på skadestuen.
De virkelige begivenheder burde nu stå klart for enhver – men pga. pressens og politikernes manglende vilje til at få dem frem i lyset, skal man kende en af ofrene for politiets brutalitet for at have kendskab til hvad der egentlig skete.
Det er i dagens Danmark nødvendigt at undersøge tingenes tilstande selv – herefter må man tage stilling til om det er en tilstand man vil acceptere, eller om man vil være med til at kæmpe for en retfærdig retsstat hvor lovens håndhævere ikke får lov til udøve vold, hvor politikere er til for befolkningens skyld og ikke erklærer krig mod en gruppe af landets unge, og hvor pressen tager sit ansvar alvorligt.
Netavisen 10. juni 2007