Styrk den landsdækkende protestbevægelse
Kommunistisk Politik 23, 2006
Efter et år med kæmpe landsdækkende demonstrationer og massive lokale strejkekampe og aktioner kommer Fagligt Ansvar på banen med en plan om en landsdækkende bevægelse. Ikke flere store protestdemonstrationer, men en konference for en socialdemokratisk regering – den 17. maj næste år.
De store protester stoppede ikke velfærdsreformen eller de store nedskæringer i kølvandet på kommunalreformen. Utilfredsheden med regeringens politik og de kommunale nedskæringer er dog langtfra forsvundet. Bevægelsen er ved at rejse sig igen i lokale initiativer, der ikke har opgivet at slås mod de konkrete nedskæringer.
Samtidig er der et voksende behov for at formulere en række positive krav for den fortsatte kamp, et manifest for et alternativ til den nyliberale syndflod af reformer. Et andet mål er at udløse utilfredsheden i hele arbejderklassen under overenskomstforhandlingerne. Diskussionen handler ikke om et arbejderflertal, men om at udløse den samlede kraft for en ny politik.
Netværket Fagligt Ansvar er gang på gang her i Kommunistisk Politik blevet hudflettet som en flok socialdemokratiske grædekoner.
Efter folketingsvalget i 2005 var deres sniksnak-taktik og 'stem bedre'-kampagne blevet slået i gulvet med regeringens genvalg. KP forklarede dengang deres sørgelige resultater:
”Når der var brug for at blæse til kamp, som eksempelvis omkring arbejdsmarkedsreformen 'Flere i arbejde', forblev de [Fagligt Ansvar] tavse, hvilket havde sin naturlige forklaring deri, at Socialdemokratiet var med til at strikke forliget sammen.
Dette er nøglen til at forstå deres uformåenhed eller manglende vilje til at bakke arbejdernes reelle krav op. Ligesom de fredede Nyrup-regeringen i dens ni-årige periode, således freder de Socialdemokratiet i "opposition", og ligeledes vil de frede dem, hvis de kommer tilbage til regeringstaburetterne.”
De store demonstrationsdage i 2006 på et fælles grundlag, 17. maj og 3. oktober, er først og fremmest drevet frem af ungdommen. De faglige kræfter har været med og har forsøgt at holde trit. 17. maj var en markering bl.a. imod velfærdsreformen – som så få uger efter blev underskrevet af socialdemokraterne. Derfor var LO pludselig slet ikke med på at fortsætte protesterne. Alligevel lykkedes det ungdommen at videreføre bevægelsen, og 'de faglige' gik med under det kompromis, at efterløn blev tabu – altså at kernen i det socialdemokratiske forræderi ikke blev nævnt!
De private arbejdspladser fik ingen samlet opfordring til støtte op om markeringen. Kun ganske få arbejdspladser og klubber gik på banen den 3. oktober og markerede utilfredsheden med en strejkedag.
I flere byer har LO reelt virket ved at støtte op om de nedskæringer, der blev gennemtrumfet af den socialdemokratiske borgmester. Det gælder f.eks. i Århus og Randers. I Randers holdt LO demonstration med Nyhus, byens kommende borgmester, som hovedtaler, og i Århus var hovedtaleren formanden for LO Hans Halvorsen, der også er formand og indpisker i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Der er her tale om byer, der har haft nogle af efterårets store strejkemarkeringer rettet mod både byråd og regering.
Som Kommunistisk Politik kommenterede i nr. 22, afholdtes den 8. november en 'arbejdsflertals- paneldebat' under overskriften ”Velfærd til alle”. Mødet var organiseret af S, SF og Enhedslisten i samarbejde med 3F Bygge-Jord-Miljø, 3F Industri og Service og TIB afd. 27.
Anders Olesen, formand for TIB 27, udtalte til Faglig Ansvars hjemmeside:
”Som partierne selv konstaterede på mødet, så er der mere, de er enige om, end der skiller. Så nu handler det i høj grad om, at fagbevægelsen og de mange andre grupper, som har sat sig i bevægelse for bedre velfærd, får samlet sig og får formuleret ønsker og krav til fremtidens samfund.”
LO-storbyerne og Fagligt Ansvar har allerede formuleret en sådan politisk platform tilbage i 2004: ”Faglige krav til en anden politik”. Den gik de ind i valgkampen med tilbage i 2005.
Forslaget om at stifte en egentlig bevægelse er i høj grad en genoplivning af deres eget bidrag – men det er IKKE et forslag til at videreudvikle 'velfærd til alle'-bevægelsen som en stærk massebevægelse, der slår de sidste søm i Fogh-regeringens ligkiste og gennemtvinger en politik rettet imod de nyliberale reformer, uanset hvem som har regeringsmagten.
Det er en beskeden bøvs, som ikke skal udfordre pamperne i LO-toppen for voldsomt, selvom de har fraskrevet sig selv enhver ret til at tale eller handle på vegne af de brede masser – som har vist, at de ønsker og kæmper for en anden politik.
Se også:
Som man råber i skoven ......
Kommunistisk Politik 23, 2006
Netavisen 6. december 2006