NEJ til antisemitisme og hetz mod muslimske indvandrere

Jyllands-Postens anti-semitiske Mohammed-tegninger er blevet til den værste udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig, skriver Danmarks Radio

Som flere har indset, var tegningerne DRÅBEN og en bevidst provokation, der fik bægeret til at løbe over. Det var højdepunktet eller lavpunktet i flere års racistisk og chauvinistisk hetz mod etnisk-religiøse minoriteter og andre folkeslag og lande uden for den ”kristne” Nato-kreds. Ansigterne i tegningerne har klare semitiske træk. Tegningerne minder os om andre antisemitiske karikatur-tegninger som nazibladet Der Stürmer bragte i 1930`erne, sådan nogle jøder med lang krum næse, skulende øjne, præcis sådan, som kun nazi-bladtegnerne kunne tegne dem i 30`ernes Amerika og Europa. JP's kulturredaktør Flemming Rose gør det klart på forsiden af avisen, samme dag som tegningerne bliver bragt den 30. september, at muslimer må ” finde sig i hån, spot og latterliggørelse … ”

Er der nogen, der kan misforstå det?

For vore arabiske brødre og søstre er det igen en bekræftelse på den euro-amerikanske imperialismes racistiske holdning. Allerede den 14. oktober – altså 14 dage efter offentliggørelsen – deltager omkring 3.500 personer i en fredelig demonstration foran JP's Københavns-kontor mod avisens chauvinistiske Mohammed-regninger.

En række danskere forsøger at rejse sagen ved domstolene som en overtrædelse af § 140 – blasfemiparagraffen, som beskytter både muslimer, kristne såvel som jøder mod chauvinistisk nedgørelse. Statsadvokaten afviser lige så arrogant overhovedet at rejse sagen, som statsministeren afviser ambassadører.

I første omgang den 19. oktober afviser Fogh at modtage 11 ambassadører fra en række ”muslimske lande”. Den 19. december 2005 rejser 22 tidligere fremtrædende danske ambassadører – i en aviskronik – en åben kritik af, at Anders Fogh Rasmussen nægter at mødes med de muslimske ambassadører og få talt sagen igennem. Fogh afviser blankt ambassadørernes kritik.

21. januar 2006 opfordrer Den Internationale Sammenslutning af Muslimske Lærde den danske regering til med fasthed at gribe ind over for disse gentagne angreb på det muslimske verdenssamfund og profeten. Ellers vil sammenslutningen være tvunget til at opfordre millioner af muslimer verden over til at boykotte danske produkter og aktiviteter, hedder det i en erklæring offentliggjort i Egyptens hovedstad Kairo.

Omfattende boykot og protester

14 dage senere vokser omfanget og skadevirkningerne af det danske selvmål – JP's anti-semitiske tegninger af Profeten Mohammed – for hver time, der går. Helt ovre i Indonesien, verdens folkerigeste muslimske land, er der protester, og folk boykotter Arla og andre danske produkter.

Den 3. februar stormer flere hundrede demonstranter Danmarks ambassade i Indonesien. Der råbes militante slagord og smides æg på ambassadens våbenskjold. Den danske ambassadør fortæller ifølge tv2.dk ”demonstranterne, hvad statsministeren har sagt i sagen, og gengiver Jyllands-Postens undskyldning. Derefter forlader demonstranterne stedet” .

Men i Damaskus, Syriens hovedstad, findes der ingen danske diplomater i ambassaden, da den bliver stormet den 4. februar. Den danske ambassade-bygning brændes ned til grunden. Uheldigvis for Sverige rummede bygningen også den svenske ambassade.

Ifølge danske medier er det angiveligt danske fascistiske trusler om offentlig afbrænding af Koran-bøger, der startede angrebet. Danske og svenske medier og politikere går i selvsving i anti-arabiske chauvinistiske udtalelser, mistænkeliggørelse og beskyldninger mod den syriske regering. Dermed følger de svenske og danske medier Bush-administrationens anti-syriske linje.

Dagen efter den 5. februar går op imod 20.000 demonstranter på gaden i Beirut, Libanons hovedstad. Demonstrationen går til det danske generalkonsulat, hvor der råbes slagord mod de danske anti-semitiske, anti-arabiske Mohammed-tegninger. Kort tid efter står Kongeriget Danmarks generalkonsulat i flammer. Beirut vender for en dag tilbage til 1970`ernes militante klassekamp og borgerkrig, dog uden våben. Ruder smadres, biler væltes og der kastes med sten mod politiet, der bruger tåregas og varselsskud imod masserne.

Udenrigsministeriet kalder situationen i Beirut ude af kontrol og opfordrer alle danskere til at forlade landet. Libanons indenrigsminister Hassan al-Sabaa træder tilbage efter urolighederne. Irans handelsminister meddeler den 6. februar, at landet annullerer ALLE kontrakter med danske virksomheder, ligesom landet afviser al bistand der kommer fra Danmark.

Iran har trukket sin ambassadør i København hjem. Iran køber for 1.300 millioner kr. om året af danske virksomheder. 29. januar lukker Moammar Ghadaffis Libyen sin ambassade i Danmark. Det er vigtig at huske på, at helt frem til den kapitalistiske mejeri-koncern Arla begyndte at beklage sig i pressen over boykot og tocifrede milliontab om dagen, blev de anti-semitiske tegninger kopieret i stor stil i dansk presse.

Men da de store kanoner i ”dansk erhvervsliv” fik ondt i den kapitalistiske indtjening, fik de ”frie liberale medier” ondt i ytringsfriheden. Kongeriget Danmarks virkelige religion, kapitalen og den kapitalistiske profit, er i fare.

Det var ikke meningen, at det kapitalistiske erhvervslivs eksportindtægter skulle lide den skade af JP's reaktionære provokation, som nu er et faktum. Det, som skulle være en strålende manifestation af ”dansk ytringsfrihed og tolerance”, er blevet det modsatte : et selvmål.

Iran annullerer ALLE kontrakter med danske virksomheder, ligesom landet afviser al bistand, der kommer fra Danmark. Iran har trukket sin ambassadør i København hjem. Novo oplever omfattende boykot. "Det er mange kunder, det drejer sig om," siger kommunikations­chef Mike Rulis til medierne.

Nå det helligste af alt i det borgerlige Danmark angribes, så må ”ytringsfrihed” og alle andre principper træde til side – det er åbenbart i denne sag.

Nu står de i kø for at beklage deres anti-semitiske selvmål. Clinton kalder de anti-semitiske tegninger i Jyllands-Posten "skandaløse".
Den britiske udenrigsminister kritiserer også tegningerne. Ellemann Jensen opfordrer JP's ”selvmåls”-redaktør Carsten Juste til at afgå. Nu kommer de danske kapitalister til at betale prisen for at støtte, opmuntre eller i bedstefald passivt acceptere den reaktionære anti-semitiske, islamofobiske hetz i danske medier. ARLA og dansk industri taber nu tocifrede millionbeløb om dagen som en følge af boykotten af danske varer. Det er et spørgsmål om tid, inden tabet kommer op i trecifrede million-beløb om dagen. I Danmark breder der sig nu også en boykot-bevægelse mod Jyllands-Posten.

De mest reaktionære kræfter i den danske borgerlighed står klædt af til skindet. Kun de åbent fascistiske kræfter i og omkring Kjærsgaards Dansk Folkeparti nægter at undskylde og se realiteterne i øjnene. Derfor lyder der nu krav om landsforvisning af i Danmark bosiddende muslimske mennesker, som ikke har opført sig, som DF vil.
Det sker den 2. februar 2006, hvor partiformand Pia Kjærsgaard udtaler:

"Nogle … har dansk statsborgerskab, men det gælder ikke alle. Derfor er det kun rimeligt at se på, om det er muligt at tage deres opholdstilladelse op til overvejelse."

Det liberale regeringsparti Venstres politiske ordfører Jens Rohde støtter udvisningstruslerne.

Fascistiske kræfter opfordrer til offentlig afbrænding af Koranen, islams bibel. Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller må på en pressekonference meddele: ”Det er kriminelt og vil blive straffet af danske myndigheder."

Så er spørgsmålet: Er en tegning af en afbrænding af Koranen også kriminel? Ja, ytringsfriheden er ingen kloak, hvor bogafbrændinger, racisme og chauvinistisk hetz mod andre folk og deres kulturer indgår. Og JP's chefredaktør afviser at bringe satiriske tegninger over det nazistiske massemord på ”undermenneskene”, den tyske imperialismes fjender.

Billede:

Palæstinensiske muslimske, jødiske og kristne præster i Nablus i spidsen for en protest imod de anti-semitiske tegninger (Assafir, 7. februar 2006).

   

 

USA's regering der har et meget dårligt rygte i den arabiske og muslimske verden. Bush-administrationen var tvunget at rykke ud med en fordømmelse af de anti-semitiske tegninger gennem udenrigsministeriet. Ved at gå ind i konflikten om de anti-semitiske Muhammed-tegninger spekulerer Washington i, at det muligvis kan forbedre sit dårlige omdømme i den muslimske verden. Ifølge Ritzau kritiserer ”det amerikanske udenrigsministerium … europæiske medier for at have trykt karikaturtegninger af profeten Muhammed og tager dermed parti for den muslimske verden mod europæiske lande” .

Kurtis Cooper, talsmand for udenrigsministeriet i Washington, udtaler:

”Det er ikke acceptabelt at ophidse til etnisk had på denne måde. Vi opfordrer til tolerance og respekt for alle samfund og for deres religiøse tro og praksis , siger talsmanden.

Også amerikanske medier har indset alvoren og indtil nu afvist at trykke JP's kontroversielle Muhammed-tegninger. Så kan man kalde det selvcensur. Enhver avis har et valg. Hvad skal vi sende ud, og hvad skal censureres væk?

”Disse tegninger fornærmer muslimers tro og er en provokation mod deres religiøse overbevisning,” siger Kurtis Cooper også.

Det varer akkurat fem dage, så lyder der nye toner.

Det er efter et par dages diplomatisk omklamring af KV-regeringen, at USA´s ambassadør i Danmark, James Parker Cain, kommer med denne udtalelse 6. februar:

"Vi står sammen med vores nære allierede, danskerne, i denne kamp, og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe med til at komme igennem denne krise, ved at opmuntre til en nedtoning af vreden og en forstærket dialog," siger ambassadøren for en regering, der er ansvarlig for hundreder af tusinder af menneskeliv i Irak og Afghanistan som en følge af sanktioner, krig, besættelse og terror.

Fra at have været et spørgsmål om ”ytringsfrihed” er det nu blevet ”Danmarks værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig” ifølge regeringen.

I september sidste år var stemningen i top på både på Jyllands-Postens redaktion og i statsministeriet. Alle kurver pegede opad. Økonomisk var Danmark placeret i toppen af den kapitalistiske verdensøkonomi. Nu gik det ellers så godt. Det højre-liberale Jyllands-Posten – KV-regeringens magtfulde supporterblad – som forsvarer USA's og Danmarks krig mod ”arabiske og muslimske folk” og Nato-koalitionens besættelse af Irak og Afghanistan, slog sig for brystet, da de viste de nu verdensberygtede anti-semitiske lokumstegninger.

Nu fire måneder senere, efter statsministerens arrogante afvisning af at træffe en række ambassadører i oktober og danske domstoles lige så arrogante afvisning af at rejse sagen, er situationen, at hele det danske udenrigsministerium, statsministeriet og de danske diplomater i en række lande arbejder over hver dag for at (bort-)forklare JP's anti-semitiske provokation.

En umulig opgave, som de reaktionære anti-semitiske redaktører på JP illustrerer ved at sige "Undskyld, fordi vi har krænket så mange muslimer. Det var ikke hensigten" .

Hvor mange tror på den forklaring? Var det ikke JP's mening at latterliggøre en af de arabisk-semitiske folks helligste skikkelser og dermed krænke og provokere millioner af muslimer over hele verden? Det har ikke mere med ytringsfrihed og demokrati at gøre end nazisternes hadske og chauvinistiske tale om de ”slaviske og jødiske undermennesker”.

At statsminister Anders Fogh Rasmussen heller ikke har lært noget, udtrykker han den 8. februar i Folketinget:

”Hverken udlændingepolitikken eller tonen i den danske debat er årsag til op­trapningen af Muhammed-sagen. Krisen skyldes misinformation, og den er blevet til både international politik og indenrigspolitik.”

For nogle år siden afviste JP nogle tegninger af den kristne profet Jesus, fordi redaktørerne var overbevist om, at det ville såre ”kristne troende”.
De svenske kunstnere Dror og Gunilla Sköld Feiler skabte kunstværket ”Snehvide og sandhedens vanvid” der viser den palæstinensiske martyr Hanadi Jaradat sejlende i en lille hvid båd i et ”hav” af noget blod-lignende rødt. Under installationen spilles Bachs "Mein Herz schwimmt in Blut" (”Mit hjerte svømmer i blod”)(Vernissage den 4. februar 2006).
Da den israelske ambassadør fik øje på kunstværket, gik han amok og smadrede udstillingen, mens han hysterisk skreg skældsord mod kunstneren.

JP forsvarede … ikke den kunstneriske frihed, men ambassadørens ret til at ødelægge kunstværket, for han var jo blevet ”krænket” i sin zionistiske sjæl.

Jyllands-Posten: De sorte, reaktionære kræfters historie
På Hitlers tid var avisen hjemsted for nazi-sympatisører og borgerlige kredse, der forsøgte at piske et dyrisk had op til jøder og bolsjevikker. Allerede i tyvernes borgerlige Danmark var der skabt en hysterisk anti-bolsjevikisk stemning. Den borgerlige reaktion diskuterede – ligesom i dag – hvad man skulle "stille op" med revolutionære og kommunister. Som et typisk eksempel på, hvor langt de borgerlige kredse ville gå, foreslog man i Jyllands-Posten at "drukne Lenin og hans jødiske kreaturer i deres eget blod ..."

Krisen for Svineriget (i) Danmark Ingen selvkritik

I en af de hellige bøger tales der om at se splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget.
Det er værd at huske på, at:
Det var kristne jugoslaver, som massakrerede Srebrenicas muslimer.

Det var kristne libanesiske falangister – den zionistiske kolonistats Israels forbundsfæller – som gik ind i flygtningelejrene Sabra og Chatila i Beirut og nedslagtede op imod 3.000 civile palæstinensere, hvoraf en stor del var muslimer.

Har vi glemt det? Husker vi, at disse massakrer fandt sted mellem 16. og 18. september 1982? 23 års-dagen for dette folkemord i miniskala blev ikke ofret megen opmærksomhed i de ”kristne” medier i vores del af verden. En dansker, der var i Beirut, fortæller:

”Men jeg var i de lejre i '82 og måtte klatre over bjerge af lig. Nogle kristne falangister i Beirut havde sågar billeder af Jomfru Maria på deres geværkolber.”

Med støtte fra det ”kristne” USA og Sovjet/Rusland har zionisterne i staten Israel fordrevet millioner af palæstinensere. Dagligt bliver palæstinensere diskrimineret og udsat for vold og tortur i apartheid-staten Israel.

Men det heroiske palæstinensiske folk har ikke opgivet kampen for at befri Palæstina. Et demokratisk Palæstina befriet fra zionistisk terror mod muslimer, kristne og jøder/arabere. Det bekræfter palæstinensernes parlamentariske valg i januar.

En, der slet ikke har lært noget, er den socialdemokratiske folketingskandidat David Trads:

”Årsagen til, at det er vigtigt, at vi bringer tegningerne og viser solidariteten, er, at man markerer, at det her handler ikke længere om, om man er enig i de tegninger eller deres indhold. Det handler om selve retten til at bringe den slags tegninger, altså retten til fri ytringsfrihed.” (P2 Plus)

Hvor David Trads står politisk, gjorde han klart i en kronik i Information: "Kommunismen er den levendegjorte ondskab" og kommunisterne er "Lenins og Stalins sataniske efterfølgere" . (Information 28. december 2002)

 

Protest mod JP's anti-semitiske og anti-muslimske tegninger i Annahar i Yemen 2/2/06.

 


 

 

 

Foghs støtteparti, Kjærsgaards Dansk Folkeparti, vil forbyde ”krænkelse af Dannebrog”.

Derfor vil sådanne ”billeder” som her fra Palæstina i realiteten blive kriminelle.







Den svenske statsminister Göran Persson kommer med en bagklog kommentar om, at ”hvis jeg havde været i samme situation som Fogh Rasmussen, ville jeg ikke have undervurderet sagen” .

Han ville i stedet have ”gjort det klart, at det ikke på nogen som helst måde var hverken danske mediers eller politikeres hensigt at håne andre religioner”.

Men hvordan kan en statsminister vide, at det ikke var JP's hensigt at håne andre religioner med de anti-semitiske tegninger?

Hvis medierne er ”uafhængige af statsmagten”, som det så fint hedder, så kan statsministeren – hvad enten han hedder Persson eller Fogh – selvsagt ikke vide, hvad der foregår i hovedet på de reaktionære provokatører på JP's redaktion. Og derfor kan han ikke gøre noget som helst klart om mediernes holdning.

Derimod kan han bruge sin ytringsfrihed til at sige sin mening, herunder fordømme anti-semitiske tegninger og anden racistisk propaganda.

I næsten fire måneder – fra september til januar – har Anders Fogh Rasmussen, formand for Danmarks liberale parti, som bryster sig af at være de ypperste forsvarere af ytringsfriheden – undgået at ytre sig om de anti-semitiske tegninger. Kæften var lukket på Anders Fogh. Arrogant afviste statsministeren i oktober at modtage besøg af ambassadører fra en række lande. Statsadvokaten afviste lige så arrogant at rejse sagen som en overtrædelse af loven.

Set udefra virkede det, som om statsministeren i virkeligheden støttede offentliggørelsen af de anti-semitiske tegninger. Fogh Rasmussen spillede under dække med Pia Kjærsgaards racister og de fascistiske dækorganisationer til højre og venstre for partiet.

Fogh ville ikke blande sig, men hans KV-regering har med socialdemokratiske støtte godkendt de udemokratiske (1) terror-love, der forbyder folk at ytre sig om solidaritet med befrielsesbevægelser i Palæstina, Colombia og på Filippinerne, f.eks. ved at bære T-shirts med bogstaverne STØT PFLP. Oprørs Talsmand Patrick McManus blev arresteret, og organisationen fik forbud mod at ytre sig om solidaritet med en række befrielsesbevægelser (PFLP, FARC, NPA).

Fra Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard kom der ingen protester eller snak om Patrick McManus' og Oprørs ytringsfrihed.

Derfor er det hykleri fra Foghs og Kjærsgaards side at forsvare JP's anti-semitiske ytringsfrihed.

Men boykotten koster. Alene for den kapitalistiske Arla-koncern handler det om daglige tab på mere end 10 millioner kroner om dagen.

Sovjetunionens og USA's nederlag i Afghanistan tog sin begyndelse i 1979, da Sovjet-lederen L. Bresjnev sendte 100.000 soldater ind i nabolandet Afghanistan for at sikre en ”demokratisk revolution”, mens USA infiltrerede den folkelige modstandsbevægelse med Osama bin Ladin & Co. som redskab. Pentagon forsynede – med saudiarabisk finansiel støtte og pakistansk efterretningsstøtte – Osama bin Ladin og mujahedin-krigerne med våben i krigen mod, hvad præsident Reagan kaldte "ondskabens imperium”.

Osama bin Ladins USA-støttede modstandsbevægelse i Afghanistan voksede sig stor og militært avanceret med amerikanske våben og saudiske petrodollar.

Da sovjethæren i slutningen af 80'erne bliver trukket ud af landet, optrapper de hellige krigere, stadig med CIA's og saudiarabernes støtte, krigen, nu mod den kommunistiske og demokratiske modstandsbevægelse i landet. Da den sovjetstøttede regering faldt i 1992, tog disse unge mujahedin-krigere tilbage til deres hjemlande.

USA/CIA spillede det religiøse kort i Afghanistan, men den religiøse bevægelse, som den amerikansk-saudiske alliance finansierede og forsynede med våben, voksede over hovedet på "bagmændene". Og CIA's kriger Osama bin Ladin udviklede senere Al Qaeda-terrornetværket, som angiveligt slog til mod Washington og New York den 11. september 2001.

De amerikansk støttede krigere i Afghanistan skabte altså grundlaget for den bevægelse, som Georg W. Bush nu siger, at USA er i krig med – ”krigen mod terror”, som den kaldes.

Den krig, vold, terror og besættelse, som voksede frem i Afghanistan i 1980`erne for at ”sikre en demokratisk udvikling”, er nu virkelighed i Irak.

Nu sidder USA og NATO – med bl.a. Sveriges militære hjælp – fast i Irak og Afghanistan for at ”sikre demokrati og udvikling”. Lignende argumenter lød fra Bresjnevs Sovjet – gengivet i Danmark af Ole Sohns og Frank Aaens DKP op til invasionen af Afghanistan i 1979.

Kongeriget Danmark i krise

Der er ingen tvivl om, at Fogh-regeringen og dens supporterblad JP ønsker opmærksomheden trukket væk fra krigen mod Iraks folk. En krig, der har mødt så stor modstand, at USA og dets “trofaste allierede” Danmark sidder fast i et Vietnam-lignende hængedynd. JP har fra dag ét været en af de mest enøjede forsvarere af USA's krig mod Iraks folk. JP ønsker ingen omfattende debat om krigen, løgnene og USA's forbrydelser i Irak.

Hvem har skylden for krisen? Uden tvivl JP's landsforræderiske redaktion. Uden tvivl KV-regeringens inkompetente chef og statsminister. Og naturligvis regeringens landsforræderiske støtteparti – Pia Kjærsgaards parti – som jeg tror vi skal omdøbe til Udansk Folkeparti.
Hvem skal betale? Send regningen til KV-regeringen og dens landsforræderiske støtteparti Udansk Folkeparti! Send regningen til de journalistiske tågehorn på Jyllands Postens redaktion! Send regningen til McKinney Møller-Mærsk familien, som bidrog med et sekscifret beløb til Dansk Folkeparti op til valget i 2005.


Interpres-fakta

Semitter:
De folkeslag, som taler de semitiske sprog. Semitisk er et gren af den afroasiatiske sprogfamilie og har sin oprindelse i Mellemøsten/Vestasien. De semitiske folks sprog hører til blandt de ældste i menneskehedens historie. Allerede år 2.400 f .v.t. har vi de første beviser på de semitiske sprog. De semitiske folk spillede en vigtig rolle i formidlingen af alfabetet til græsk og de øvrige europæiske sprog. I den semitiske sproggruppe er arabisk den mest udbredte og tales af op imod 200 millioner mennesker. Andre semitiske sprog er amharisk og hebræisk.

Islam, kristendom og jødedom er alle opstået hos de semitiske folk. Der er altså intet europæisk over disse tre verdensreligioners oprindelse. Og ”semitter” kan altså være både muslimer, jøder, kristne, buddhister eller ateister/kommunister. Zionisterne – det mindretal af jøderne, der mener at staten Israel er hellig – har forsøgt at monopolisere udtrykket anti-semitisme til udelukkende at handle om jøder.

Propaganda-fakta om Tysk Naziparti og Dansk Folkeparti

” Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel.” Mogens Camre (MEP for DF, tidl. MF for Socialdemokratiet) på Dansk Folkepartis landsmøde ( 17.09. 2001).

”De kan ikke eller vil ikke se, at dette er en krig: den jødiske race og dens undersåtter imod vestlig kultur og civilisation."
Josef Goebbels, MP, Tysk Naziparti, propagandaminister i Tyskland 1933-45.

”Islam er den største trussel mod verdensfreden, siden kommunismen faldt. Det er en direkte trussel mod Vesten, æder os op indefra og destabiliserer vores samfundsstruktur på ægte gøgeungemaner.” Kristian Thulesen Dahl, MF, fra Folketingets åbningsdebat (Information, 06.10.2001).

"Jøden har intet at skulle sige omkring tyske spørgsmål. Han er en udlænding, en fremmed, som kun nyder gæstens rettigheder, rettigheder, som han altid misbruger." Josef Goebbels, MP, Tysk Naziparti, propagandaminister i Tyskland 1933-45.

”Store bydele i København og andre danske storbyer er befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin med medbragte primitive og grusomme skikke såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halal-slagtning og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket …

Titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 i stedet for i 2005, er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.” Pia Kjærsgaard, formand og folketingsmedlem, i DF's ugebrev (13.06.2005).

1) De såkaldte anti-terrorlove, som statsminister Fogh støtter, forbyder medierne at bringe opfordringer til solidaritet og støtte til en række befrielsesbevægelser. Det sker som en følge af EU's terror-lovgivning. Det skete efter 11. september 2001, hvor Nyrup Rasmussen-regeringen støttede vedtagelsen af disse udemokratiske love. På listen over forbudte organisationer findes f.eks. Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP, New Peoples Army, NPA, på Filippinerne, og Colombias Revolutionære Væbnede Styrker, FARC.

2) Også Kongeriget Danmarks statsoverhoved har krævet et ”modspil til Islam”, som hun udtrykker det. Det sker i hendes erindringsbog 'Margrethe', som er skrevet af Annelise Bistrup og udgivet i april sidste år. Her forklarer dronningen i et interview, at ”det er afgørende, at vi (danskerne, red.) giver islam et modspil” . Hvem der har fundet på Dronningens ”modspil”, er ikke klart. Sikkert er det, at modspillet er godkendt i regeringen. Ligesom alle andre ”udspil” fra dronningen.

Kilder: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=437001 http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436612 http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3448094 http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=43

Interpress

Netavisen 10. februar 06