Kommunistisk Politik 4, 2005
Ved
det amerikanske præsidentvalg støttede A.P. Møller-Maersk
George W. Bushs genvalg som præsident med betydelige økonomiske midler.
Det belønnes med givtige kontrakter med amerikansk militær og andre
fordele for skibsrederen Mærsk McKinney Møller, der også er
oliekonge, havnekonge og ejer af verdens største containerselskab.
I
Danmark støtter A.P. Møller-Maersk Fogh-regeringen politisk og økonomisk.
Også dens støtteparti Dansk Folkeparti står på listen
over modtagere af den særlige møllerske filantropi.
Hvad modydelsen
er i Danmark? Det nærmeste på royal status, en borgerlig, der ikke
giftes ind i kongefamilien kan opnå. Og olie og skattefordele. Og fortsat
dansk deltagelse i Irak-krigen.
Men som en sand global virksomhed rækker
Mærsks interesser for præsidenter og kongelige sig langt ud over de
vestlige dynastier. Det viser sig, at A.P. Møller Maersks forbindelser
til den nepalesiske kupkonge Gyanendra er meget tætte. De laver forretninger
sammen - givtige forretninger.
Mord, kup, krig og kup
I
2001 besteg Gyanendra kongetronen i Nepal efter at have foranstaltet en massakre
på sin bror, den daværende konge Birendra, dronningen Aishwarya samt
det meste af den nærmeste kongelige familie i det royale palads. Den officielle
forklaring dengang gik på, at den daværende kronprins Dipenda stod
bag massakren, som han afsluttede ved at skyde sig selv.
Kupkongen og
morderen Gyanendra -
Skibsrederens nepalesiske forbindelse
Gyanendra
udråbte sig derpå som konge - og havde øverst på sin
dagsorden at slå folkeopstanden og folkekrigen ned, som er foregået
siden 1996. Den tidligere konge Birenda havde accepteret indførelsen af
en slags parlamentarisk demokrati og tøvede med at tage en total militær
konfrontation med Nepals Kommunistiske Parti (Maoister), som har organiseret folkekrigen.
Det kontrollerer en stor del af landdistrikterne og nyder stærk
støtte i den ludfattige og forarmede befolkning - og har gentagne gange
været i stand til at lamme hovedstaden Kathmandu med generalstrejker.
Et
hovedkrav fra NKP(M)'s side har hele vejen igennem været opløsning
af monarkiet, som også er landets rigeste familie. Partiet har ikke bare
afvist det enevældige monarki, men også det modificerede kongestyre,
som indførtes i 1990.
Fra den tid til mordet på Birenda regerede
forskellige parlamentariske kombinationer i et samspil med kongehuset.
Kupkong
Gyanendra afsatte den daværende regering, som han betragtede som 'blød'
overfor maoisterne, og indsatte sin egen regeringschef og regering for at slå
opstanden ned. I oktober 2002 opløste han parlamentet.
I kampen
mod opstanden fik den ærværdige konge politisk, militær og økonomisk
støtte fra USA og andre vestlige regeringer, indbefattet den danske. En
stærk strøm af militært udstyr, instruktører osv. begyndte
at flyde ind i Nepal fra USA, Indien m.fl. Danmark har haft adskillige økonomiske
projekter kørende.
Det lykkedes imidlertid ikke regeringschefen Deuba
at knække ryggen på opstanden. Tværtimod er maoisterne blevet
styrket politisk og militært også gennem protesterne, der fulgte i
kølvandet på kongemordet og kuppet i 2001. Militæret har måttet
indrømme, at oprøret nærmer sig Kathmandu.
Kupkongen laver nyt kup
Det er baggrunden for, at Gyanendra for nogle uger siden
gennemførte et nyt kup, hvor han afsatte Deuba som regeringschef og stillede
sig selv i spidsen for en ny regering af hans nærmeste støtter og
allierede, hvis formål stadig er at knuse folkeopstanden. Han har indført
undtagelsestilstand og sætter hæren, som han styrer med jernhånd,
ind mod al protest. Der slås hårdt ned på al opposition, ikke
kun maoisterne. Mange politikere er på vej i eksil eller arresteret. Oplysninger
om den faktiske situation efter kuppet er sparsomme.
Maoistlederen Prachanda
betegnede kuppet som genetablering af et 'middelalderligt feudalt enevælde'.
Partiet har længe krævet valg til en ny grundlovgivende forsamling
som et første skridt til afvikling af monarkiet.
Han varsler en optrapning
af kampen mod Gyanendra og monarkiet og opfordrer politiske grupperinger til at
slutte op i kampen mod Gyanendra.
En hel stribe partier har deltaget i
det parlamentariske spil under de to konger. Der findes ikke mindre end 8 erklæret
kommunistiske partier i Nepal. NKP(M) har imidlertid stået ene med opstanden.
Efter kuppene i 2001 og 2002 dannede en lang række andre partier en politisk
front mod Gyanendra med det formål at vende tilbage til en slags repræsentativt
demokrati uden at afskaffe monarkiet. Denne front blev imidlertid stærkt
svækket, da det korrupte parti CPN-UML (United Marxist-Leninist), der har
kæmpet med NPC (Nepals Kongresparti) om at være landets største,
indgik i den kongeligt udnævnte Deuba-regering.
Det maoistiske parti
er blevet styrket af UML's åbenlyse kontrarevolutionære forræderi
- og de øvrige partiers korruption og magtesløshed over for Gyanendra
og hans kuppolitik.
International fordømmelse
Kongens
nye kup, der bortætsede den sidste rest parlamentarisk fernis, er blevet
mødt af bred international fordømmelse.
Selv de blodigste imperialistmagter
har måttet indse, at der ikke findes nogen rent militær løsning
- dvs. at opstanden ikke kan knuses - og går ind for, at der findes en 'politisk
løsning' - dvs. et kompromis, før folkeopstanden sejrer og fejer
monarkiet og dets støtter helt væk.
- USA, Storbritannien
og Indien (
) mener, at der ikke findes nogen ren militær løsning.
Kongens magtovertagelse går imod disse tre regeringers ønsker,
sagde Robert Templer fra International Crisis Group i forbindelse med kuppet til
Financial Times.
Den danske regering besluttede som reaktion at stoppe
alle fremtidige bevillinger til Nepal, og at den vil 'forsøge at stoppe'
de igangværende bevillinger, som går gennem den nepalesiske regering.
Hvorfor
den ikke bare stopper de igangværende, er uforståeligt.
Menneskerettighedsgrupper
verden over har ligeledes fordømt kongekuppet.
A.P. Møllers nepalesiske forretning
Den danske regeringssponsor Møller-Maersk
er dybt involveret på kupkongens side. Avisen Politiken har afsløret,
at den danske shipping-gigant har et joint-venture med kongen, som ejer selskabet
Soaltee Group, den tredjestørste virksomhedsgruppe i Nepal. Via Soaltee
Group har kongen betydelige økonomiske interesser i turistindustrien, kraftværker
og transportsektoren, herunder også et samarbejde med A.P. Møller-Maersk.
Koncernen driver selskabet Maersk Nepal Private Ltd. i et joint venture med Gyanendra.
A.P.
Møller-Maersk bekræfter over for Politiken, at selskabet er økonomisk
forbundet med kongen, men afviser at droppe samarbejdet.
- Vi er et selskab,
som operer globalt. Vi følger til enhver tid de danske og internationale
regler og anbefalinger omkring engagementer i lande. Os bekendt er der ingen sanktioner
mod Nepal, siger direktør Knud Pontoppidan fra A.P. Møller-Maersk
og uddyber:
- A.P. Møller-Maersk ejer via Maersk India et agentur
i Nepal. Vi ejer 95 procent af aktierne, mens de resterende aktier ejes af Soaltee
Group.
Politiken peger på, at Gyandras kup ikke bare sigter
på at bekæmpe folkeopstanden, men at det drastiske skridt blev udløst
som et forsøg på at sikre kupkongens økonomiske interesser.
Han har ud over samarbejdet med Maersk også tætte forbindelser til
en række andre vestlige giganter. Coca Cola er en af dem. Han har ikke mindst
foretaget store investeringer i turistindustrien.
Det er efterhånden
svært at finde et reaktionært regime nogetsteds i verden, som den
danske skibsreder ikke støtter og driver forretninger med.
Netavisen 18. februar 2005