Masseprotesterne mod Hartz IV
Massearbejdsløshed,
fattigdom og fascistisk hetz.
Det er hverdagen i kapitalismens Tyskland anno
2004.
Den tyske regering, bestående af socialdemokratiske SPD og De
Grønne, forsøger med den borgerlige oppositions støtte at
gennemtvinge den såkaldte Hartz IV-reform.
Baggrund
Interpres
Hartz
IV betyder drastiske forringelser for de arbejdsløse. Det har fået
hundrede tusinder af mennesker på gaden i de sidste mange uger, organiseret
som mandags-demonstrationer som er en tradition fra protestdemonstrationerne i
1989 mod DDR-regeringen.
I virkeligheden er denne bevægelse en selvstændig
massebevægelse, som hver mandag samler store skarer af protesterende mennesker
over hele landet. En del af de, som deltog dengang, deltager også i dagens
demonstrationer. Initiativtageren til den første demonstration i Magdeburg
i august var den arbejdsløse jernbanearbejder Andreas Erholdt. Han var
en af de østtyskere, som i 1989 tog til Vesttyskland gennem Ungarn.
Paroler
som Wir sind das Volk - "Vi er folket" - bringer tankerne tilbage
til oktoberdagene for 15 år siden.
Men det er ikke alle der bryder sig
om den sammenligning. Mange af de ledende i massedemonstrationerne i '89, som
kaldte sig menneskerettighedsaktivister, har nu fået politisk inflydelse
og er ovenikøbet blevet velhavende - ja nogle er blevet Euro-millionærer.
Med andre ord gled de uden problemer ind et forenet kapitalistisk Tyskland, og
i dag har de intet fælles med deres tusinder af meddemonstranter for 15
år siden, som nu høster resultatet af DDR's og Sovjetunionens opløsning
og de ændrede styrkeforhold i verden.
En af dem, der deltog i mandags-demonstrationerne
i '89 er Joacim Gauck, en tidligere funktionær, som passede på Stasi-arkiverne.
Han erklærer, at en sådan sammenligning mellen 1989 og dagens demonstrationer
er "idiotisk og ahistorisk".
"På den tid kæmpede
vi for frihed og demokrati, nu er det 'bare' demonstrationer for sociale rettigheder",
som han med foragt udtrykte sig om sine tidligere meddemonstranter.
En
af organisatorerne af mandagsdemonstrationerne i 1989, Christian Führer,
rektor ved Leipzig Nicolay Kirken, svarede Gauck med følgende ord:
"Man kan ikke være for parolen: 'Vi hylder dig når du går
på gaden for at demonstrere mod kommunisterne - men nu skal du holde kæft'.
En sådan tankegang kan ikke accepteres."
Parallellen mellen
dagens demonstrationer og dem för 15 år er åbenlys, men der er
også forskelle. Dagens demonstrationer har næsten hele det etablerede
Tyskland imod sig - til forskel fra massedemonstrationerne i efteråret 1989,
som var kontrarevolutionære i sin karakter og havde støtte fra hele
det vesttyske bourgeoisi og imperialismen som helhed - selvom der i Frankrig var
stemmer i den herskende klasse, som udtrykte bekymring for, hvad et forenet Tyskland
ville medføre.
Væk
med Hartz IV !
Væk med Agenda 2010 !
er hovedkravene
i de tyske massedemostrationer.
Og demonstrationerne og protesterne fortsætter!
Og
det er absolut nødvendigt, erklærer Tysklands Kommunistiske Parti
KPD i en udtalelse:
"Fordi Hartz IV er et af Schröder/Fischer-regeringens
værste angreb mod arbejderklassen og andre arbejdende mennesker.
Reformen
Arbeitslosengeld II vil føre til at omtrent en fjerdel af de nuværende
dagpengemodtagere overhovedet ikke vil få nogen understøttelse og
halvdelen af de nuværende modtagere vil få deres dagpenge beskåret
…
Det er uhørt. Med dagpengereformen kaster Forbundsregeringen
hundrede tusinder af de berørte mennesker ud i bitter armod. På linje
med sundheds- og pensions-"reformen" er Hartz IV, på bekostning
af de arbejdende mennesker, et led i Forbundsregeringens stortanlagte angreb på
alle tilkæmpede sociale rettigheder."
Hartz IV betyder afskaffelsen af arbejdsløshedsstøtten fra 1. januar 2005. Der sker en sammenlægning af den nuværende Arbejdsløshedshjælp og socialhjælpen til "Arbeitlosengeld II". (Arbejdsløshedsunderstøttelse II)
Navnet "Arbetsløshedsunderstøttelse II" er direkte
hyklerisk, da det ikke handler om nogen arbejdsløshedstøtte, men
at støtten presses ned på de sociale bistandssatser. De mennesker,
som har arbejdet i årtier og som uforskyldt mister arbejdet, vil blive ramt
af de samme fornedrende spørgsmål som bistandsmodtagere allerede
bliver det i dag.
De tyske A-kasser og Arbejdformidlinger vil i fremtiden,
hvis reformen bliver vedtaget, kræve meget detaljerede informationer af
de arbejdsløse.
Dagpengene er idag baseret på rettigheder.
Men ved årsskiftet ophører denne rettighed, og et "behovs"-baseret
system indføres. Det udtrykkes gennem det sympatiske ord "Behovsfælleskab"
("Bedarfsgemeinschaften").
I dag får den arbetsløse
op til 2/3 af den tidligere løn, men efter et år falder dagpengene
til 53 procent af den sidste løn. Ægtefællens indkomst og eventuelle
besparinger tages der ikke hensyn til. Systemet er altså rettighedsbaseret.
Men efter den første januar skal den langtidsarbejdsløses privatliv
vendes ud og ind. Hele familiens indkomster skal medregnes, forsørgerbyrden
falder på ægtefællen/samleveren.
Bil, arvegenstande, frimærke-eller
møntsamlingens værdi, opsparede penge til ferierejser eller julegaver
- alt af værdi skal opgives og noteres af myndighederne.
Endvidere
tvinger Hartz-reformen de arbejdsløses at tage arbejde til 30% under de
faglige overenskomster.
Hvis den arbejdsløse nægter et "rimeligt
tilbud", som det hedder, kan dagpengene blive reduceret med 100 euro om måneden
i tre måneder. Det gælder også enlige forældre. Nægter
den arbejdsløse endnu et job-"tilbud", kan den lokale arbejdsformidling
stoppe dagpengene og erstatte dem med madkuponer.
Reformen består
af et engangs-beløb, som skal dække alle leveomkostninger plus et
beløb til en "rimelig" husleje og varme, der for enlige beløber
sig til ialt 345 euro månedligt for "vest"-tyskere og 311 euro
for "øst"-tyskere.
For familier modtager de voksne 311 euro
hver, og for hvert barn under 14 år 207 euro, for 15-17 årige børn
og for den tredie voksne i familen 276 euro.
I takt med at protesterne
vokser har den socialdemokratisk-grønne regering lavet visse mindre justeringer
af forslaget. Noget som regeringen og massemedierne har blæst op.
SPD
besluttede at "vente med tandpleje-reformen til næste år",
ligeledes er en reform af hjemme-plejen udskudt, åbenbart med den bagtanke
at gennemføre dem senere, "til næste år".
Men
disse kosmetiske forandringer har ikke haft dæmpende effekt på demonstranternes
vrede.
Protestbevægelsens fællesnævner er kravet om fjernelse
af Hartz-forslaget i sin helhed.
Fordi SPD og De grønne har
gjort den tyske kapitalistiske overklasses krav til sine egne, har demonstrationerne
fået en åben politisk karakter. Allerede nu kan vi se, at SPD - men
også det borgerlige CDU, som støtter Hartz IV - får folkets
'kærlighed' at mærke ved valgene.
Tidligere har SPD og CDU fået
mellem 65 og 75% af stemmerne tilsammen, men ved delstatsvalgene i Sachsen og
Brandenburg i søndags fik de ikke mere end 50% af stemmerne.
Da
stemmedeltagelsen kun var på hhv. 59,4% og 56,2 %, indebærer det,
at det kapitalistiske Tysklands to bærende borgerligt-reformistiske partier
- SPD og CDU - ikke engang kunne mobilisere 30% af befolkningen.
Skal
man tro de borgerlige massemedier, er det først og fremmest "nyfascister
og gammelnazister" (NPD og DVU) som har vundet 'protest-stemmerne' og
"stormer frem".
De borgerlige medier forsøger at skræmme
folk med nazi-spøgelset, men det er et spøgelse, som aldrig får
samme liv som det havde engang. Storkapitalen støttede Hitler dengang.
Derfor kom nazisterne til magten. I dag støtter storkapitalen først
og fremmest CDU/FDP og SPD.
F.eks udbasunerer Radiovisen (DR 20. sept.
kl.12.00) den fascistiske opbakning ved delstatsvalget i Sachsen som "Det
nynazistiske NDP gik stærkt frem og fik ligeså mange stemmer som SPD.".
Dermed antydes det, at fascisterne fik lige så mange stemmer som
SPD plejer at få i Tyskland, nemlig et tocifret antal stemmer i procent.
SPD får i mange delstater mellem 30 og 50% af stemmerne.
Men SPD
har slet ikke samme rodfæste i Sachsen. Hverken NP- eller SPD fik mere end
nogle promille over 9 % af de afgivne stemmer der. Ganske vist gik fascisterne
frem, men tages der hensyn til stemmedeltagelsen, opnåede de kun at mobilisere
5,5 % af sachserne.
Det er naturligvis 5,5 % for mange, men mere er det
ikke.
De Grønne og 'Øvrige' (5,7 % bl.a kommunister) fik ialt
10,5 %, men opnåede ingen mandater i Sachsens delstatsparlament pga den
udemokratiske spærregrænse på 5 %.
I Brandenburg gik fascisterne
i DVU (Tysk Folkeparti) ganske vist frem, men kun med 0,8% til 6,1 %. En række
mindre partier (ialt 7,8%), De grønne (3,2%) og FDP (3,4%) opnåede
ikke repræsentation pga spærregrænsen, men de opnåede
ialt 14,4 % af de afgivne stemmer, altså mere end dobbelt så meget
som fascisterne.
"Venstreekstremisterne", som PDS tituleres i visse
borgerlige medier, fik mere end 4 gange så mange stemmer i Brandenburg,
nemlig 28,6%.
Ved delststatsvalget i Saarland kom NPD ikke ind i landagen.
De fik for få stemmer.
Alligevel er det på sin plads at afsløre
fascisterne.
KPD advarer mod hvad de kalder brune bondefangere (Rattenfänger):
"I kampen mod Hartz IV prøver fascisterne at koge deres egen brune suppe. NPD i Berlin opfordrer til at deltage i mandagsdemonstrationer . Deres kritik af Hartz IV er dog af den værste slags: Alle udlændinge vil NPD smide ud af Tyskland. Sådan styrker NPD nationalismen og racismen. Sådan splitter NPD den fælles kamp mod Hartz IV. Sådan tjener NPD kapitalen," slår KPD fast
På søndag den 26. september er der delstatsvalg
i Tysklands folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen. Med mere end tre gange så
mange indbyggere som Danmark vejer delstaten - der traditionelt er en SPD-højborg
- tungt. Men også de faglige protester mod Hartz er udbredte her.
Hvem
tjener på Hartz IV?
KPD:
"Hartz IV tjener kapitalen
ved at
- skærpe rådigshedsreglerne (for de arbejdsløse,min
anm.) ("Zumutbarkeitsregelungen")
- tvinger folk
til at acceptere arbejde til løn langt under overenskomsten.
- tvinger
folk til at acceptere arbejde for timeløninger på 2 euro."
KPD
gør det klart at det ikke bare er de arbejdsløses sag:
"Det
handler om 30 % lavere løn for alle - det er hvad kapitalen vil …
Derfor kravet om længere arbejdstid for de ansatte i offentlig tjeneste
, for kollegerne hos Siemens, DaimlerChrysler, hos Opel og og VW ... Derfor råbet
om forhøjelse af pensionsalderen og efter afståelse af feriedage
... Derfor forringelsen af de tilkæmpede tillæg i overenskomsterne,
af jule- og feriepengene
At knokle for sultelønninger, det øger
afkastet og dermed stiger profitterne - det er hvad kapitalen vil.
Tvungen
til at arbejde for lønninger under overenskomsten og indførelse
af 1-Euro-jobbene vil medføre, at lønnen vil blive sænket
for alle.
Derfor angår Hartz IV alle. Præcis på samme måde
som sundheds og pensions-"reformen", er hovedformålet det samme:
at sænke lønningerne."
Den
socialdemokratiske SPD-regering forsøger ligesom socialdemokraterne og
Venstre-regeringen i Danmark at fremstille sig som de bedste garanter for velfærden,
men med Hartz-reformen, som SPD ikke engang har forsøgt skjule er kapitalisternes
lov ved at give den et andet navn, står det klart for stadig flere, at SPD
ikke er nogen garant for velfærden. Derfor er det monopol-koncernen Volkswagens
personalechef Peter Hartz, som er arkitekten bag Schröders arbejdsmarkedsreformer,
der har givet navn til reformen.
Op til tidligere overenskomstforhandlinger
udtalte koncernens øverste direktør Ferdinand Piëch, at hvis
ikke forhandlingerne sluttede med et nul-resultat, ville VW fyre 30.000 arbejdere
og flytte produktion til udlandet.
For tre måneder siden krævede
en anden tysk monopol-koncern Siemens, at 35 timers arbejdsugen skulle ophæves
og arbejdstiden forlænges til 40 timer ugentligt uden lønkompensation.
Alene det er en 14 % lønnedgang. Hvis ikke arbejderne gik med til at arbejde
længere uden løn, truede Siemens med at fyre tusinder af ansatte
og flytte hele "mobil-"produktionen til udlandet.
På Lindø-værftet
på Fyn blev arbejderne tidligere i år præsenteret for en anti-strejke
aftale, som alle skulle skrive under
på, samtidig som direktørerne
på det Mærsk-ejede værft kræver 40 timers arbejdsuge:
"Strejker er en uacceptabel måde at tale sammen på i en
moderne virksomhed, og ledelsen erkender et særligt ansvar herfor. Vi vil
ikke have flere strejker," skrev direktør Torben Anker Sørensen,
sammen med fællestillidsmand Lars H. Hansen.
Angrebene på
arbejderklassens løn og sociale rettigheder er også en del af EU
planen Agenda 2010, som har sat sig som mål at gøre det kapitalistiske
EU til "Verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010".
Det
sker gennem at bruge arbejdsløsheden som en murbrækker for at tvinge
arbejderklassen ned i løn, forringe arbejdsvilkårerne, presse tempoet
op, mens de arbejdsløse tvinges ud i fattigdom og reduceres til en mobil
arbejdskrafthær, som kapitalisterne kan trække ind og ud af produktionen
efter behov.
Ved at presse de arbejdsløse ud i den yderste nød
og fattigdom håber kapitalisterne, at pisken kan svinges hårdere mod
de arbejdende på fabrikkerne gennem at sænke lønnen og forringe
arbejdsvilkår uden større modstand - og på den måde øge
profitterne. Sådan skal EU -kapitalisterne kæmpe om markeder, råstoffer
og arbejdskraft mod kapitalisterne i Amerika, Japan, Kina og andre lande.
Regeringen
står på kapitalens side, fastslår KPD og fortsætter:
"fra
den skal vi ikke forvente nogenting. Ligeså lidt som fra SPD, De Grønne,
CDU/CSU og FDP. I kampen mod Hartz IV står interesse mod interesse. Vores
interesse i et menneskeværdigt liv er ikke foreneligt med kapitalens profitinteresser.
Lad Kapitalen betale
siger KPD:
"Der findes penge til
at fylde hullerne i de sociale budgetter.
Scorer kapitalen ingen profitter?
Er milliarder af euro ikke blevet forsoldet på aktie - og valutaspekultation,
til fusioner og andre financielle manøvrer?
En kraftig stigning i beskatningen
af kapitalen er ikke desto mindre mulig. Kapitalen kan betale og skal betale."
At
der ikke mangler penge i Tyskland viser en statistik fra den tyske nationalbank
Bundesbank over bankaktiverne. Ifølge den er de samlede opsparinger øget
fra 2.500 till 4.000 milliarder euro (4 billioner) i de sidste ti år.
Men
denne stigning er sket hos den rigeste del af befolkningen. Den gennemsnitlige
bankbogs-saldo for den rigeste tiendedel er steget fra 77.000 euro til 160.000
i de vestlige delstater og fra 27.000 til 56.000 euro i øst. Dertil kommer
ejendomsværdierne, som ikke er medregnet. Ligesom det ikke fremgår,
hvor store beløb den tyske overklasse har ført ud af landet til
skattely.
De magre sparepenge, som den fattigste fjerdedel råder
over, er derimod mindsket markant, fra 4.900 euro til 2.500 i vest og fra 2.600
til 2.000 i de østlige dele. Den fattigste tiendel havde ingen opsparinger
overhovedet i 2003.
For imperialismen og især det vesttyske bourgeoisie
var det "livsvigtigt", at udviklingen i Øst efter murens
fald i '89 blev positiv. Men man stolede ikke på sin egen liberale propaganda
om, at den "frie liberale markedsøkonomi medfører vækst
og velfærd for alle". Derfor pumper den kapitalistiske tyske stat
hver eneste år 640.000 millioner kr ind i de østlige delstater.
Professor
i International Økonomi Huber Fromlet har opgivet at den tyske "genforening"
har koster 10.400 milliarder kr. (dvs næsten 10½ billion kr.). Det
svarer til at hver eneste af Forbundsrepublikkens indbyggere fra spædbarn
til olding, alle 80 millioner indbyggere, har betalt 162.500 kr.
En familie
på seks har altså betalt næsten en million kr. for den kapitalistiske
"genforening". Det svarer til 65.000 kr hver eneste år de sidste
15 år.
Uden amerikansk statsstøtte, gennem Marshall-planen,
og ved at løbe fra regningen for Anden Verdenskrig - (krigsskadeerstatningerne,
Note 1) - ville de tyske storkapitalister ikke have den position, de har idag.
Trods
statslige billioninvesteringer ligner mange områder i de østlige
delstater et typisk kapitalistisk fallitbo - med nedlagte fabrikker og massearbejdsløshed
på op imod 60 % i visse kvarterer og byer.
En million østtyskere
er emigreret siden "genforeningen".
Efter murens fald oprettedes
den mægtige Treuhand-anstalt som overtog hele den østtyske industri.
Systematisk blev industrien slagtet, opstykket og solgt ud til højestbydende.
De brutale kapitalistiske markedslove betød at fabrikker og virksomheder
med millioner af ansatte blev kvalt uden at nye blev oprettet.
KPD kalder
kampen for en styrkeprøve :
"Kampen mod Hartz IV og Agenda 2010
er en styrkeprøve mellem os og kapitalen og deres politiske hjælpere.
Udgangen af denne kamp afhænger meget af os og vore liv. Hvis denne styrkeprøve
skal vindes, må vi udvide kampen og indrage alle virksomheder i kampen"
Hvilken rolle spiller fagtoppen?
Trods de tyske LO-lederes opfordring
om at holde sig væk fra demonstrationerne deltager titusinder af fagforeningsmedlemmer.
Den tyske LO-top har ingen kontrol med bevægelsen og medlemmerne. Det
er måske derfor, at den har kaldt protesterne for styrede af "venstrefløjs-demagoger"
og at parolen "Træk Hartz IV tilbage" er uacceptabel.
KPD:
"Mange fagforeningsmedlemmer deltager i demonstrationer mod Hartz IV.
Talrige faglige tillidsfolk har opfordret til at deltage i demonstrationerne.
Men DGB's (tysk LO) forbundsledelse nægter fra centralt hold at indkalde
alle fagforeningsmedlenmmer til demonstrationer. Allerede nu går snakken
om strejker.
DGB-forbundsledelsen argumenterer: Demonstrationerne
er regionale, derfor må det også afgøres regionalt. Det lyder
fornuftigt, men betyder i virkeligheden, at DGB-ledelsen ikke vil mobilisere med
fuld kraft mod Hartz IV...
Bestyrelserne i de store fagforeninger og i mange
faglige funktionærer deres følge går imod kravet om, at Hartz
IV skal væk. De kræver i stedet "Ændringer".
Nogle går så vidt at de i princippet forsvarer indførselen
af 1 Euro-jobs (7½ kr i timen).
Det er oprørende .
Og det et fagforeningsfjendligt. Hartz IV kan ikke rettes til, Hartz IV er alt
i alt en frækhed, det er en krigserklæring fra kapitalens side. Derfor
må Hartz IV væk.
DGB's landsledelse vil ikke ændre holdning.
Dertil er den for tæt knyttet til kapitalen. Derfor er det alle fagforeningsmedlemmers
pligt at mobilisere selvstændigt og med al kraft mod Hartz IV. "
Også
det tidligere statsbærende parti PDS er trængte af masseprotesterne.
For den Demokratiske Socialismes Parti PDS støtter ikke folkets krav, og
i de delstater, hvor de har regeringsmagten sammen med SPD (i Mecklenburg-Vorpommern
samt Berlin) - der sidder PDS'erne og administrerer forringelserne.
F.eks
afviste PDS-gruppen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern kravene fra forskellige
PDS-grundorganisationer om at forlade delstatsregeringen med forklaringen: "Som
regeringsparti må vi tage vort ansvar".
På plakater
kræver græsrødderne i PDS att Hartz IV skal væk, mens
lederne siger det modsatte. F.eks har Harald Wolf, et af de ledende medlemmer
af PDS og økonomiminister i Berlin-Senatet, udtalt, at han ser ganske positivt
på meget i Hartz IV-forslaget. En anden PDS'er, Helmut Holter, arbejdsminister
i Mecklenburg-Vorpommern, er i gang med at forberede den lovmæssige realisering
af den forhadte reform.
Han udtaler til "Süddeutschen Zeitung":
"På
den ene side er jeg stærk modstander af Hartz IV, fordi reformen går
imod princippet om social solidaritet. Men på den anden side, så vil
jeg gøre alt for, at de ramte får deres penge til tiden."
I
flere byer, i Berlin, Leipzig, Herne og Gelsenkirchen indkaldte PDS til separate
demonstrationer for at beskytte folket mod "MLPD's kløer",
men disse indkaldelser mislykkedes. MLPD - Marxist-Leninistiche Partei Deutchlands-
er et af de mange tyske venstrefløjspartier, som er aktive i protestbevægelsen.)
I
den borgerlige offentlighed findes der flere, som kritiserer Hartz IV med det
sigte at få kontrol over protestbevægelsen på en aller anden
måde. En af de mest fremtrædende er Oscar Lafontaine, fhv. formand
for SPD, samt en del andre SPD-politikere som f.eks Mathias Platzek, statsminister
i delstaten Brandenburg, hvor der var delstats-valg i søndags (19. sept.).
På den åbent borgerlige side findes også en del kritikere
i det liberale FDP og CDU af Hartz IV. Hovedsagligt i det tidligere DDR, hvor
de er hårdt trængte. Statsministeren i delstaten Sachsen, CDU-politikeren
Georg Milbrandt, udtalte, at han kan tænke sig at gå med i demonstrationerne,
selvom hans parti står bag Hartz.
Men disse politikere forlanger kun
kosmetiske forandringer af Hartz-reformen.
For at udvikle "mandags"-
protestbevægelsen arrangeredes et koordineringsmøde i Leipzig, hvor
186 repræsentanter fra 66 tyske byer deltog. De var enige om parolen "Væk
med Hartz IV - Vi er folket". De delegerede opfordrede til en al-tysk
demonstration i Berlin den 2. oktober. Desuden krævede de delegerede at
den tyske LO- ledelse skal give sin ubetingede støtte til mandagsdemonstrationerne.
Med ordene "Forenede er vi stærke" afsluttedes appelen.
Note
1
(Vest-)Tyskland
har aldrig betalt krigsskadeerstatninger til Danmark. Hvorimod Østyskland
betalte krigsskadeerstaning, først og fremmest til Sovjetunionen.
Det
polske parlament - Sejmen - slog for nylig i en resolution fast, vendt imod tyske
krav om erstatninger af tabt ejendom i Polen efter befrielsen i 1945, at: "Polen
hidtil ikke har fået tilstrækkel genoprettelse og kompensation for
den enorme ødelæggelser, de materielle og ikke-materielle tab forårsaget
af tysk aggression, besættelse og folkemord." Den polske regering
vurderer at alene ødelæggelsen af Warzawa beløber sig til
210 milliarder kr i krigsskadeerstatninger.
Den polske regering har gjort
det klart for Tyskland, at hvis ikke kravene fra de revanchistiske "hjemstavnforeninger"
som 'Preusischer Treuhand'og De Fordrevnes forbund (som vil oprette et Mindescentrum
i Berlin), hører op, vil Polen trække Tyskland for den internationale
domstol - en proces, hvor tyskerne vil få så mange politiske og økonomiske
tæsk, at den tyske regering allerede nu febrilsk forsøger at dysse
de revanchistiske ejendoms-erstatningskrav ned.
At den tyske Forbundsdomstol
tidligere i år gjorde det fascistiske NPD lovligt - i en sag som indenrigsminister
Otto Schilly havde rejst med krav om forbud- betaler NATO- og EU-landet Tyskland
allerede nu dyrt for i form af et endnu dårligere internationalt rygte.
Tyskland må sætte en stopper for den slatne, liberale blødsødenhed
over for de fascistiske dækorganisationer.
Kilder:Proletären.
Roter Morgen
GøteborgsPosten
Netavisen 24. september 2004