Tyskland: Mandagsdemonstrationer breder sig

Væk med den socialdemokratisk-grønne regerings lovpakke Harz IV og Agenda 2010!

Næppe har to koncerner med regeringens billigelse og under store arbejderprotester gennemført 40 timers arbejdsuge hos Siemens og Daimler Chrysler (som koster over 85.000 tyske arbejdspladser), før en ny massebevægelse udvikler sig imod regeringens nye generalangreb på det rekordstore antal af arbejdsløse.

Siden 2. august har der i Tyskland udviklet sig en hurtig voksende massebevægelse imod forbundsregeringens nedskæringspakke. Den 2. august var der kun 20.000 demonstrerende i få byer med Magdeburg som centrum. Den 16. august var der allerede 117 mandagsdemonstrationer med mere end 170.000 deltagere og udbredt til hele Tyskland, ikke kun Østtyskland, hvor det startede.
Den 23. august demonstreredes i 160 byer med mellem 140.000 og 200.000 mennesker.

Demonstrationerne er klart størst i de østtyske områder, hvor situationen for mange arbejdsløse i forvejen er ekstrem usikker. Mandagsdemonstrationerne (samme tid og samme sted hver mandag) følger op på de mandagsdemonstrationer, som fandt sted i det tidligere DDR i slutningen af 80'erne, og som havde del i Honecker-regimets fald.

Rasende deltagere i mandagsdemonstrationen i Wittenberge 23. august, hvor kansler Schröder var på besøg.
Der blev kastet æg efter ham - det ramte ved siden af.

I centrum for protesterne står den tyske socialdemokratisk-grønne regerings planer om pr. 1. januar 2005 at indføre dramatiske angreb mod især de arbejdsløse. Det er de mest omfattende sociale forringelser i Tyskland siden 1949. Alle, der har været arbejdsløse mere end et år, skal f.eks. automatisk overføres til lav bistandshjælp. Hvis ens ægtefælle har en almindelig indtægt, lukkes kassen helt. Der kalkuleres med, at 500.000 arbejdsløse helt mister enhver understøttelse. Boligstøtten beskæres, og børnenes opsparinger inddrages i beregningen af understøttelsen.
Harz-lovpakken har navn efter en ledende virksomhedsleder hos Folkevognsfabrikkerne og nær rådgiver for forbundskansler Schrøder.

Regeringen og monopolerne i Tyskland forsøger deres sædvanlige del og hersk-politik med, at lovpakken kun berører de arbejdsløse. Men på samme måde, som den udvidede arbejdstid til 40 timer er et generalangreb på både arbejdende og arbejdsløse, er Harz IV det samme. Lovpakken er en del af samme tankegods og generalplan om at gennemføre direkte sænkning af lønnen for både arbejdende og arbejdsløse.
Bevægelsen kæmper for at få helt fjernet Harz IV-lovpakken og ikke blot få lavet nogle få justeringer, som PDS i Tyskland forsøger at få opslutning om.

Helt væk med Harz IV! lyder bevægelsens hovedparole. - Vi er folket!

De lokale initiativer satser på at udvikle sig stadig mere, og det overvejes, hvornår der skal laves en landsdemonstration i Berlin, som kan samle mange hundredtusinder af protestdeltagere.

Der er det karakteristiske ved denne bevægelse og bevægelsen mod arbejdstidsforlængelsen (og tidligere mod pensionsreformen), at det er en bevægelse, som udvikles nedefra fra arbejderklassen og den folkelige basis. Ikke fra de etablerede partiers side eller fra fagforeningers side, men fra neden af de folkelige masser.

Derfor har socialdemokratiske funktionærer også travlt med at forsøge at dæmonisere, inddæmme og bagtale en sådan folkelig bevægelse og betegnet den som et sammensurium af en "usmagelig folkefront af konservative, kommunister og højreekstremister".
Der er lagt op til et varmt efterår i Tyskland.

Se også
Farlig tysk model
Kommunistisk Politik 16, 2004

Netavisen 25. august 2004