Irak: Store tab for udenlandske lejesoldater

En italiensk 'sikkerhedsvagt' er blevet henrettet af irakiske modstandsfolk. De truer med at dræbe tre andre. Mindst 41 såkaldt 'civile' udlændinge holdes fanget. En del andre er blevet frigivet.
De fleste af disse folk er imidlertid langt fra civile. De arbejder direkte for besættelsesmagten. Der er også danske lejesoldater i Irak.

Ifølge journalisterne Robert Fisk og Patrick Cockburn er mere end 80 udenlandske lejesoldater - sikkerhedsvagter rekrutteret fra USA, Europa og Syadfrika, som arbejder for amerikanske firmaer - blevet dræbt i de sidste otte dage i Irak. Men den amerikanske hær, som giver pressen oplysninger om krigskoalitionens tabstal, tilbageholder oplysninger om lejesoldaternes tab. De bliver derfor ikke rapporteret i medierne.

Den amerikanske hær frygter, at oplysninger om de samlede vestlige tab vil få politiske konsekvenser i offentligheden. Men tabstallene i den nuværende irakiske opstand er det dobbelte af antallet af dræbte amerikanske soldater.

Det brutale amerikanske angreb på Falluja, der har ført til en massakre på mere end 700 irakere, hvoraf en meget stor andel er kvinder, børn og ældre, blev begrundet med drabet på fire 'civile' amerikanerne, hvis skamferede lig blev slæbt gennem byens gader. Men det var ikke civile.

Den brændende bil i Falluja med fire amerikanske lejesoldater, hvis død gav anledning til den amerikanske straffeekspedition

De kom fra firmaet Blackwater Security Consulting, Moyock, N.C. Det leverer sikkerhed for fødevareforsyninger i Fallujaområdet på en regeringskontrakt. Ifølge firmaets hjemmeside er dets personale 'de mest motiverede og professionelle, der findes, alle rekrutteret fra forskellige amerikanske og internationale specialstyrker, efterretningstjenester og politikorps.'

Blackwater USA ( http://blackwatersecurity.com/ ) har trænet tdl. Army Rangers og Navy Seals på deres egne øvelsesområder, før de blev sendt til Irak. Blandt lejesoldaterne er også folk, som har tjent under den tidligere chilenske diktator Pinochet. (Se The Story of the four mercenaries in Al-Falluja)

Ifølge Fisk og Cockburn arbejder mange af de sværtbevæbnede vestlige sikkerhedsfolk for det amerikanske forsvarsministerium, og de fleste af dem er tidligere elitesoldater. Men de registreres ikke som militærpersonale, og deres tabstal kan derfor holdes skjult.

Koalitionen har hyret disse lejesoldater for at formindske antallet af tjenestegørende soldater, der normalt bruges som chauffører, vagter og i andre funktioner.

De øvrige arbejder for firmaer, som deltager i besættelsen og udplyndringen af landet - betegnet som 'genopbygning'.
Synet af de mange sværtbevæbnede 'civile' udlændinge har fået mange irakere til at opfatte alle udenlandske arbejdere som mulige lejesoldater eller spioner, siger Fisk og Cockburn.

Verdens største hær af lejesoldater

USA har mere end 120.000 soldater i Irak. Koalitionsstyrkerne har omkring 30.000 med det britiske som langt det største. Derudover forsøger USA at opstille en hær og et politikorps på 200.000 irakere. Nogle af disse har nægtet at deltage på amerikansk side i kampene i Falluja og andre steder.
Men udover disse vil der snart være op mod 30.000 udenlandske lejesoldater i landet.

Ifølge Politikens korrespondent Minna Skau er ' Verdens største private hær ved at blive dannet i Irak. Antallet af private sikkerhedsfolk i soldaterlignende funktioner ventes snart at nå 30.000' (10.04). (Se artiklen her)

Den gennemsnitlige dagløn for de moderne lejesoldater fra Vesten ligger på 4.500 kroner, men et af de amerikanske firmaer, Diligence LLC, siger, at nogle af de tidligere britiske og amerikanske elitesoldater tjener op til 12.000 kroner i døgnet.

Ifølge Washington Post er der i øjeblikket 20.000 af den slags private soldater i Irak, og tallet ventes at stige til 30.000, når USA med udgangen af juni formelt overdrager administrationen af Irak til irakerne. Det er flere end den britiske andel af koalitionsstyrken.

De er, skriver avisen, efter den seneste tids voldsomme overfald begyndt at sammensætte det, der bedst kan betegnes som verdens største private hær med egne redningshold og fælles efterretning.

Ifølge BBC har amerikanske virksomheder, der er hyret til at være med til at genopbygge Irak efter krigen, typisk afsat 10 procent af deres budget til at betale de private sikkerhedsfirmaer.

Den amerikanske hær havde i 1989 2.1 million tjenestegørende soldater. Antallet er i 2004 reduceret til 1.4 millioner. De private sikkerhedsselskaber organiseres til at udfylde dette 'hul'

Danskere står i kø

Danske lejesoldater rekrutteres bl.a. af Shield Risk Consulting, et mindre danskejet sikkerhedsfirma. I annoncer i fagbladene har det søgt efter ' tidligere udsendte soldater, der har lyst til at komme til Irak og arbejde for blandt andet vestlige firmaer og nødhjælpsorganisationer'.

Ifølge firmaet modtager man hver dag fem-seks henvendelser fra tidligere soldater, der her kan tjene næsten det dobbelte af i lønnen i Forsvaret.

Så tillidsfuldt modtages danske lejesoldater af glade irakiske børn ifølge Forsvarets TV- og mediecenter

Forsvarskommandoen har principielt ikke noget imod, at tidligere soldater udnytter deres viden i civile job, siger kommandør Peter Stæhr i Forsvarskommandoens operationsafdeling, skriver Forsvarets TV- og mediecenter på sin hjemmeside.

På Shield Risk Consultings hjemmeside tilbydes ansøgere fra militæret og politiet 7 - 10.000 dollars om måneden for tjeneste i Irak.

Her hedder det:

"Har du en fortid i militæret eller politiet og har deltaget i fredsbevarende missioner i udlandet, så er dette måske noget for dig!
Vi søger sikkerhedspersonale der skal deltage i opgaver bestående af bl.a. personbeskyttelse (Body Guarding "BG"), instruktør arbejde, konvoj beskyttelse samt supervising af f.eks. irakisk sikkerhedspersonale.
Det skal her gøres opmærksomt på at, BG og instruktør opgaverne kun tildeles udvalgte personer.
Lønnen er $7.000 - $10.000 per måned (lønnen afhænger af kvalifikationer, opgavens omfang og længden på udstationeringen)
Minimums alder: 28. (Ved +6 mdr. ansættelse er lønnen skattefri). Bevæbning og våben-tilladelse vil blive udstedt. Forsikring, transport frem og tilbage til Irak samt kost & logi er inkluderet".

Hvor mange danske lejesoldater, der er aktive i Irak, har ikke kunnet oplyses.

(Se også: Blodpenge til A.P. Møller – Mærsk A/S Om dansk erhvervsliv og Irakkrigen Af Jakob Nerup)

Ikke civile, men trænede mordere

De fire dræbte amerikanske sikkerhedsvagter i Falluja var altså professionelle, sværtbevæbnede lejesoldater. Højtbetalte deltagere i krig og besættelse.

Blandt de talrige 'sikkerhedsfirmaer', som leverer lejetropper til Irak, er det sydafrikanske Eribys International, som har en toårig kontrakt til en værdi af næsten 80 millioner dollar for at bevogte Iraks olieanlæg og uddanne 6500 irakiske sikkerhedsvagter, skriver det amerikanske tidsskrift Foreward.

Erinys International ansætter blandt andet tidligere sydafrikanske medlemmer af paramilitære grupper, der under apartheidstyret bekæmpede befrielsesbevægelsen i Namibia. Ifølge en rapport fra FN arbejder omkring 2000 sydafrikanere for besættelsesmagten i Irak. Men nogle af dem har tidligere været aktive i den voldelige undertrykkelse af modstandere af apartheidstyret i Sydafrika. Det kom frem i slutningen af januar, da en sydafrikaner blev dræbt og en anden såret.

Et andet firma er det berygtede DynCorp, som ejes af det cykelglade CSC, der også ejer Bjarne Riis og hans cykelhold.
CSC/DynCorp er et privat firma med speciale i militære operationer, teknologiske tjenesteydelser og salg af nutidens lejesoldater.

Det har en årlig omsætning på 15 milliarder kroner, og har blandt andet indgået en kontrakt med USA's regering til en værdi af 600 millioner dollars. Inden CSC overtog det beskæftigede det 26.000 ansatte 500 forskellige steder verden over. Nu er tallet oppe på 90.000 ansatte i CSC/Dyncorp International.
En del af disse er i selve Irak - andre i Qatar, De Arabiske Emirater, Kuwait, Saudi Arabien, Oman, Bahrain.
Desuden har virksomhedens lejesoldater opgaver i f.eks. Kosova, Bosnien, Øst Timor, Bolivia, Colombia og Peru.

Netavisen 15. april 2004