World Social Forum - Mumbay Resistance 2004

Årets World Social Forum samlede igen titusinder af aktivister fra Indien og de fleste øvrige lande i verden, da det for første gang løb af stabelen på det asiatiske kontinent, i Mumbay (Bombay).

Fra åbningen af WSF -
Klik på billederne og forstør

WSF var som ved de tidligere arrangementer i Brasilien (Porto Alegre), hvor det støttedes af den nuværende præsident Lulas parti PT, et overflødighedshorn af organisationer, seminarer, initaitiver, udstillinger og aktiviteter - herunder en lang række antikrigsinitiativer. Der var fredsfolk, antiglobaliseringsaktivister, antiimperialister. Der var NGOer af enhver art, fremtrædende repræsentanter for det internationale Socialdemokrati, Attac-folk som Bernard Cassens og mange andre koryfæer.

Den amerikanske krig og besættelse af Irak satte sit præg på hele arrangementet.
Der var bred enighed om at den umiddelbart forestående globale kampopgave er gennemførelsen af massive protester mod Irak-krigen og i solidaritet med Palæstina, som det blev formuleret bl.a. af Gloria La Riva fra den amerikanske antikrigskoalition International ANSWER. (Se Alle på gaden den 20. marts)

Sideløbende og i umiddelbar nærhed gennemførtes arrangementet Mumbay Resistance 2004, med deltagelse af 310 antiimperialistiske organisationer fra hele verden. Det var udtryk for en skarpt formuleret kritik af WSF.

Fra åbningen af MR 2004

Det samlede 15000 til en militant afsluttende protest, som skulle være gået til den amerikanske repræsentation. Det blev imidlertid forbudt. Ved afslutningsarrangementet blev det amerikanske og israelske flag brændt offentligt - som en symbolsk solidaritetsgestus med det irakiske og palæstinensiske folk. Og det vedtog en erklæring, forpligtende for de deltagende organisationer: MUMBAI ERKLÆRINGEN 2004 mod imperialistisk globalisering og krig.

Det internationale socialdemokrati havde organiseret en større konference om globalisering på WSF. Blandt talerne var den tidligere danske statsminister Poul Nyrup. ILOs leder, Juan Somavia, konstaterede, at den nyliberale globalisering ikke har bragt noget godt til hovedparten af jordens befolkninger.

Folk på WSF

Budskabet fra denne konference blev klart formuleret af Elio di Rupo fra det belgiske socialistparti: Vejen frem er at demokratisere de internationale institutioner. Han mente at der er behov for institutioner til at regulere globaliseringen, men at disse må demokratiseres. WTO og IMF skal efter hans mening integreres bedre i FN systemet, og ILO og WTO skal knyttes tættere sammen. Og der skal i det hele taget skabes større åbenhed om beslutningerne i disse internationale institutioner. Di Rupo mente også at der er behov for at styrke EU for at skabe en modvægt til USA. Der er brug for multilateralisme og for at forhindre at verden domineres af en supermagt, sagde han. Der skulle skabes en 'alliance mellem de progressive partier, fagbevægelsen og NGOerne'. (Se: Poul Nyrup imod nyliberalisme, Attac Dk)

Dette illustrerer det problematiske ved WSF: Allerede i Porto Alegre blev en del antiimperialistiske organisationer, især med tilknytning til den væbnede befrielseskamp, som det colombianske FARC, udelukket af arrangørerne med deres stærke dominans af statsfinansierede NGOer. Og det er en væsentlig del af baggrunden for det dobbelte arrangement i Indien. Der er flere linjer: en socialdemokratisk domineret (som bl.a. præger ATTAC), der støtter Den europæiske Union og vil begrænse/afskære fokus fra imperialisme og krig - og en konsekvent antiimperialistisk linje, som lægger vægt på massemodstand globalt og i de enkelte lande.

Den indiske forfatter Arundhati Roy tog del i begge arrangementer. I sit indlæg ved åbningen af WSF (Se Do Turkeys enjoy Thanksgiving?) sagde hun bl.a.:

Arundhati Roy

'Vi har igen og igen set, at når det kommer til det neoliberale projekt, så bliver vor tids helte pludselig mindre. Helt usædvanlige karismatiske mænd, giganter i opposition, bliver magtesløse på den globale scene, når de griber magten og bliver statsoverhoveder. Jeg tænker her på den brasilianske præsident Lula. Lula var World Social Forums helt sidste år. I år har han travlt med at gennemføre IMFs diktater, beskære pensionerne og udrense radikale elementer fra Arbejderpartiet. Jeg tænker også på Sydafrikas eks-præsident Nelson Mandela. Mindre end to år efter han tiltrådte i 1994, bøjede hans regering sig uden den store protest for Markedsguden. Det indførte et massivt privatiserings- og strukturtilpasningsprogram, som har gjort millioner af mennesker hjemløse, arbejdsløse, efterladt dem uden vand og elektricitet'.

Arundhati Roy sluttede med et helt program for udviklingen af den globale folkelige bevægelse, der har manifesteret sig i WSF/Mumbay Resistance o.s.v.:

"Vi må blive til den globale modstand mod besættelsen.
Vores modstand må begynde med at nægte at acceptere det legitime i den amerikanske besættelse af Irak. Det betyder at handle sådan, at det bliver fysisk umuligt for Imperiet at nå sine mål. Det betyder at soldater bør nægte at slås, reservister bør nægte at gøre tjeneste, arbejdere må undlade at laste skibe og fly med våben. Det betyder helt klart at i lande som Indien og Pakistan må vi bremse USA's planer om at sende indiske og pakistanske soldater til Irak for at rydde op efter dem.

Jeg foreslår at vi ved en fælles afslutningsceremoni for World Social Forum og Mumbai Resistance på en eller anden måde udvælger to af de store virksomheder, som profiterer af ødelæggelsen af Irak. Vi kunne så opstille hvert eneste projekt de er involveret i. Vi kunne opspore alle deres kontorer i alle byer og alle lande verden over. Vi kunne gå efter dem. Vi kunne lukke dem. Det er et spørgsmål om at rette vores kollektive visdom og tidligere kamperfaringer ind mod et enkelt mål. Det er et spørgsmål om at ønske at vinde.

Project For The New American Century søger at forevige uligheden og sikre amerikansk overherredømme for enhver pris, selv om den matte være af apokalyptiske dimensioner.
World Social Forum kræver retfærdighed og overlevelse.
Af disse grunde må vi se os selv i krig."

Dermed udtrykte hun fællesnævneren for aktivisterne på såvel WSF som MR2004:
Kampen mod imperialistisk krig og besættelse som et udgangspunkt, konkret manifesteret over hele verden den 20. marts 2004.

Dokumentation

Indymedia Indien
World Social Forum India
Fotos fra åbningsceremonien
WSF slutter med enorm demonstration Reuters (eng)

Mumbay Resistance 2004 - og kritikken af World Social Forum
Se
Jose Maria Sisons Hilsen til MR2004
Se også de indiske arrangørers kritik af WSF i to dele:
I. How and Why the World Social Forum Emerged
II. WSF Mumbai 2004 and the NGO phenomenon in India

Netavisen 26. januar 2004