Det andet store bombeattentat i Tyrkiet på fem dage kom i dag, da to kraftige bomber raserede det britiske konsulat og hovedkvarteret for den Londonbaserede HSBC-Bank i Istanbul. Terroren dræbte den britiske generalkonsul Roger Short og mindst 26 andre. Budskabet var klart: Det var et angreb på britiske interesser, som USA's nærmeste allierede i 'krigen mod terror'.
For fem dage siden blev to synagoger i Istanbul ramt af to tilsvarende eksplosioner. Også der var budskabet og udlægningen klar: Terrorister fra Al Qaeda følger i nazisternes spor. Islamiske fundamentalister er antisemitter.
Samtidig antydes det, at på en eller anden måde er alle, der vender sig mod USA's 'krig mod terror' og konkret mod Bush & Blairs ulovlige krig i Irak i realiteten - bevidst eller tilfældigt - støtter af terrorisme.
Sjældent er terroristaktioner kommet storpolitisk mere belejligt end bomberne i Tyrkiet. Bush's upopulære besøg hos sin britiske partner har været en fiasko. Bush har haft umådelig svært ved at sælge sit budskab om Irak-krigens berettigelse, om 'vestens værdier', der gør eksport af krig og kontrarevolution legitim (som 'udbredelsen af civilisationen' var slagordet for den gamle kolonialisme), eller om den uendelige terrorkrigs nødvendighed. Fra dag 1 er han blevet mødt med kraftige protester fra de britiske krigsmodstandere. Et flertal i befolkningen er imod krigen i Irak.
Nu fik hans besøg en ny drejning: Leverer bomberne i Tyrkiet netop ikke bevis for at krigen mod terror ikke bare har været berettiget, med alle dens konsekvenser, men også at den er yderst aktuel og påkrævet - at terrorismen udgør en dødelig fare for verden og menneskene?
De to fremmeste Irak-krigere blev med et par tvillingebrag forvandlet fra krigsforbrydere og aggressorer til verdenssamfundets handlekraftige beskyttere!
Det var det egentlige budskab fra terrorbomberne i Tyrkiet - et land som langt fra er ukendt med terrorisme. Militærkuppet den 12. september 1980, der førte til at en fascistisk junta under general Kenan Evran greb magten, skete netop under påskud af at redde Tyrkiet fra ekstremisme og terror. I sommer voksede frygten for et nyt militærkup som følge af den nuværende islamiske Erdogan-regerings afvisning af at støtte Irak-krigen og senere besættelsen med soldater. Under stærkt pres ændrede Erdogan-regeringen sin position - men har på det seneste atter afvist at sende tyrkiske soldater til Irak.
Provokatorisk højreorienteret terror - schalburgtage - har i årtier været en del af tyrkisk politik.
Der kan gættes længe på, hvem der er de tyrkiske terrorhandlingers egentlige bagmænd. Tyrkisk militær- og efterretningsorganer, Mossad, CIA, M16 og spøgelsesorganisationen Al Qaeda (hvis chef Osama bin Ladens histoiriske forbindelse med CIA og USA er veldokumenterede) er alle gode bud. Det er heller ikke så vigtigt: Det egentlige indhold af en given handling ligger i dens konsekvenser.
De kontrarevolutionære bomber i Tyrkiet tjener til at styrke eksporten af kontrarevolution, den kontrarevolutionære trekant Bush-Blair og Sharon og den kontrarevolutionære 'krig mod terror'.
Schalburgtage, rigsdagsbrande og maskeret terror er ikke bare noget, som hører en fjern fortid til.
Netavisen 20. november 2003