Søndag
udsendte de to palæstinensiske modstandsorganisationer Hamas og Islamisk
Jihad, som er anbragt på både USA's og EU's liste over terrororganisationer,
en fælleserklæring, som annoncerer 3 måneders stop for angreb
på 'den zionistiske fjende' under visse betingelser. Samtidig udsendte Arafats
Fatah-organisation en tilsvarende erklæring om 6 måneders våbenhvile.
(Se
erklæringerne her BBC Eng)
Alle organisationerne begrunder deres skridt med hensynet til den palæstinensiske enhed. De kommer efter et enormt pres fra USA og Israel på de palæstinensiske myndigheder og hele den palæstinensiske nation for at 'afvæbne' Hamas og Islamisk Jihad - hvad der er det samme som en opfordring til palæstinensisk borgerkrig. Da også den håndplukkede premierminister Mahmoud Abbas nægtede at forsøge at afvæbne Hamas, erklærede Israel 'tilintetgørelseskrig' mod denne bevægelse, som har stået for en lang række selvmordsbomber med angreb på israelske mål. Med udtrykkelig støtte fra den amerikanske præsident påbegyndte Israel en række målrettede attentater på Hamas-ledere - bl.a. med likvideringen af Abdullah Qawasmi - og gennemførte en række raids med efterfølgende massearrestationer.
Med våbenhvileerklæringerne er det blevet demonstreret, at det ikke er lykkedes USA og Israel at undergrave den palæstinensiske enhed og kaste palæstinenserne ud i en ødelæggende borgerkrig. Besættelsesmagtens kriminelle eksekutioner og brutale undertrykkelse har vist sig ikke at kunne knuse de palæstinensiske modstandsorganisationer - og vil heller ikke kunne gøre det nu.
Med våbenhvileerklæringerne er bolden spillet over på
besættelsesmagtens side. Israels første reaktion var
en total afvisning: Den israelske undervisningsminister Limor Livnat kaldte
erklæringerne for et 'trick' og udenrigsminister Silvan Shalom forkyndte:
'På
længere sigt er dette en tikkende bombe. Hovedsagen er at demontere terrorens
infrastruktur'.
Ifølge Israel har den palæstinensiske våbenhvile
alene til formål at give modstandsgrupperne et pusterum, så de kan
forberede sig på fremtidige angreb.
- Våbenhvilen er indgået
mellem Selvstyremyndigheden og de ekstremistiske terroristiske grupper. Da vi
ikke er part i aftalen, betyder dens klausuler intet for os, sagde Silvan
Shalom mandag til det israelske parlaments udenrigs- og forsvarsudvalg. Han tilføjede
at USA og Israel er ganske enige om dette.
For USA er det af betydning, at det ser ud, som om den såkaldte Road Map (eller 'Køreplan' for fred i Mellemøsten) kommer i gang. Den israelske aggression mod palæstinenserne, som fordømmes overalt, er en akilleshæl for den amerikanske regering, som med 'køreplanen' ser ud til at have taget initiativ til en 'fredsproces'. Den så ud til at dø allerede før den var kommet i gang. Derfor sendte Bush sin sikkerhedsrådgiver Condolezza Rice til Israel/Palæstina for at 'sætte gang i processen'. De timede våbenhvileerklæringer er derfor et velkomment signal om, at køreplanen ikke er død. Rice kvitterede da også med den første spagfærdige officielle amerikanske kritik af den israelske apartheidmur, som opføres på palæstinensisk territorium.
Israel har også måttet sende et signal til verden: Efter den symbolske fjernelse af symbolske israelske 'udposter' (som ikke har antastet de ulovlige israelske bosættelser) er Israel nu begyndt at trække soldater ud af det nordlige Gaza. Dermed ser våbenhvilen ud til at være etableret. - og 'køreplanen' kan gå i gang. Condolezza Rice har i den forbindelse inviteret Mahmoud Abbas til nye samtaler i Washington.
Men
'køreplanen' selv er en forhindring. Den kræver at de palæstinensiske
myndigheder skal bruge deres sikkerhedsstyrker til 'vedholdende, målrettede
og effektive operationer, som skal ramme alle dem, som er engageret i terror og
afviklingen af kapaciteten til terror og dens infrastruktur'.
- Det
første trin i Køreplanen vil kun blive ført ud i livet, hvis
palæstinenserne afvikler terrorismens infrastruktur; arresterer efterlyste
personer, konfiskerer våben, stopper agitationen, sagde Silvan Shalom
mandag.
Men dette scenario for palæstinensisk borgerkrig er en af de
betingelser, som ikke kan opfyldes og ikke vil blive opfyldt, hvad våbenhvileerklæringerne
understreger.
De palæstinensiske modstandsgrupper stiller en række
fælles krav til besættelsesmagten Israel, herunder
- øjeblikkeligt
stop for alle former for israelsk-zionistisk aggression, herunder angreb, ødelæggelser,
belejring af byer, landsbyer og flygtningelejre
- ophævelse af belejringen
af præsident Yassir Arafat
- stop for ødelæggelsen af huse
og landbrugsområder
- stop for de målrettede likvideringer, massakrer
og tilbageholdelser
- løsladelse af alle palæstinensiske og arabiske
fanger fra besættelsesmagtens fængsler
Der er ingen grund til at tro, at Israel vil opfylde disse krav. Selvom den amerikanske propaganda vil have verden til at tro, at den elendige køreplan igen er sat på skinner, er det ikke tilfældet.
Netavisen 30.
juni 2003