Den israelske regering har fulgt sin krigserklæring mod palæstinenserne
fra begyndelsen af måneden op med en afbrydelse af kontakterne til Arafat
og de palæstinensiske myndigheder i et forsøg på at gennemføre
deres del-og-hersk-politik.
Arafat - den demokratisk, lovligt valgte og internationalt anerkendte 'præsident'
for den palæstinensiske nation - er blevet 'irrelevant', siger Israel.
Det lægger ikke skjul på, at et af deres mål er at få
Arafat fjernet.
Samtidig har Israel udløst en omfattende krig mod de palæstinensiske
byer med bombninger af tæt befolkede områder og mod de palæstinensiske
myndigheder og institutioner i en skærpet kollektiv 'straffeaktion' mod
hele det palæstinensiske folk. Den palæstinensiske radio- og TV-station
i Ramallah er blevet jævnet med jorden af israelske bulldozere; hele den
møjsommeligt opbyggede palæstinensiske infrastruktur er ødelagt;
de palæstinensiske myndigheder med Arafat i spidsen er ude af stand til
at bevæge sig, fordi transportmidlerne er ødelagt, indbefattet
flyvepladser og helikopterbaser. Hans hovedkvarter er afspærret og omringet
af israelske tanks.
Det palæstinensiske selvstyre er lammet og civilbefolkningen terroriseret
og afskåret fra adgang til hospitaler og normale daglige funktioner.
Med sin voldsomme militære overmagt har Israel genbesat og lagt de palæstinensiske
selvstyreområder i ruiner - og er i færd med at gennemføre
en bølge af arrestationer, likvidationer og våbenbeslaglæggelser
af de såkaldte terroristgrupper.
Det hele sker under påskud om at Israel må forsvare sig mod selvmordsattentaterne
og Arafats angiveligt manglende vilje til at slå ned på såkaldte
militante palæstinensiske grupper, som Hamas og Islamisk Jihad. Nu kaldes
Arafat selv 'leder af en terroristorganisation'.
Intifadaen har gjort det klart for Israel, at palæstinenserne ikke vil acceptere Israels 'tilbud' om en halvautonom, ikke-levedygtig palæstinensisk stat, en slags bantustan-ordning for Palæstina - men står fast på deres internationalt og FN-sanktionerede rettigheder. Ariel Sharon har hele vejen igennem, fra det provokatoriske besøg på Tempelbjerget, der udløste den nuværende intifada, sigtet på at sætte de palæstinensiske myndigheder og Yassir Arafat ud af spillet, og ved at følge en del-og-hersk strategi skabe kaos blandt palæstinenserne og en tilstand af indbyrdes palæstinensisk strid, som vil lamme modstanden. Israel har som et led i det bebudet, at man vil afslutte en 'handel' med hvem som helst, der vil acceptere det illegitime israelske bantustan-'tilbud'.
Israel er heri blevet støttet af USA - og af EU, som har forlangt at Arafat forbyder Hamas og Islamisk Jihad. Formelt set stilles der også krav til Israel - men uden konsekvenser, og den israelske regering sidder dem blot overhørige. Men kernen i det hele ligger her: den israelske terror og besættelse må ophøre, de illegitime bosættelser afvikles. Det er selve forudsætningen for ethvert skridt mod fred i området.
I den nuværende kritiske situation for palæstinenserne er det afgørende at sikre enheden. PFLP - Folkefronten til Palæstinas Befrielse - har foreslået, at den israelske krigserklæring mødes med en generalmobilisering af hele det palæstinensiske folk og skabelsen af en nødmyndighedsstruktur, en modstandsledelse under besættelsen.
Uanset hvor håbløs situationen umiddelbart ser ud for palæstinenserne, så er det dem, der i sidste4 ende vil sejre. Et undertrykt folk har altid ret - og undertrykkerstaten Israel slås for en uretfærdig og illegitim sag, imod al international lov. Såfremt palæstinenserne fastholder og udvikler deres enhed og forhindrer gennemførelsen af del-og-hersk-politikken er Israels nederlag garanteret - og oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat et mål indenfor rækkevidde.
Se også
Israel
erklærer krig mod Palæstina og den arabiske verden
Vil
verden tolerere folkemord på palæstinenserne?
De
palæstinensiske modstandsorganisationer er ikke terrororganisationer
KP-Netkommentar 13. december 2001