100.000 afghanske børn vil dø i Afghanistan i vinteren, der er ved at sætte ind, hvis der ikke kommer nødhjælp indenfor ganske få dage (ikke uger), siger FN-organisationen UNICEF.
Nødhjælpsorganisationer med traditionelt arbejde i Afghanistan
bliver stadig mere desperate i deres anstrengelser for at råbe verden
- og ikke mindst krigskoalitionen med George Bush i spidsen - op om den humanitære
katastrofe i Afghanistan, som nu ikke længere truer, men allerede har
indfundet sig. Ikke bare vil folk dø af krigshandlinger og sult - ikke
mindst børnene er truede af sygdomsepidemier, som snart vil brede sig
uden tilførsel af medicin.
Mindre end 20 pct. af de nødvendige forsyninger til de 7.5 mio. afghanere,
som har behov for fødevarehjælp, medicin og andre forsyninger når
frem til landet. Og endnu mindre bliver fordelt. Allerede inden krigen begyndte
var 70 pct. af de berørte afghanere underernærede. Selv før
bombningerne havde Afghanistan det største antal interne flygtninge i
verden - og bombningerne har drevet nye hundredtusinder på flugt. 85 pct.,
af afghanerne lever i landsbyer - men de fortsatte angreb på storbyerne
har drevet mange væk. Over en halv million skønnes at være
flygtet fra Kandahar, den by der har været udsat for de mest omfattende
luftangreb.
USA har afvist alle appeller om bombepauser for at sikre civilbefolkningens overlevelse. Der er mange eksempler på, at USA eller dets allierede direkte har forhindret nødhjælp i at komme ind i Afghanistan eller nå frem til bestemmelsesstedet.
USA erklærer man 'søger at undgå civile tab'. Det er løgn.
En del af bombningerne er ikke fejlbombninger. Man vil ikke gennemføre
det bombestop som er nødvendigt for at forhindre den helt store menneskelige
katastrofe. Det er terror mod civilbefolkningen (for at påføre
den så store lidelser, at den holder op med at støtte Taliban-styret)
- og en krigsforbrydelse af dimensioner. Som i Irak.
Og den danske regering er direkte medansvarlig.
KP-Netkommentar 10. november 2001