Humanitær katastrofe i Afghanistan

Nødhjælpsorganisationer med traditionelt arbejde i Afghanistan bliver stadig mere desperate i deres anstrengelser for at råbe verden - og ikke mindst krigskoalitionen med George Bush i spidsen - op om den humanitære katastrofe i Afghanistan, som ikke længere truer, men allerede har indfundet sig.

Fire uger inde i den endeløse bombekampagne er situationen den, at mindre end 20 pct. af de nødvendige forsyninger til de 7.5 mio. afghanere, som har behov for fødevarehjælp, medicin og andre forsyninger når frem til landet. Og endnu mindre bliver fordelt. Allerede inden krigen begyndte var 70 pct. af de berørte afghanere underernærede. I løbet af den kommende barske vinter kan bogstaveligt millioner dø.

Selv før bombningerne havde Afghanistan det største antal interne flygtninge i verden - og bombningerne har drevet nye hundredtusinder på flugt. 85 pct., af afghanerne lever i landsbyer - men de fortsatte angreb på storbyerne har drevet mange væk. Over en halv million skønnes at være flygtet fra Kandahar, den by der har været udsat for de mest omfattende luftangreb.

FNs flygtningehøjkommissær hollænderen Ruud Lubbers appellerede i går til Bush og hans allierede om ikke at lade civile afghanere lide p.g.a. den igangværende militæroperation. USA og dets allierede burde tage mere hensyn til flygtningenes lidelser. Bestræbelserne for at udrydde international terrorisme skulle ikke betyde endeløse upræcise luftangreb på Afghanistan, sagde han.
Han opfordrede samtidig Pakistan til at tage imod langt flere flygtninge end de sårede og dødstruede, der nu får til at krydse grænsen - men kun 'dem med troværdige historier, der får dem til at frygte for deres liv'. Det drejede sig om hundredtusinder og ikke millioner, sagde FN-højkommissæren i et forsøg på at overtale den pakistanske regering.

Netavisen 31. oktober 2001