Det er israelsk sprogbrug og verdensopfattelse, som præger de internationale
medier: Det massive angreb med fly, raketter og tanks på de palæstinensiske
områder i nat , som bl.a. ramte PLOs hovedkvarter og har etableret israelsk
kontrol over Østjerusalem, kaldes overalt et 'gengældelsesangreb'.
Som om Israel var den forurettede part - og ikke aggressoren i konflikten.
Ingen kalder selvmordsbomben på et pizzaria i Jerusalem i går, der
dræbte 15 israelere for et 'gengældelsesangreb mod israelsk terror'.
Selvom det kun er to dage siden, et israelsk terrorangreb dræbte 8 palæstinensere,
heraf 2 børn. Der er ingen, der fremhæver den kendsgerning, at
antallet af dræbte civile israelere i de sidste syv år er mindre
end antallet af dræbte palæstinensiske børn under den nuværende
intifada.
Der er tale om en stadig eskalerende spiral af terror - med Israel som den
militært overlegne part, som med likvideringer, terror mod civile, besættelse
af palæstinensisk territorium og økonomisk strangulering af det
palæstinensiske samfund og fastholdelsen af den forbryderiske og aggressive
bosættelsespolitik. Israel har kort sagt vist sig som en terrormagt, der
fastholder en brutal besættelse i strid med al international ret, og i
strid med FNs resolutioner. En besættelse, som har karakter af den største
etnisk udrensning overhovedet siden anden verdenskrig.
Og ingen taler om sanktioner mod Israel.
Den amerikansk-israelske 'våbenhvile', som blev arrangeret med CIA som 'mægler', har fra starten været en farce. Et propagandanummer. Israel har krænket den hver eneste dag. Og har konsekvent lagt op til en militær optrapning af konflikten i ly af amerikansk 'passivitet'. Det er denne længe planlagte militære eskalation, som bl.a. har som mål at ødelægge det palæstinenensiske stats- og regeringsapparat, de har været under opbygning, og måske i sidste ende fordrive de palæstinensiske myndigheder, indbefattet Yassir Arafat.
Arafat på sin side har forgæves appelleret til FN, det internationale samfund og til George W.Bush' USA om indgriben, mægling og inspektion. Det har alt sammen været forgæves - Israel har været i stand til at fremture med sin forbryderiske og aggressive politik, som er den virkeligt ansvarlige for de palæstinensiske terrorangreb fra Hamas og Islamisk Jihad.
Det 'internationale samfund' ser passivt til over for den israelske terrormagt - og placerer ensidigt med George W. Bush i spidsen og de øvrige vestlige regeringer, indbefattet den danske, som lydige ekkoer, ansvaret for den eskalerende terror på Arafat og de palæstinensiske myndigheder, som skal arrestere og afvæbne disse grupper - uden at de israelske terrorister i og uden uniform stilles overfor tilsvarende krav. De israelske myndigheder har i stedet for nogle dage siden ophævet begrænsningerne for sine soldater i brugenaf skarpe våben i de besatte områder. Nu skal stenkastende børn systematisk mødes med dræbende skud.
Fredag morgen hang et israelsk flag over Orient House - den bygning, som symboliserer den palæstinensiske magt i Jerusalem som kommende regeringsbygning for den palæstinensiske stat. De palæstinensiske vagter var afvæbnet, bygningen og dens papirer gennemsøgt og besat - og lukket. Samtidig erklærede den israelske regering, at den nu havde taget militær og politisk kontrol over Østjerusalem. Dette er endnu en grov israelsk eskalation og brud på tidligere aftaler.
Hvis den nuværende israelske 'gengældelsesaktion', som alt tydre
på, viser sig at være indledningen til fordrivelsen af de palæstinensiske
myndigheder (der mere eller mindre er tvunget under jorden) vil konflikten brede
sig yderligere i Mellemøsten og rundt om i verden. En mulig krig mod
de arabiske lande indgår i de israelske kalkulationer.
Vi ser måske i disse dage optakten dertil.
Se også:
Israel: Vil invadere
selvstyreområderne og fordrive Arafat
Baggrund: Udvalgte kronikker
KP-Netkommentar 10. august 2001