G-8 repræsenterer ikke blot de syv rigeste lande samt Rusland. Den europæiske
Union er også med. Topmødet i Genua er det 27. i det såkaldte
G7, bestående af USA, Canada, Japan, UK, Tyskland, Frankrig og Italien.
Men denne kreds er for længst blevet udvidet med EU, der repræsenteres
af kommissionsformand - og af Rusland.
Beslutninger og erklæringer fra G8-mødet er derfor også bindende
for EU-landene, deriblandt Danmark - og ansvaret for dem falder også tilbage
på regeringer i de lande, der ikke deltager.
Hvordan end det er skruet sammen: G8 er de rige landes klub mod det store flertal af verdens lande og folk. Og det er en klub, der samles i en situation, hvor den økonomiske verdenskrise, der brød ud i slutningen af 1997 forstærkes og er brudt igennem i den rige verden: Japan er i dyb recession, i USA udvikler den sig og i EU er den på trapperne. I den situation findes der ikke en fælles plan for overvindelse af krisen - tværtimod søger hvert land (eller blok) sine egne udveje på de andres og folkenes bekostning.
Begge dele fremgår af den økonomiske udtalelse fra topmødet, som er blottet for kraftige initiativer. Den undlader tilmed at se den økonomiske verdenskrise i øjnene, når den siger:
'Vi, stats- og regeringslederne fra G7-landene og repræsentanterne for
Den europæiske Union, mødtes i dag i Genua for at behandle de nuværende
udfordringer i de makroøkonomisken tendenser i verden og styrke bestræbelserne
for at fremme vækst og stabilitet og forbedre det internationale finanssystems
effektivitet.
Mens den globale økonomi er blevet langsommere end ventet i det seneste
år, lægger en sund økonomisk politik og sunde grundtræk
en solid basis for stærkere vækst. Vi vil stadig være på
vagt og fremsynede ved om nødvendigt at gennemføre skridt, der
kan sikre at vore økonomier bevæger sig mod et mere holdbart vækstmønster
i overensstemmelse med deres potentiale. Vi forpligter os til at følge
en politik, som vil bidrage til den globale vækst ved at fremme en stærk
produktivitetsvækst i et sundt makroøkonomisk miljø gennem
strukturreformer, fri handel og styrket økonomisk samarbejde'.
Og dermed en ny lovsang til fortsættelsen af den neoliberale politik og
dens ødelæggende konsekvenser, som arbejderne, folkene og ungdommen
over hele verden har rejst sig imod.
Helt initiativløst er topmødet ikke: det annoncerer en 'ny handelsrunde',
skridt til at øge det internationale finanssystems stabilitet og en særlig
plan for at 'sikre at de fattigste lande ikke sakker agterud'.
Det mest konkrete skridt er gennemførelsen af en ny global handelsrunde
på WTOs fjerde ministerkonference i Doha, Qatar i november i år:
'At åbne markederne globalt og styrke WTO som kernen i det multilaterale
handelssystem er … et økonomisk imperativ', hedder det. Satsningen
på WTO betyder Kinas inddragelse og en fortsættelse af forhandlingerne
om Ruslands optagelse.
Med hensyn til ulandenes gæld og udvikling fortsætter topmødet den fastlagte vej gennem styrkelse af IMF og de regionale udviklingsbanker, hvis lånebetingelser ledsages af krav om asociale budgetter på folkenes bekostning, og som har været mål for store protester i de forskellige verdensdele. G8-topmødets recept for fremgang og overvindelse af fattigdommen har været afprøvet, uden held - men har tværtimod ført til øget elendighed. Nu ordineres mere af den samme medicin!
Der er lagt op til nye voldsomme konfrontationer med folkene.
Netavisen 21. juli 2001