Proteststormen mod de amerikanske flådebombninger af den lille puertoricanske stilner ikke af, selvom Bush har erklæret, at den bliver lukket om to år. Og nye protester rejser sig andre steder i verden.
I sidste uge vedtog de 24 medlemslande i FNs særlige komité for
afkolonisering en resolution, fremsat af Cuba, som opfordrer den amerikanske
regering til 'at påtage sig ansvaret for at fremskynde en proces, som
vil tillade det puertoricanske folk fuldt ud at udøve deres umistelige
ret til selvbestemmelse og uafhængighed'.
Den forlangte også, at den amerikanske regering 'beordrer et øjeblikkeligt
stop for dets hærstyrkers militærøvelser og manøvrer
på Vieques', og opfordrede den til 'at tilbagegive det besatte land til
det puertoricanske folk, og stoppe forfølgelserne, fængslingerne,
arrestationerne og chikanen mod fredelige demonstranter, øjeblikkelig
løsladelse af alle personer, som er fængslet i den sammenhæng
. . . og rense de forurenede målområder' på Vieques. Resolutionen
er ikke juridisk bindende for USA.
Puerto Rico er en del af USA's 'Commonwealth' med begrænset lokalt selvstyre.
Fire millioner puertoricanere lever på deres øer, mens to millioner
bor i USA. De er amerikanske borgere og gør tjeneste i den amerikanske
hær, men de betaler ikke statsskatter, kan ikke stemme ved præsidentvalg
og har ingen stemmer i kongressen.
I 1998 blev et lovforslag, der tilbød enten optagelse som stat i USA
eller uafhængighed til Puerto Rico blokeret i kongressen. Senere samme
år stemte et flertal af puertoricanerne ved en ikke-bindende folkeafstemning
imod at blive en amerikansk stat med et snævert flertal for bevarelse
af den nuværende Commonwealth-status.
Protesterne er fortsat mod de amerikanske flådebombninger, som er blevet genoptaget samtidig med at præsident Bush annoncerede, at området ville blive forladt om to år. Med sin beslutning undgik han at lide et bragende nederlag ved en amerikansk-planlagt folkeafstemning i november. Den er blevet aflyst. Puerto Ricos guvernør Sila Calderon organiserer i juli en lokal folkeafstemning, som også giver mulighed for at stemme for øjeblikkelig tilbagetrækning af den amerikanske flåde.
Den amerikanske senator Jesse Jackson har også tilsluttet sig protesterne,
og kalder bombningerne af Vieques for 'en kolonimagts arrogante handlinger'.
Hans kone Jaqueline Jackson blev fængslet i sidste uge sammen med mindst
50 andre, der har demonstreret ved øvelsesgrunden mod den nye serie bombninger.
Jackson anklager den amerikanske regering for at intimidere arrestanterne med
trusler om overdrevne fængselsstraffe og bøder, og for 'inhuman
behandling'.
Lukningen af Vieques og den caraibiske uro truer også den største flådebase i verden, Roosevelt Roads Naval Station, der administrerer Vieques fra knap 10.000 hektar land i det østlige Puerto Rico med 5000 ansatte.
USA er af store folkelige protester blevet tvunget til at rømme en række andre militærbaser, det har anvendt siden fyrrerne, som Kahoolawe testområdet på Hawai i 1990, den enorme Subic Bay på Filippinerne i 1992 og baser i Panama i 1999.
På den japanske ø Okinawa mødes USA også med krav
om nedskæring af de mere end 30.000 soldater dér - to trediedele
af de amerikanske styrker på 47.000 mand i Japan.
På 56-årsdagen for det blodige slag om Okinawa, der kostede mere
end en kvart million soldater livet, sagde den japanske premierminister Junichiro
Koizumi i en TV-tale, at hans regering vil bruge al sin styrke på at sikre
en reduktion af antallet af amerikanske soldater
og øvelser.
Det er et udtryk for den massive utilfredshed med den amerikanske de fakto-besættelse,
som det progressive Japan kræver stoppet.
I 1972 blev Okinawa formelt genoverdraget til Japan efter 27 års amerikansk
militærregimente. Øen er strategisk placeret til at ramme mål
i Kina, Korea - og Japan!
Netavisen 27. juni 2001