For nylig indgik de øverste militærledelser fra henholdsvis USAs Sydlige Hær (USARSO) og Guatemalas Væbnede Styrker en aftale om, at 12.000 amerikanske soldater skal indsættes i det nordlige Guatemala, i provinsen Petén, der grænser op til Mexicos Chiapas-provins. Ifølge aftalen må den amerikanske hær bruge alle former for krigsmateriel overalt i Guatemala, er fritaget for told, moms og vejpenge og har uhindret adgang til havne og lufthavne. Som det mest utrolige må amerikanerne i fremtidige operationer benytte enhver installation, som de opbygger under deres tilstedeværelse, der efter planen skal vare fire måneder. Dette åbner op for den meget sandsynlige etablering af egentlige amerikanske militærbaser i landet.
Forfatningsstridig troppeinvasion
Den amerikanske troppeinvasion, som allerede er begyndt, er ikke bare den reaktionære
Portillo-regerings regulære udsalg af Guatemalas suverænitet, men
er tilmed i åbenlys strid med den guatemalanske forfatnings artikel 172.
Den siger, at fremmede troppers rejse eller oprettelse af midlertidige militærbaser
i Guatemala skal godkendes af parlamentet med kvalificeret flertal.
Imidlertid er parlamentet ikke blevet spurgt, men dets formand, eksgeneralen
og militærdiktatoren med over 70.000 menneskeliv på samvittigheden
i perioden 1982-83 Efraín Ríos Montt, har sagt, at man blot
behøver simpelt flertal for at godkende aftalen.
Den amerikanske militære tilstedeværelse i Guatemala føres
i regeringspropagandaen frem, som om Uncle Sams drenge skal bygge
børnehospitaler, skoler og veje i Petén-provinsen til den guatemalanske
befolkning, der lider under ekstrem fattigdom og vold. Det skal de sikkert også
noget af tiden, men hvis dette var, hvad verdens eneste supermagt alene havde
som formål, så kunne Det Hvide Hus jo blot donere guatemalanerne
penge, så de selv kunne gøre det.
Men det gør USA selvfølgelig ikke, for de amerikanske soldater
udgør blot en del af militærøvelsen Nye Perspektiver
2001, der også foregår i Bolivia, Peru og Paraguay, og hvis
officielle formål bl.a. er at beskytte olierige områder, få
militærlejre til sin rådighed, støtte skrøbelige regeringer,
bekæmpe narkofinansierede guerillabevægelser samt stoppe de ultrahøjreorienterede
paramilitære dødspatrul-jer. Dette sidste er umuligt, for
dem støtter USA notorisk. Ikke mindst Guatemala led i 30 år under
denne USA-støttede fascistiske terror, som kostede 200.000 guatemalanere,
heraf hovedparten maya-indianere, livet. Men de andre vil USA utvivlsomt forsøge
at gennemføre. Og det er her, at den egentlige årsag til amerikanernes
rykind skal findes.
Amerikansk show force skal presse zapatister
Guatemala er på ingen måde vigtigt for at kunne kontrollere Latinamerikas
olieområder, der primært findes i Colombia, Ecuador, Peru og ikke
mindst Venezuela. Ej heller er den nuværende guatemalanske regering specielt
skrøbelig (men det er selvfølgelig godt for den amerikanske imperialisme
at være på forkant med udviklingen). Og narkoen i Guatemala transporteres
ikke gennem Petén, men via de tre små byer ved den sydlige stillehavskyst,
Escuintla, Suchitepéquez og San Marcos. Men Petén grænser
op til Chiapas, hvor den mexicanske guerillabevægelse, Den Zapatistiske
Hær til National Befrielse (EZLN), har sin hovedbase og siden 1994 har
ligget i krig med den mexicanske regering i Mexico City, og med hvilken Mexicos
præsident Vicente Fox mødes til fredsforhandlinger i marts.
USA demonstrerer med sin militære opmarch tæt ved zapatisternes
stillinger, at verdens politibetjent er klar til krig, hvis ikke
zapatisterne går ind på de betingelser, som lægges frem eller
kan accepteres af Fox-regeringen.
Derfor er USAs militære tilstedeværelse i Guatemala
militærstrategisk velvalgt, idet den mexicanske og amerikanske hær
i forening kan klemme zapatisterne inde og så at sige drive dem ud i Stillehavet
- først og fremmest et spørgsmål om at gøre en ende
på EZLN og sikre et roligt, stabilt og underdanigt Mexico, som George
Bush under sit besøg d. 16. februar udtrykte håb om ville hjælpe
USA, og særligt Californien, med et stigende energiproblem.
Melse
KP4, 2001