Den uægte præsident

Titusinder af demonstranter mødte den ny amerikanske præsident med protester ved hans indsættelse. For første gang i 30 år - siden Nixon - blev det officielle show, der for verden skal vise det amerikanske folks opbakning til den ny frontfigur i Det Hvide Hus, forstyrret af den folkelige vrede.
Samtidig væltede omfattende masseprotester det rådne og korrupte amerikanskstøttede Estrada-regime på Filippinerne, der havde genindsat Ferdinand Marcos’ håndgangne mænd ved magten. I al hast måtte et nyt amerikanskorienteret kort i skikkelse af Gloria Arroyo indsættes i embedet.
I Irak lagdes på Bush’s første dag som præsident et veterinærcenter øde af amerikanske raketter. Det skal tages som et signal om, at den amerikanske krig mod Irak vil fortsætte, med mindre Bush og Co. bliver stoppet af den stadig voksende internationale modstand.
Der vil komme stadig flere civile ofre fra nye angreb, stadig nye provokationer - sammen med hundredtusinder flere ofre for den brutale økonomiske blokade, der har varet i ti år, og titusinder af nye kræfttilfælde som følge af anvendelsen af forarmet uran. Trods forsikringer om uskadelighed er det nu afsløret, at denne panserammunition indeholder verdens farligste stof, plutonium.
De kriminelle våben er sammen med det amerikanske militær flyttet til Bosnien, Kosova og Jugoslavien, hvor den kræver nye civile ofre, og tilmed kræftofre i massevis både blandt amerikanske soldater og de allierede tropper.
Bush er en ‘uægte præsident’: ‘Illegitimate’ , sagde demonstranterne i Washington på regnvåde gader, mens kongressen gik til bal.

Den afgående Bill Clinton brugte sine sidste præsidentdage til at udstede en række dekreter. Han gennemførte bl.a. en fredning af en række naturområder, som Bush’s bagland er ivrige efter at udnytte, og han benådede omkring 100 indsatte i de overfyldte amerikanske fængsler.
Blandt dem arvingen til Hearst-imperiet Patricia Hearst, nogle personlige venner og gamle medarbejdere, der havde støttet ham i hans kamp for præsidentposten - samt hans broder, der er dømt for narkokriminalitet.
George W. Bush’s første officielle embedshandling var at stille en del af forgængerens dekreter i bero.
Samtidig manede han og medierne til sammenhold og opbakning bag præsidenten.
Det modsatte vil ske:
Den politiske og sociale polariseringsproces vil blive uddybet, også i kraft af den ultrareaktionære indenrigspolitik, han lægger op til.

Bush overtager et USA i store vanskeligheder indadtil og udadtil, selvom det er blevet tilsløret i Clinton-perioden af den langvarige højkonjunktur. Det er på vej ind i recession og krise, med voksende arbejdsløshed og alle de andre følger.
Og det er et samfund, som på trods af sit verdensmonopol på højteknologi på mange områder ikke fungerer, fordi det også er et højkapitalistisk samfund i forfald.
Et grotesk eksempel er den energi-krise, der har ramt verdens mest strømforbrugende stat Californien, hvor privatisering og deregulering af elmarkedet (nøgleord i den neoliberale globalisering) har ført til den absurde situation, at der ikke er strøm nok, og der derfor forekommer langvarige strømafbrydelser.
Silicon Valley - verdens computercentrum - kan gå ned af mangel på elektricitet. Denne katastrofesituation vil i hvert tilfælde vare et halvt års tid, indtil nogle i al hast opførte kraftværker bliver funktionsdygtige.

Udadtil vil modstanden mod det amerikanske verdensherredømme og den imperialistiske globalisering også vokse.
Folkelige opstande på Filippinerne og i Ecuador retter også deres brod mod USA. Og den alliance af reaktionære magter, som stod bag Golfkrigen, er for længst brudt sammen.
Det planlagte missilforsvar, som er et af Bush’s hovedprogrampunkter, vil ikke bare udløse et nyt våbenkapløb, men også genoplive fredsbevægelserne.
Den danske regering vil stadig ikke sige fra over for projektet og den planlagte grønlandske inddragelse. Den skal tvinges til det.
Folkelige opstande, fredsbevægelsen og den nye antiglobaliseringsbevægelse vil fra starten udfordre den ny amerikanske præsident.

Demonstranterne i Washington kaldte George W. Bush en ‘uægte’ præsident - med henvisning til det forfuskede præsidentvalg, hvor han fik færre stemmer end Al Gore, og den kendsgerning, at han end ikke støttes af en fjerdedel af befolkningen.
Alligevel vil han vise sig som en vaskeægte reaktionær høvding i Det Hvide Hus.

-pp
KP2, 2001