Det amerikanske fængselssystem er enormt, og det er en gigantisk forretning, bygget på isolationsfængslingens tortur I omfang slår det langt alle andre lande Af Glen Ford
Det amerikanske fængselssystem er enormt, og det er en gigantisk forretning, bygget på isolationsfængslingens tortur I omfang slår det langt alle andre lande
”Gulaget for de amerikanske farvede folk er lige så stor som antallet af fængslede i Kina, et land på godt 1.4 milliarder mennesker”.
Når amerikanske mediekoncerners ansatte bruger udtrykket ’politistat’, mener de uvægerligt et andet land end USA. Selv de såkaldte ’liberale’ medier, fra Democracy Now! til menageriet MSNBC, kan ikke få sig selv til at sige ’politistat’ og ’USA’ uden at indsætte formildende ord som ’ligesom’ eller ’ved at blive’ i mellem. USA opfører sig ’ligesom’ en politistat, erklærer de, eller USA står i fare for at ’blive’ en politistat.
Men det kaldes aldrig for en politistat.
Da disse privilegerede kommentatorer og skribenter ikke selv er i fængsel - fordi det, de skriver og siger, ikke udgør en reel fare for landet - konkluderer de, at en amerikansk politistat ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.
Set i lyset af den blotte størrelse på dets politi og fængselsvæsen og deres sociale sammensætning er USA ikke blot en politistat, men det er den største politistat i verden, langt den største: det er den politistat, hvis dimensioner alle andre politisystemer i verden bør måles efter.
I dag ved selv den mest isolerede, fremmedfjendske indbygger i Nebraskas landbrugsbælte, at USA sætter flere mennesker i fængsel end noget andet land i verden.
Han ved måske ikke, at 25 % af alle indsatte i verden er buret inde i USA, eller at afroamerikanere udgør en ud hver ottende af jordens fængslede. Men landmanden fra Nebraska er nok klar over, at USA er nummer ét med hensyn til fængselsindustrien. Og han billiger det nok: ’ God bless the police state ’, Gud velsigne politistaten.
For de amerikanske medier, indbefattet mange medier, der hævder at være venstreorienterede, er det indlysende, at Kina er en politistat. Og det er det måske ud fra visse målestokke.
Men ifølge tal fra FN ligger Kina nr. 87 i verden set i forhold til den andel af befolkningen, der sidder i fængsel. Kina rummer en milliard flere mennesker end USA – mere end fire gange befolkningen – og alligevel huser amerikanske fængsler mere end 600.000 flere end de kinesiske. Den kinesiske fængselsbefolkning er kun lige 70 % af det amerikanske Gulag.
Det er ret interessant, da ikke-hvide udgør 70 % af amerikanske fanger. Det betyder, at den sorte, brune, gule og røde befolkning set i antal fængslede stort set er det samme som den samlede fængslede befolkningsandel i Kina.
Lad mig understrege det igen Det amerikanske Gulag for farvede folk er lige så stor som antallet af fængslede i Kina, et land på næsten 1.4 milliarder mennesker.
“Isolationsfængsling længere end 14 dage i træk overskrider grænsen for tortur.”
Imidlertid bør politistater blive målt på forholdene bag tremmerne, såvel som på det blotte antal fængslede. Og ud fra den målestok er det amerikanske Gulag endnu mere uhyrligt.
Civiliserede mennesker anerkender i dag, at isolationsfængsling er en form for tortur. FN’s særlige rapportør vedrørende tortur, Juan Mendez, mener, at isolationsfængsling, der strækker sig længere end 15 dage i træk overskrider grænsen for tortur. Alligevel er det, som Al Jazeera nyligt skrev, almindeligt for hundredtusinde af amerikanske fængslede at tilbringe 30 til 60 dage i træk i isolation.
20.000 holdes i konstant og bestandig isolation i såkaldte supermax fængsler - med andre ord lever de under bestandig tortur. Undersøgelser viser nu, at alt medregnet er 80,000 amerikanske fængslede spærret inde i isolation hver dag.
Det er så mange mennesker, som udsættes for daglig tortur, som hele fængselssystemet i Tyskland, eller I England, Scotland og Wales, tilsammen.
Hvis det ikke er en politistat, så eksisterer der ikke en sådan på jorden.
Denne artikel blev første gang bragt i Black Agenda Report
Oversat af Kommunistisk Politik efter Information Clearing House
Netavisen 17. september