USA efter valget:

Vil Demokraterne beskatte de rige?

Af Shamus Cooke

Straks efter valget greb en pludselig ’hastesag’ nationen: Den overhængende fare for den såkaldte ’fiscal cliff’ (budgetafgrund)– og deraf følgende automatiske skatteforhøjelser og nedskæringer -  der venter i januar.

Medierne råbte op om, at afgrunden forude ville sætte en recession i gang, der ville tvinge demokrater og republikanere til at overveje et vidtgående budgetforlig for at undgå en katastrofe.

Selvfølgelig lå ’afgrunden’ og allerede og lurede under valgkampen; politikerne var simpelthen bare blevet enige om ikke at tale om den eftersom de, mere eller mindre, var enige om de samme ’løsninger’: barske nedskæringer på sundhed og socialhjælp og på andre sociale programmer.

Obama talte ganske vist om at ’de rige skal betale deres del’ under hele valgkampen, men han overdrev i høj grad sin vilje til rent faktisk at gennemføre det, såvel som den faktiske forskel mellem Republikanere og Demokrater, når det kom til at fikse budgetunderskuddet.

Fakta afslører sig i den for erhvervslivet så positive aftale, som Obama næsten forhandlede igennem sidste sommer.

New York Times forklarer:

’Det Hvide Hus accepterede at skære mindst 250 milliarder dollars på Medicare over de næste 10 år og andre 800 milliarder i årtiet derefter. Administrationen havde godkendt andre 110 milliarder dollars nedskæring på Medicaid og andre sundhedsprogrammer og 250 milliarder mere i andet ti-år.

Og med et initiativ, der med sikkerhed ville fremprovokere oprør i demokratiske rækker, var Obama villig til at anvende en ny og mindre givende formel til udregning af de forskellige former for social hjælp, med start i 2015.

Der kan man se – Obama var allerede skyldig i alt hvad han angreb Republikanerne for under valgkampen. Hans ’beskat de rige’-demagogi var hovedsagelig valgflæsk og indeholdt præcis de samme løfter som han brød efter valget 2008.

Visse Demokrater er allerede i gang med at forberede hvordan de skal hjælpe Obama med at bryde 2012-løfterne. New York Times rapporterer:

’Demokratisk senator i New York Charles E. Schumer, tilbød en olivengren til Republikanerne da han fremlagde, at han ville kunne acceptere en skatteplan (til afhjælpning af underskuddet) der bevarer topskatten på 35 % (hvilket fastholder Bush’s skattenedsættelser for de rige).’

Selvom Obama har lovet at stå fast på beskatningen af de rige (denne gang) er hans ’faste’ holdning papirtynd og farlige bagvedliggende hensyn knyttes til løftet.

F.eks. vil Obama kun beskatte de rige lige præcis så hårdt som det vil være nødvendigt for at kunne sælge den store aftale, der indbefatter historisk hårde nedskæringer på de basale og populære programmer Medicare, Medicaid og anden social sikkerhed. Obama ønsker også at undgå protester ved at kunne proklamere, at de rige blev tvunget til også at yde ’deres ofre’.

Dette er det ’afbalancerede initiativ’ til at nedsætte underskuddet som Obama diskuterer, hvilket vil sige, at han vil tage et vist beløb fra de rige, mens han samtidig laver et gigantisk cut i de sociale programmer.

I et samfund der pines af massiv ulighed er denne form for ’balance’ helt vanvittig. De rige, bankerne og andre virksomheder har akkumuleret billioner af dollars, som hvis de blev beskattet højt nok, med lethed ville gøre enhver form for sociale nedskæringer helt unødvendige.

Nationen er ikke på fallittens rand, en stor del af pengene har derimod bevæget sig til samfundets top. Og mens Obama kæmper for at finde et passende symbolsk ’tag fra de rige-beløb’ som en del af hans store plan, gør han det kun for at kunne gennemføre massive nedskæringer.

Dette er den politiske sammenhæng der gør kravet ’Ingen nedskæringer, beskat de rige’ så utroligt nødvendigt ikke kun for arbejderne, men for alle arbejdende mennesker, der kan forene sig og kæmpe imod disse enorme angreb ved at organisere demonstrationer der er koordineret på landsplan og fremføre arbejderklassens løsning:

Ingen nedskæringer, beskat de rige for at modgå ’budgetafgrundens’ skrabede budgetter, uanset om det er på byplan, regionsplan eller nationalt.

AFL-CIO’s formand Richard Trumka har allerede udsendt en appel til alle arbejdende om at organisere sig og ’kæmpe som gale’ for at undgå enhver nedskæring på det sociale område og på sundhed.

Arbejder- og andre folkelige grupper må øjeblikkeligt holde op med at fejre Obamas valgsejr og hurtigt begynde at mobilisere deres medlemmer imod hans arbejderfjendske dagsorden for ikke at spilde de næste 4 år på at græde over det kommende ’historiske forræderi’.



Oversat af Kommunistisk Politik efter Global Research

Will the Democrats Tax the Rich to Avoid the Fiscal Cliff?

Netavisen 21. november 2012