Demonstration på Tahrirpladsen januar 2012
Af La Forge
Demonstration på Tahrirpladsen januar 2012
Mohammed Morsi, kandidat for Retfærdigheds- og Frihedspartiet, der er udsprunget af Det muslimske Broderskab, er blevet valgt til præsident for republikken Ægypten. Han slog med en smal margin hærens og den tidligere statsminister Mubaraks egen kandidat Ahmed Charfik.
Frem for at støtte op om det islamistiske parti ønskede ægypterne - kun 33 % af befolkningen deltog i valget – en afslutning på et foragtet militærdiktatur.
Dette har udgjort en veritabel stat i staten, hvis ledere har nydt finansielle, økonomiske, sociale og politiske privilegier og udgjort en kaste afsondret fra den almindelige befolkning. Militærdiktaturet ejer reelt det industrielle og landbrugsmæssige kompleks, sportsforeninger og villakvarterer, forbeholdt alene for hærens folk.
Valget fandt sted uden deltagelse af diktaturets modstandere, der med klare opråb, men under revolutionære kræfters fravær, i halvandet år har demonstreret for deres krav om frihed og fremskridt. Ikke mindst på Tahrir Pladsen, der er blevet til et symbol. Man kan med rette hævde, at dette valg imod folkebevægelsen blev arrangeret ved en foranstaltning, der baserede sig på styrkeforholdet mellem to konservative strømninger (hæren og islamisterne) i den 2. valgrunde.
Først havde hæren, som er bevidst om sin manglende popularitet, pudset sit image af og accepteret en demokratisk overgang og organiseret det parlamentsvalg, der gav Det muslimske Broderskab flertal, samtidig med at den fortsatte undertrykkelsen af den demokratiske og folkelige protestbevægelse.
Derpå var den snu nok til at ofre Mubarak ved retssagen mod ham for dermed bedre at sikre egne privilegier og sin magt. Men det var ikke tilstrækkeligt til at købe sig til social fred, for alle repræsentanterne for statens sikkerhed var indblandet i denne proces, hvilket har medført et opsving i den folkelige mobilisering.
Konfronteret med et vedvarende folkeligt oprør, og fordi valgterminen rykkede nærmere og Morsi sejrede i første runde, besluttede hæren at vise muskler, og den organiserede et ’skjult statskup’.
Valgplakat for Mohammed Morsi
Den øverste forfatningsdomstol, som består af dommere udpeget af det gamle regime, og er det øverste militærråds juridiske arm, krænkede de principper, som man havde lovet at holde.
Den anerkendte Chafiks kandidatur, skønt loven forbød tidligere ministre at stille op til valget
Den erklærede parlamentsvalget i januar 2012 for ugyldigt og stoppede den demokratiske proces. Det blev bekendtgjort, at det selv ville overvåge udarbejdelsen af en ny forfatning.
Men man fastholdt udfaldet af præsidentvalget og det virkede som om man ville sige til Det muslimske Broderskab: ”Se blot, hvad vi er i stand til!”.
Dette kup har dog ikke udløst reaktioner i befolkningen, selvom det nye flertal ikke har haft travlt med at imødekomme folkebevægelsens krav. Men endnu mere sælsomt er det, at Det muslimske Broderskab har billiget disse forholdsregler, selvom de var rettet mod dem.
Så det stemmer, hvad en demonstrant skrev på et banner: ”Det er et militært statskup med medvirken af Det muslimske Broderskab”.
Faktisk fortsatte Morsi sin valgkampagne, som om intet var hændt. Denne medvirken, der enten er foregået stiltiende eller gennem forhandlinger, giver forklaringen på den lave stemmedeltagelse og den store fraværsprocent ved 2. valgrunde.
Morsi, der nu er præsident, forsøger at danne regering, selvom der endnu ikke findes en forfatning og der ikke er nogen deputerede (parlamentsmedlemmer). Det er som den groteske farce om ”Kong Ubu” med en situation, hvor alle manipulerer og støtter denne eventyrpolitik, som tjener den bedst organiserede kraft, hæren, der trækker i trådene.
Præsidentvalget har ikke afklaret noget, hverken med hensyn til fordelingen af poster eller de reaktionære partiers forhold til hinanden og heller ikke, hvad angår den folkelige bevægelses demokratiske og sociale krav.
En demonstrant, der præsenterede sig som revolutionær socialist, skrev:
”Jeg er lettet over, at Chafik ikke har vundet, for med ham havde man fået diktaturet tilbage, men Morsi betyder de muslimske brødre med deres intolerance, deres skinhellighed og deres løgne. De har anvendt deres tid til at forråde os og komme til forståelse med militæret. Og nu stiller de sig op, som vagtposter imod revolutionen”.
Fra La Forge, Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti PCOF’s avis, nr. 7, 2012
Oversat af Kommunistisk Politik
Netavisen 26. juli 2012