Faser i det israelske tyveri af palæstinensisk land 1946-2005
Mere end hundrede af FNs medlemslande har anerkendt staten Palæstina USA er imod anerkendelse og EU og Danmark viger udenom
Kommunistisk Politik 25, 2010
Faser i det israelske tyveri af palæstinensisk land 1946-2005
Siden november er der kommet skred i den internationale anerkendelse af Staten Palæstina, baseret på grænserne fra juni 1967(før den såkaldte juni-krig) og med Jerusalem som hovedstad.
Det sker efter Obamas ’fredsproces’ er brudt sammen, ligesom alle de tidligere amerikanske præsidenters, fordi Israel reelt ikke ønsker en forhandlingsløsning og en levedygtig palæstinensisk stat. Israels iværksættelse af byggeri af 1300 nye jødiske boliger på besat palæstinensisk jord og den fremadskridende judaisering af Østjerusalem har tvunget palæstinenserne til at søge nye veje i deres kamp for en international anerkendt palæstinensisk stat.
Faktisk er en palæstinensisk stat allerede blevet erklæret. Det skete, da PLO i november 1988 i Algiers vedtog ’Den palæstinensiske uafhængighedserklæring’. I februar 1989 havde 89 lande anerkendt Palæstina på trods af den israelske besættelse.
Igennem lange perioder med sammenbrudte ’fredsforhandlinger’, orkestreret af USA, herunder Oslo-aftalerne, den såkaldte kvartet og dens Roadmap under Bush og senest Obamas patetiske fiasko, har arbejdet med diplomatisk anerkendelse af Palæstina ligget stille efter USA's og Israels ønske.
Den 7. november 2010 erklærede den palæstinensiske forhandler Saeb Erekat, at ’israelsk unilaterialisme er en opfordring til øjeblikkeligt international anerkendelse af den palæstinensiske stat’.
Anerkendelsen er bl.a. kommet fra så betydningsfulde latinamerikanske lande som Brasilien og Argentina til stor israelsk fortrydelse. At Norge opgraderede den palæstinensiske missions status til ’diplomatisk repræsentation’, en klar demonstration af en officiel an erkendelse af Palæstina, har også vakt israelsk vrede.
Den 15. december vedtog det amerikanske senat en udtalelse, der fordømmer den palæstinensiske strategi med at søge diplomatisk anerkendelse. USA og Israel mener, at en palæstinensisk stat kun kan være resultat af forhandlinger. Og Israel har ingen som helst intention om at anerkende eller trække sig tilbage til grænserne fra 1967.
Men USA og Israel kan ikke længere alene diktere processen. EU kunne gøre en forskel. I et brev fra 26 tidligere EU-ledere og kommissærer blev EU-topmødet opfordret til at vedtage sanktioner mod Israel, der ’som enhver anden stat bør tage konsekvenserne og betale en pris for at bryde med international lov ved at bygge tusinder af nye jødiske hjem på palæstinensisk jord’.
Men EU's udenrigsministre tog ingen skridt fra deres møde i december. EU's udenrigschef Catherine Ashton erklærer, at man fortsætter samme tilgang som hidtil, og at en palæstinensisk stat vil blive anerkendt, ’når det er relevant’. Men det er dybt relevant - lige nu! EU – Danmark medregnet – svigter endnu engang palæstinenserne og dække over Israels forbrydelser.
Danmark bør i stedet følge Norges gode eksempel.
Den 27. december er det to-års-dagen for starten på Israels kriminelle massakre på Gaza og dets indbyggere. Det markeres i mange lande – og det er den folkelige støtte, der i store dele af verden er svunget over palæstinenserne, der i sidste ende vil være en afgørende faktor på vejen mod en palæstinensisk stat.
Netavisen 27. december 2010