Kommunistisk Politik8, 2010
Af David Cronin
EU's udførende gren - Kommissionen - er på vej med en handlingsplan, der skal styrke de små og mellemstore virksomheder, der fremstiller militært udstyr.
Dagmar Metzger fra EU-kommissionen fortæller, at kontakten mellem embedsmænd i Bruxelles og våbenhandlere vil blive forstærket. The AeroSpace and Defence Industries Association i Europa (ASD), som er en paraply organisation for våbenfabrikanter, vil blive intimt involveret i beslutningerne om planens indhold.
Metzger vil til gengæld ikke kommentere på de etiske og menneskerettighedsspørgsmål ved våbenhandelen. ”Vi laver militær industripolitik”, siger hun til Inter Press Service. ”Vi snakker ikke om militære kerneaktiviteter. Vi giver ikke støtte til eksport eller til produktion af våben. Vi taler kun om industripolitik, intet andet.”
Hun anerkender dog, at EU er ved at undersøge muligheden for at etablere en internet-baseret service, hvorigennem mindre våben producenter kan søge oplysninger om nye udbud om at levere materiel til væbnede styrker fra hele EU. "Handlingsplanen bør ikke blot være et stykke papir," tilføjede hun. "Den skal fyldes med liv."
Guldgrube for våbenlobbyen
Seks lande tegner sig for ca. 87 procent af al våbenproduktion i EU: Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, Sverige og Spanien. Traditionelt har regeringerne i disse lande været tilbageholdende med at udvikle våben sammen med andre, samtidig med at den militær-industrielle sektor har været fritaget fra EU's konkurrenceregler, der gælder for andre økonomiske aktiviteter. Det blev ændret sidste år, da Kommissionen fremlagde to direktiver, der kræver, at de fleste militære kontrakter, der udbydes i ét EU-land bør være åbne for virksomheder i resten af EU, og at procedurerne for transport og overførsler af våben inden for Unionen bør forenkles.
Ifølge iagttagere er de fleste af EU's politiske beslutninger på våbenområdet i de seneste år næsten identiske med de anbefalinger, der er kommet fra våbenlobbyen. I 2004 modtog våbenhandelen en vigtig håndsrækning med oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), der fik det udtrykkelige formål at bistå EU's regeringer til at opbygge deres våbenarsenaler. Oprettelsen af agenturet fik de tre største våbenselskaber på denne side af Atlanten - BAE, EADS og Thales – til at udsende en fælles erklæring, der forudsagde, at dette agentur ville blive et "afgørende redskab" til at øge militærudgifterne.
Disse virksomheder har tilsammen leveret de våben, der antændte nogle af de blodigste konflikter i de sidste 50 år. F.eks. producerede BAE’s forløber British Aerospace Hawk-jetflyet, som Indonesiens tidligere militærdiktatur anvendte til angreb på civile i Østtimor, hvor en tredjedel af øens 600.000 store befolkning blev udslettet mellem 1975 indtil den opnåede uafhængighed i 1999.
Militært og civilt blandet sammen
Tanken om en web-tjeneste, der kan give øget omsætning til mindre våben-producenter - med færre end 250 ansatte - følger op på den ”elektroniske opslagstavle”, som EDA kører for store virksomheder. I midten af marts i år havde denne database offentliggjort detaljer om næsten 480 kontraktmuligheder. Omkring 290 kontrakter til en samlet værdi på over 4 milliarder euro (5,4 milliarder dollars), er blevet indgået gennem agenturet.
Tomas Baum, direktør for det flamske fredsinstitut, der forsker i den globale våbenhandel, siger, at EU-Kommissionen er ivrig efter at fremme våbenproduktion hos små og mellemstore virksomheder, i stedet for at overlade al produktion til de sædvanlige giganter.
"Kommissionen er meget smart til at spille spillet," fortæller han. "Der har været meget stor modstand blandt (EU) medlemsstater mod at liberalisere det indre marked (for militært isenkram). Nu bruger Kommissionen de små og mellemstore virksomheder som et argument mod storindustriens dominans på dette område."
Et andet punkt på våbenfabrikanternes ønskeliste er få bedre adgang til EU's forskningsfonde, der løber op i et samlet beløb af 53 milliarder euro for perioden 2007-13. Siden 11. september 2001 har Kommissionen omskrevet reglerne for de flerårige forskningsprogrammer, så der nu også gives mulighed for finansiering af sikkerhedsprojekter af en begrænset civil karakter. Muligheden for udvidelse af programmet til at omfatte egentlig militær forskning er under overvejelse, indrømmer EU-embedsmænd.
Israel er den største udenlandske partner i EU's forskningsprogram. Det har høstet store fordele af beslutningen om at udvide mandatet til at omfatte "sikkerhed". Israelske virksomheder og universiteter, herunder dem, der har udviklet våben og anden teknologi, der anvendes i de besatte palæstinensiske områder, har deltaget i 12 af de til dato 58 projekter tril ”forskning i sikkerhed”, finansieret af EU.
Frank Slijper fra den hollandske Kampagne mod våbenhandel mener, at det vil være logisk for Kommissionen at anbefale, at rent militær forskning finansieres direkte af EU's budget. "Kommissionen og erhvervslivet siger igen og igen, at der ikke er nogen reel grænse mellem det civile og militære," tilføjer han. "De to områder er blandet helt sammen."
Slijper beklager at den voksende EU-støtte til våbenindustrien ikke er underlagt den nødvendige demokratiske kontrol. "Bruxelles i almindelighed lytter kun meget nødigt til de mennesker, som er kritiske over for deres synspunkter," siger han. "De ønsker at styrke deres projekter, og de kan ikke lide folk, der begynder at stille vanskelige spørgsmål om de etiske aspekter af disse projekter. Dette er et område af EU's arbejde, der sker udenfor offentligheden kendskab. I Bruxelles foretrækker man at bevare det på den måde."
Oversat let forkortet og forsynet med mellemoverskrifter af KP efter ipsnews.net.
se også:
Forsøgte at anholde Tony Blair
Netavisen 14. april 2010