Kommunistisk Politik 12, 2009
Det grønlandske valg den 2. juni var det største politiske ryk i den unge nations historie. Efter 30 år med socialdemokratisk Siumut-styre, senest i koalition med det borgerlige Atassut, er det venstrefløjen i skikkelse af Inuit Ataqatigiit, den traditionelle hovedkraft i kampen mod dansk kolonialisme og amerikansk og europæisk imperialisme, der harfået et gigantisk tillidsvotum – med 43,7 pct. af stemmerne og nu med 14 af de 31 pladser i landsstyret. IA’s leder Kuupik Kleist fik 5.461 personlige stemmer, det største antal nogensinde på en grønlandsk politiker.
Kuupik Kleist har indledt forhandlinger med andre partier om at finde en formel, evt. en koalition, for regeringsdannelsen, der skal iværksætte det udvidede selvstyre, som træder i kraft til afløsning af hjemmestyret den 21. juni som af, den grønlandske nationaldag.
Et overvældende flertal af grønlænderne (75.54 pct) stemte i 2008 ved en folkeafstemning ja til selvstyret, der bl.a. omfatter kontrol med den grønlandske undergrund og gradvis udfasning af det danske statstilskud.
Det er logisk at det bliver IA som den mest konsekvente fortaler for grønlandsk selvstændighed, der nu får muligheden for at gennemføre sin politik. Der næres med rette store forventninger til IA.
Store udfordringer for IA
Valget betød et brud med 30 års uafbrudt Siumut-styre, der i stedet for at føre afkoloniseringsprocessen igennem og sikre social fremgang for alle, har fremmet udviklingen af store sociale forskelle mellem fattig og rig i landet. En meget lille elite har levet i luksus. Korruption og kammerateri fældede til sidst Siumut-Atassut-blokken under den nuværende økonomiske krise, som rammer Grønland og grønlænderne hårdt. Valget af IA er også et krav om sociale forandringer.
Det er store udfordringer IA står over for. At videreføre selvstændigheds- og afkoloniseringsprocessen, at sikre en bæredygtig selvstændig økonomi og umiddelbar social genopretning - og samtidig imødegå den danske imperialismes og EU fortsatte ambitioner med Grønland og den amerikanske militærstrategi, der har inddraget Grønland med Thule-basen i dens stjernekrigsprojekter og aggressive planer for verdensherredømme.
Det bliver ikke let – men IA er et parti, som er ukompromitteret og ikke involveret i de mange skandaler med grønlandske politikere, der har festet med venner og familie på grønlændernes regning. Det har samtidig rige politiske erfaringer. Fastholder det sin ukompromitterede kurs, vil det være et eksempel på det samme venstreskred på det nordamerikanske kontinent og i europæisk geopoltik, som har fundet sted i Latinamerika.