Af Kommunistisk Politik
De gigantiske protestdemonstrationer i Iran blev udløst af massiv utilfredshed med valget, ikke mindst af at der ikke eksisterer et reelt valg, men at præsidentkandidaterne i realiteten udpeges af præstestyrets øverste politiske instans, over parlament og regering, det såkaldt ’Øverste Råd’.
Det er langt fra en bevægelse simpelthen til støtte for modkandidaten Mussavi og en simpel protest mod den siddende præsident Ahmedinejad.
Der indgår en lang række forskellige politiske og sociale kræfter i protesterne med forskellige kort- og langsigtede dagsordener, fra revolutionære og progressive organisationer på venstrefløjen, herunder en række forbudte organisationer i eksil, til tilhængere af shah-styret. Og så selvfølgelig tilhængerne af den såkaldte ’reform-kandidat’ Mussavi.
Irans Arbejdets Parti (Toufan), APKs iranske søsterparti, anbefalede ikke at stemme på nogle af kandidaterne ved præstestyrets valg. Der er tale om en magtkamp mellem to fraktioner inden for det herskende regime. Toufan beskriver i en appel om støtte til opstanden mod præstestyret ’oppositions-kandaten’ Mussavi således:
”Præsidentkandidat Mussavi har været en fasttømret del af det islamiske regime. Han var Den islamiske Republiks premierminister i massehenrettelsernes periode i Iran. Mussavi er enig med parolen ’Ned med den bedrageriske regering’, men modsætter sig kraftigt det folkelige råb ’Ned med det bedrageriske system’. Han forsøger at bringe de utilfredse massers bevægelse under sin kontrol ved at udnytte folkets religiøse følelser. Mussavi beder folket om at være tålmodigt, stille og fredeligt. De folk, der demonstrerer i de iranske gade kan ikke høre efter disse formildende prædikener.”
Der er ingen tvivl om, at Mussavi støttes af den internationale reaktion og imperialismen. USA, UK, Israel o.s.v har mere end en finger med i spiller om Iran. Med indsættelsen af Mussavi ønsker man at få en mere samarbejdsvillig ‘partner’ i Teheran end Ahmedinejad.
Det på trods af at det iranske præstestyre omfattende har samarbejdet med USA og Vesten om den illegale besættelse af Irak og de religiøse lakajregimer dér, der indsattes til afløsning af det sekulære styre under Saddam Hussein. Det er en kendsgerning som omhyggeligt søges skjult.
Reaktionære politikere kappes om at 'støtte det iranske folk', 'fordømme præstestyret' og lovprise oppositionsbevægelsen, så det lyder som lovprisningerne af det sovjetiske 'tøbrud', 'Prag-foråret i 1968', 'murens fald' eller de forskellige 'farverevolutioner' i diverse lande i det tidligere sovjetunionen. Det er signaler om kraftig indblanding.
Kærlighedserklæringerne til Mussavi og ’den iranske opposition’ fra de borgerlige og liberale politikere og medier i Vesten er rent og skært beregnende hykleri. USA-imperialismen og det zionistiske Israel har deres egne planer med Iran og mod det iranske folk, som intet godt bringer med sig.
I sin appel opstiller Toufan en række krav, som også fremføres i massebevægelsen. Det hedder:
“Irans Arbejdets Parti (Toufan) fordømmer kraftigt det kriminelle regime I Den islamiske Republik for dets angreb på fredelige demonstrationer. Vi forlanger løsladelse af alle aktivister, som er tilbageholdt under disse begivenheder. Alle ansvarlige for drabene på stilles for en domstol. Vi forlanger løsladelse af alle fængslede politiske og faglige aktivister. Ligestilling mellem mænd og kvinder må virkeliggøres i alle livsforhold. Vi forlanger at religion adskilles fra stat og undervisning.
Ytrings-, forsamlings- og organisationsfriheden må anerkendes af regimet i Den islamiske Republik. Alle dens undertrykkelsesorganer – sikkerhedsstyrker, politi, efterretningsorganinger, Basig (mobilisering), Pasdaran (vogtere), civilklædt politi o.s.v. må trækkes væk fra gaderne.”
Det opstiller følgende paroler i kampen:
Længe leve det iranske folks protestbevægelse mod Den islamiske Republik!
Ned med regimet!
Længe leve arbejdernes, studenternes, lærernes, sygeplejerskernes og de offentligt ansattes generalstrejke!
Læng leve socialismen
Toufan afslutter sin appel med en opfordring til marxistisk-leninistiske partier og organisationer, alle revolutionære og progressive organisationer og alle frihedselskende mennesker om at fordømme præstestyret i Iran for dets talløse forbrydelser mod det iranske folk i de sidste 30 år.
Den iranske protestbevægelse må støttes uden illusioner.
Se appellen her
One Million-strong Demonstration in Tehran against the
Ruthless Regime of the Islamic Republic!
(engelsk, pdf)
Toufan international 28, juni 2009
(engelsk, pdf)
Netavisen 24. juni 2009