Israel i vanskeligheder: Har ikke kunnet indtage Gaza By

På trods af de gentagne israelske forsikringer om, at man er lige ved at have ’nået sine mål’ med invasionen af Gaza står det klart, at den israelske besættelseshær er løbet ind i store vanskeligheder på grund af den intense palæstinensiske modstand.

Hvid fosforbomber over GazaHvid fosforbombe over Gaza

18 dage efter bombardementerne begyndte og 9 dage efter landinvasionen er de israelske aggressorer endnu ikke nået ind i selve Gaza By med ½ million indbyggere, hvor den stærkeste palæstinensiske modstand befinder sig. Kampene er foregået andre steder i Gaza, der er på størrelse med Langeland, og i byens udkanter, mens 'præcisionsbomber' har regnet ned over byen.

Når israelerne indtil nu har forsøgt at trænge ind i Gaza By, er de blevet slået tilbage. En afgørende offensiv mod byen, der kan betyde meget store israelske tab – foruden tusinder af civile ofre – har Israel endnu ikke vovet, men man har indkaldt hærens reservister for at kunne iværsætte den, hvis det besluttes af den politiske og militære ledelse.

Den palæstinensiske modstand, hvor de forskellige grupperinger militært har samarbejdet meget flot, erklærer, at et angreb på Gaza By vil blive besætternes gravplads. I krigens første 17 dage er der dræbt 906 palæstinensere, mens 4100 er blevet såret. Mindst halvdelen er civile, hundreder af de dræbte er børn.

I en tale, der blev transmitteret af al-Aqsa TV sagde den palæstinensiske premierminister Ismail Haniya, leder af Hamas, at palæstinenserne ’nærmer sig sejren’ og at Gaza står stærkere end nogensinde, fordi ’palæstinenserne i dag er forenede':

”Palæstinensisk blod er ikke ofret forgæves og Insha'Allah (med guds hjælp) vil vi vinde sejr’, sagde han. Han kaldte Gaza-boernes modstand indtil  for ’et mirakel’ og fortsatte: ”Jeg siger jer at efter 17 dage med denne stupide krig, er Gaza ikke blevet knækket og Gaza vil ikke falde”.

Ikke bare Israel, men også palæstinenserne har afvist FN’s sikkerhedsråds opfordring til våbenhvile. I en erklæring sagde Laila Khaled, medlem af PFLPs politibureau, at FN-resolutionen var et kikset forsøg på at sidestille bøddel og offer og at den intet gjorde for at sikre det palæstinensiske folks ret til at være fri for aggression og belejring.

Lederen af PFLPs udlandsafdeling Maher al-Taher sagde i et interview med Al-Jazeera, at PFLP ikke vil accepterede noget initiativ, arabisk eller internationalt, der ikke omfattede et øjeblikkeligt stop for den israelske aggression i Gaza, fuldstændig ophævelse af blokaden, indbefattet en permannet og øjeblikkelig åbning af overgangen ved Rafah, fuld israelsk tilbagetrækning og sikring af det palæstinensiske folks ret til modstand.

Den korruptionsanklagede afgående israelske premierminister Ehud Olmert sagde mandag i forbindelse med indkaldelsen af tusindvis af reservister, at Tel Aviv vil afslutte offensiv når dets to krav er imødekommet:
’Vi vil afslutte opereationen, når de to krav, vi har stillet, er opfyldt: Når raketbeskydningen ophører og genbevæbningen af Hamas er stoppet”.

De israelske tab har allerede været betydelige. Officielt er der tale om 13 dræbte og 80 sårede. Mange kilder siger imidlertid, at disse tal er betragteligt underdrevne.

Nyhedsbureauerne rapporterer at der er en voksende uenighed om hvordan Israel skal afsluttet invasionen, som man havde forventet ville være forbi ved Barack Obamas indsættelse som amerikansk præsident den 20. januar, men langt fra vil være det, hvis man forsøger at indtage Gaza By.

Den israelske regering er også presset af den voksende internationale folkelige modstand mod Gaza-invasionen. I weekenden var der massedemonstrationer i en lang række hovedsteder og storbyer verden over. I London var 100.000 på gaden, mens Madrid med 250.000 demonstranter gennemførte den absolut største solidaritetsmarkering hidtil.

Israel forsøger at affærdige protesterne ved at kalde dem ’antisemitiske’. Udenrigsminister Tzipi Livni mener, at en ‘bølge af antisemitisme’ skyller hen over verden. Men det er ikke 1930’erne og 40’erne.  Den verdensomspændende vrede mod  Israels aggression er ikke udtryk for antisemitisme, men for modstand mod krig og statsterror – og et forsvar for det palæstinensiske folks ret til at leve og forsvare sig selv.

Netavisen 12. januar 2009