Svenske sygeplejersker strejker: Truer med at sige op

Fra mandag den 21. gik 3500 svenske sygeplejersker i konflikt. Flere følger efter i den kommende tid, og strejken er allerede mærkbar. Den omfatter også jordmødre, radiologer og laboratorieassistenter.

Strejken brød ud, fordi sundhedspersonalet har krævet markante lønstigninger, og da topledelsen i Vårdförbundet (der har ca 100.000 medlemmer og svarer til det danske Sundhedskartel)  accepterede et mæglingsforslag med en mindre stigning end 1700 om måneden, forkastede en ekstraordinære kongres forliget.

Det er den tredie større sygeplejerskekonflikt i Norden på et halvt år – først Finland, så Danmark og altså nu også Sverige.

Kollektive opsigelser

Kampviljen er stor. Nu vil man have rettet rigtig op på de meget ringe lønninger (der ikke direkte kan sammenlignes med Danmak). Startlønnen for en sygeplejerske er 18000 svenske kroner om måneden. Et vigtigt initiativ udsprunget nedefra - Lønoprør2008 – har krævet en lønstigning på 5000 kr. om måneden, til 23.000. Mere end 10.000 sygeplejersker og andre sundhedsansatte har på initiativets hjemmeside skrevet under på, at de vil opsige deres stillinger, hvis de ikke får klækkelige forbedringer.

Disse underskrifter blev sammen med 15.719 støtteunderskrifter fra folk uden for branchen afleveret til de ansvarlige ministre i den svenske rigsdag ved en demonstration i Stockholm tirsdag den 22. april.

Nu lyder forbundets krav på en mindsteløn på 22.000 svenske kr. om måneden. Det svarer til en lønforhøjelse på mindst 1700 sek pr. år i to år eller 14 pct. over to år (hvilket er meget langt fra den danske lønramme på 12,8 pct. over tre år, og et godt stykke fra Sundhedskartellets krav om 15 pct. over tre år). De svenske arbejdsgiverne har tilbudt 21.100 sek.

Lønoprør2008 arbejder fortsat for at hæve både startlønnen og fastansattes månedsløn med 5000 sek. Truslen om opsigelse fra tusinder af sygeplejersker er der stadig – og mange vil sige op, såfremt krav i den størrelsesorden ikke indfries.

Også et muligt kampmiddel i Danmark

I Finland deponerede sygeplejerskerne deres opsigelser, og det hjalp til et reelt lønhop på mere end 25 pct. I Sverige er det et kampmiddel, som også indgår i den nuværende konflikt.

I Danmark er det ikke taget i brug. Bl.a. har DSR's formand Connie Kruckow afvist det med henvisning til, at det er overenskomststridigtog kan medføre bod. Der er grund til at spørge: Og hvad så? Selvom det er 'overenskomststridigt', både organiseret af fagforeningen og som kollektivt skridt fra grupper af knfliktende, so what? Det er ovenskomststridigt ifølge en totalt forældet Hovedaftale fra 1899! Desuden har en overenskomstaftale ingen lovvirkning. Hvordan skulle sygepljersker, der deponerer deres opsigelser, kunne straffes? Det er usandsynligt, både hvis de forbliver i arbejdet, fordi de får indrømmelser, eller forlader deres underbetalte jobs.

Men kan fagforeningen da idømmes bod? Det er højst usandsynligt, selv hvis anvendelsen af dette kampskridt fører til resultater. Og giver det ikke resultater, fordi regeringen og arbejdsgiverne insiisterer på at rasere den offentlige sektor for arbejdskraft- så lad os se om de vover at straffe Sundhedskartellet for opsigelser, der træder i kraft og gør konfliktens nødbemandng til en luksus.
Der er ingen grund til at afskrive dette effektive kampmiddel, bare fordi Connie siger det.

Se også

Svenske sygeplejersker i lønoprør: Følger i de finskes spor
Netavisen 26. marts 2008

LÖNEUPPRORET 2008
www.upproret.se

Netavisen 23. april 2008