Leder
Kommunistisk Politik 1, 2007
Iraks præsident Saddam Hussein blev myrdet af USA og dens marionetregering kort før daggry den 30. december 2006. Som amerikansk krigsfange blev han udleveret til hængning på amerikansk ordre.
Ifølge propagandaen var Saddam en af historiens store massemordere. Dette er ikke på nogen måde blevet bevist ved en uafhængig domstol. Den såkaldte retssag mod Saddam vil gå over i historien som en af de skændigste skueprocesser nogensinde. Den blev gennemført ved en særdomstol oprettet af USA, fem af hans forsvarere blev myrdet, og chefdommeren udskiftet på amerikansk ordre midt under det hele. Farcen blevet kritiseret af internationale jurister, menneskeretsorganisationer og tilmed FN for at være en parodi og i sig selv i strid med international lov.
(Se udtalelse fra BRussel-tribunalet her)
Men ikke engang denne 'retssag' var i stand til overbevisende at dokumentere Saddam Husseins ansvar for godt hundrede kurdiske landsbyboeres død efter et mislykket mordforsøg på Saddam og andre højtstående medlemmer af den irakisk regering i 1982 under krigen mellem Irak og Iran. Omkring 148 blev arresteret, bragt for retten og dømt for dette komplot. De dømte blev henrettet tre år efter det mislykkede mordforsøg.
Det var denne sag, Saddam Hussein blev 'dømt' og hængt for. En række andre sager mod Saddam for andre påståede forbrydelser blev aldrig gennemført. Der er ikke fremlagt skyggen af bevis for Saddams ansvar for massemord på det irakiske folk.
Også hans halvbroder Barzan al-Tikriti og den tidligere chefdommer for revolutionsdomstolen Awad Hamed al-Bandar vil blive henrettet.
Den tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark, en af de internationale jurister på Saddams sagførerhold, som ikke fik lov til at fremlægge deres forsvar, betegner henrettelsen som 'sejrherre-uretfærdighed'.
På trods af mange internationale protester om ikke at gennemføre henrettelsen har USA og dens marionetregering haft travlt med at få den eksekveret. Hensigten er at svække modstanden mod USA's og den imperialistiske koalitions illegale besættelse af Irak, som er blevet stadig stærkere, opsplitte Irak efter nationale og etniske skillelinjer og skabe en langvarig borgerkrigs-situation i landet.
Under sit fangenskab optrådte Saddam Hussein som præsident, som irakisk og arabisk nationalist og modstandsleder. På trods af amerikanske tilbud om at han kunne redde sit liv ved at appellere til den irakiske modstand om at nedlægge våbnene mod besættelsesmagten, opfordrede han tværtimod gentagne gange under retssagen og i erklæringer fra det amerikanske militærfængsel modstanden til at fortsætte, indtil besættelsesmagterne er fordrevet og Irak befriet.
Saddam Hussein døde for sin modstand mod amerikansk imperialisme og som en irakisk og arabisk martyr.
Mordet på Saddam vil imidlertid ikke svække modstanden mod den imperialistiske og kolonialistiske besættelse og mod dens marionetter. I en advarsel mod gennemførelsen af henrettelserne fra Baath-partiet, hedder det, at de
'ikke vil svække den væbnede revolution, men blot opflamme den mere endnu og udvide dens omfang, øge antallet af modstandskæmpere og placere ansvaret for endnu flere amerikanske soldaters død på den amerikanske regerings skuldre.'
(Se hele erklæringen på engelsk her)
Den første Irak-krig og blokaden mod Irak frem til invasionen i marts 2003 har kostet mere end 1 ½ million irakere livet. Efter starten på den nuværende krig og besættelse skønnes hen ved 700.000 irakere at være dræbt. Massemord på irakere er gennemført af USA, UK og dets allierede.
Bush, Blair, Fogh og de øvrige ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden er endnu ikke bragt for retten.
Netavisen 30. december 2006