Af BRussell Tribunal
Global Research, 28. November 2006
”Den Grønne Zone”- regeringen og dets militser angriber civile tværs over hele Irak for at knække modstanden. Amerikanerne og samtlige besættelsesstyrker er legalt og moralsk ansvarlige for at beskytte alle irakiske borgere.
Ingen grænse for grusomhed kan bryde Iraks geopolitiske enhed og suverænitet.
Det menneskelige samfund må vågne op. Det irakiske folks lidelser er tragiske og kriminelle. Hele byer er under belejring: Fallujah, Sammare, Kirkuk, Haditha, Hit, Ramadi, Latifiyah, Tarmiyah, Baaquba, Moqdadiyah, Buhruz, Madaen, Abualkhasib, Al-Zubeir, Fahamma, Tel Afar, Husaiba…
Hele forstæder til Bagdad er angrebet af den sektoriske regerings militser og politi: Adhamiyah, Al-Jihad, Ghazaliyah, Al-Amirayah, Al-Huriayah, Al-Suleikh, Al-Saidiyah, Haifa Street, Al-Baladiyat, Al-Durah, Palestine Street…
Angrebenes formål er at stoppe den voksende modstand mod besættelsen. I dag er modstanden overalt. Mod nord, i midten og i syd. Den omfatter alle de irakiske befolkningsgrupper: arabere, shiaer, sunnier, turkomener, sekulære, kurdere, assyriere og andre kristne og sabitter og yaziidere…
Besættelsen har ingen fremtid i Irak. Trods besejrede nægter besætterne at acceptere deres nederlag, indtil de har prøvet alt. Det synes som om den amerikanske administration tænker, at borgerkrig vil kunne redde deres rygte og planer.
De amerikanske strateger forsøger at glemme, at drab på civile er en politisk og moralsk forbrydelse og forbudt ifølge international lov, uanset udøver og uanset formål. At ”stemple” de civile dødsofre som borgerkrig fjerner ikke ansvaret fra de lokale, regionale eller internationale styrker, som er de ansvarlige for at stoppe drabene.
De folkemord, de kollektive straffe, og forbrydelserne mod menneskeheden, som er begået de allerseneste dage i Bagdad af sektor-militserne, som deltager i regeringen, og med deltagelse af regeringens politi og medskyldige i besættelsen, må stoppes. Amerikanerne forsøger - i stedet for at acceptere den åbenlyse kendsgerning, at kun den nationale folkelige modstand, væbnet, politisk og civil, har magten og den lovmæssige ret til at bringe stabilitet, demokrati og fred til Irak - at flygte fra denne virkelighed ved at flytte øjnene fra den tragiske situation mod deres diplomatiske skridt i forhold til Syrien og Iran.
Amerikanerne kan ikke flygte fra realiteten af dets ansvar for ødelæggelsen af Irak som en nation og stat. Det er amerikanerne, der efter invasionen forsøgte at opbygge en ”artificial” irakisk stat baseret ikke på almindeligt borgerskab for alle – den ledende attribut for alle moderne stater, inclussive Irak siden 1925 – men en stat baseret på etniske og sekteriske principper.
Amerikanerne glemmer, at Irak ikke kan blive splittet op; at dets arabiske-muslimske identitet er en kulturel og geopolitisk realitet, og at en moderne stat udelukkende kan bygges på principperne for et statsborgerskab fri for al diskrimination. Deres snak om ”borgerkrig” er hyklerisk. De gør alt for at antænde den.
Det samlede internationale samfund og især Iraks naboer har en moralsk, politisk og økonomisk interesse i at fastholde parolen: Irak for irakerne, i at forsvare dets enhed og integritet og hjælpe irakerne til at slippe af med besættelsen og realisere suveræniteten over deres land, dets ressourcer og skæbne.
Omgående handling!
Vi anmoder alle institutioner, regerings - og ikke regeringsinstitutioner verden over , til at modsætte sig den eskalerende terror vendt mod det irakiske folk.
Fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, parlamenter, borgerretsgrupper og almindelige mennesker må hæve deres røst for at stoppe den fortsatte tragedie, som besættelsesmagterne og dets lokale klienter udsætter irakernes liv for, for egne politiske mål.
Kun en ende på besættelsen kan slutte disse grusomheder. Stop den NU!
Abdul Ilah Albayaty (BRussells Tribunal Advisory Committee)
Hana Albayaty (BRussells Tribunal Executive Committee)
Ian Douglas (BRussells Tribunal Advisory Committee)
Dirk Adriaensens (BRussells Tribunal Executive Committee)
Netavisen 29. november 2006