Bush i Argentina: Latinamerika sætter kurs mod et nyt samfund

Bush's besøg i Argentina blev en fiasko i alle henseender. De massive protester uden for og på det amerikanske topmøde i Mar del Plata var et betydningsfuldt signal om, at det latinamerikanske kontinent er i færd med at samle sig til modstand mod den amerikanske imperialisme og dens nyliberale økonomiske frihandelspolitik, der vil forarme de fattige millionmasser på det fattige kontinent endnu mere.

Fra demonstrationerne i Argentina -
Klik på billederne og forstør

Hundredtusinder af argentinere demonstrerede mod Bush's besøg, Irak-krigen og topmødets dagsorden: opbygningen af et nyliberalt panamerikansk fællesmarked – det såkaldte ALCA på spansk (FTAA på engelsk)

Demonstrationerne afslørede ikke bare, at Bush er verdens mest forhadte mand og ikke kan bevæge sig noget steds uden at blive mødt af massive folkelige protester. Argentina viste også, at der er ved at danne sig en meget bred front mod den amerikanske politik. Det var ikke kun aktivister og sociale bevægelser, der kom på gaden, mens en opfordring til at strejke i protest fra en af de største fagforeninger havde betydelig opslutning. Af særlig betydning er også, at internationalt kendte personligheder som det argentinske nationale fodboldikon Maradona ('Bush giver mig kvalme') , nobelpristagere og kunstnere har tilsluttet sig protesterne.

Hoveddemonstrationerne var i topmødebyen Mar del Plata og i Buenos Aires, men der var større og mindre demonstrationer i mere end 200 byer. Politiopbuddet var enormt, og en del steder blev protesterne mødt af massiv undertrykkelse. Demonstranter gik til angreb på en del multinationale virksomheders bygninger.

En meningsmåling lørdag den 5. november i Clarin, Argentinas største avis, viser, at kun 9 pct. mener, at topmøder af denne type er til gavn for almindelige mennesker. Samme måling giver Bush 5 pct. støtte (Hugo Chavez får til sammenligning støtte fra 38 pct.).


FTAA fortsat lammet

Topmødet endte uden at kunne træffe beslutning om at fortsætte FTAA-processen . I de sidste to år har dette US- initiativ, lanceret af Bill Clinton og videreført af Bush, været lammet. Bush og hans støtters deltagelse på topmødet havde til hensigt at ændre denne situation – men den vil nu med al sandsynlighed fortsætte, indtil der sker ændringer på den storpolitiske scene. Projektet vil imidlertid fortsat være på dagsordenen på et kommende møde i WTO.

FTAA er planen om et amerikansk fællesmarked, der skal strække sig næsten fra Arktis til Antarktis. Den bygger videre på den dybt miskrediterede frihandelsaftale NAFTA. Den vil betyde en total liberalisering af de i forvejen superkapitalistiske latinamerikanske markedsøkonomier, som ville fjerne alle muligheder for statslig intervention og sikre total gennemtrængelighed for de store amerikanske monopoler.

Modstanden kommer først og fremmest fra fem lande, herunder Latinamerikas to største økonomier: Brasilien, Argentina, Paraguay, Uruguay og Venezuela. De forlanger, at USA fjerner sine protektionistiske landbrugsstøtteordninger, før der kan tages nye skridt. 29 andre lande under stærk amerikansk indflydelse vil gå videre med opbygningen af FTAA.

De varmeste fortalere for projektet –USA, Canada, Mexico og Chile – hævder at det planlagte fællesmarked vil øge produktiviteten, skabe jobs og reducere den udbredte fattigdom i Latinamerika, mens modstanderne – med den venezuelanske præsident Hugo Chavez i spidsen – siger, at den vil ramme de latinamerikanske arbejdere hårdt og er et direkte angreb mod de latinamerikanske økonomier og rettet mod landenes industri og eksport.

Chavez og fronten mod USA

Den karismatiske venezuelanske præsident holdt en to timer lang tale til 40.000 demonstranter ved et massemøde på et fodboldstadion i Plata del Mar, før topmødet gik i gang. Blandt tilhørerne var Maradona, en nobelfredsprismodtager, den bolivianske præsidentkandidat Evo Morales og mange andre af kontinentets fremtrædende offentlige skikkelser.

Hugo Chaves på stadion i Mar derl Plata

Hugo Chavez udtrykte til forsamlingens udelte begejstring, at 'Mar del Plata var FTAAs gravplads' . Han kaldte FTAA for et 'redskab for amerikansk overherredømme på den vestlige halvkugle'.

Chavez gentog også sin forvisning om, at USA pønser på et militært angreb på Venezuela, der fortsat er en af USA's vigtigste olieleverandører: "En imperialistisk invasion i Venezuela vil være begyndelsen på en 100-års-krig”, erklærede han.

Talen blev TV-transmitteret og var et gennemført angreb 'imperialisme ', 'neoliberalisme', 'kapitalisme' og 'amerikansk dominans' . Chavez citerede flittigt fra Marx, Rosa Luxemburg, Mao, Che Guevara, José Marti, Evita Peron og – selvfølgelig – Fidel Castro. Der er brug for et post-kapitalistisk samfund, erklærede han – og betegnede det som 'det 21. århundredes socialisme' .


Imperialismen er fjenden – socialismen er fremtiden

Der kan drages vigtige konklusioner af protesterne i Argentina og modstanden mod Bush-besøget, Irak-krigen og FTAA:

Det latinamerikanske kontinent er ved at samles i en bred front mod amerikansk imperialisme og den ødelæggende nyliberale dagsorden, som monopolerne har opstillet for kontinentet. Hadet til den amerikanske imperialisme er afgrundsdybt – og der tales i dag åbent om kamp mod imperialismen.

Debatten er ikke længere på samme niveau som ved årtusindskiftet, hvor de sociale topmøder og antiglobaliseringsprotesterne i almindelighed erklærede, at 'en anden verden er mulig'. Nu er der sat adresse på den fjende, som skal bekæmpes for at muliggøre forandring – og fremtiden har fået et navn: det er socialisme – socialisme i det 21. århundrede.

USA's globale strategi efter 11. september 2001, ‘krigen mod terror' og krigene i Afghanistan og ikke mindst Irak har radikaliseret de folkelige bevægelser og den folkelige modstand overalt – og det latinamerikanske kontinent står langt fremme i den verdensomspændende modstandskamp. Udformningen af en antiimperialistisk front er konkret undervejs.

De revolutionære kræfter i Latinamerika arbejder intenst videre på denne proces. I en årrække har latinamerikanske marxistisk-leninistiske kommunistiske partier mødtes hvert år i Ecuador for at definere 'Revolutionens problemer i Latinamerika'. I juli 2006 vil konferencen, der organiseres af Ecuadors Kommunistiske Parti Marxister-Leninister PCEML være bredere anlagt og involvere de sociale bevægelser og antiimperialistiske modstandsorganisationer med 'socialismens nødvendighed' som overskrift.

Se også sluterklæringen fra fra det 8. Internationale Seminar om Revolutionens Problemer i Latinamerika
Latinamerika: En skyttegrav, en flod, en vulkan
13-17. december 2004, Quito - Ecuador

Netavisen 6. november 2005