Pressemeddelelse
i anledning af Nordisk Råds møde 3.- 4. februar i Stockholm
Af
Barsebäcksoffensiv
NOAH-Friends of the Earth Denmark, Det Økologiske Råd, Folkkampanjen mot Kärnkraft/Kärnvapen samt de øvrige miljøorganisationer i det svensk-danske samarbejde "Barsebäcksoffensiv" (Note 1, nederst på siden) - har i et brev af 31. januar 2003 til medlemmerne af Nordisk Råd advaret Rådet mod at imødekomme den danske delegations forslag om en anbefaling af ESS-projektet ("European Spallation Source") i Ørestadsregionen, når rådet træder sammen i Stockholm d. 3. og 4. februar.
I stedet foreslår vi, at Nordisk Råd anbefaler de nordiske landes regeringer og Nordisk Ministerråd at arbejde for, at der bliver lavet en tilbundsgående, uafhængig undersøgelse af konsekvenserne af det store ESS-projekt til 1500 millioner euro før der bliver truffet en beslutning om, hvorvidt projektet skal realiseres. I betragtning af at finansieringen af projektet først og fremmest kommer fra Den Europæiske Union, men også i en vis udstrækning fra ESS-værtslandet Sverige, bør undersøgelsen foranstaltes af EU og ESS-ansøgerlandene i fællesskab. Undersøgelsen bør indeholde en uafhængig og grundig evaluering af berettigelsen, langtidsorienteringen og de miljømæssige og sociale effekter af projektet. Dets lokale og regionale sikkerhedsimplikationer bør underkastes en analyse, såvel som projektets rolle i Nordens og EU's strategier for bæredygtig udvikling - i særdeleshed i betragtning af forskningsanlæggets enorme energiforbrug. For at sikre undersøgelsens neutralitet bør en eller flere uafhængige forskningsinstitutioner deltage".
Brevet til medlemmerne af Nordisk Råd er gengivet i sin helhed nedenfor
På vegne af Barsebäcksoffensiv
Kim
Ejlertsen, NOAH-Friends of the Earth Denmark (DK)
Christian Ege, Det Økologiske
Råd (DK)
Jorma Kahanpää, Folkkampagnen mot Kärnkraft/Kärnvapen
(S)
Niels Henrik Hooge, Barsebäcksoffensiven (S, DK)
Kontaktperson: Niels Henrik Hooge, Langagervej 8 B, 4000 Roskilde, tlf. +45 46 35 38 79, (mob.) +45 21 83 79 94, E-mail: nielshenrikhooge@yahoo.dk
Yderligere oplysninger om kritikken af ESS kan findes på www.ecocouncil.dk, www.folkkampanjen.se (alle de relevante dokumenter om ESS-kampagnen findes på knappen "Information on The European Spallation Source Project" http://www.folkkampanjen.se/essinfo.html), www.noah.dk/energi, www.ess-scandinavia.org og www.ess-europe.de/
Nordisk
Råds danske delegation er af repræsentanter for ESS SCANDINAVIA blevet
bedt om at støtte Ørestadsregionens værtsskab til ESS-projektet.
I et udkast til et "Forslag til rekommendation om støtte til etablering
af europæisk forskningsinstitut i Norden" (Jr. Nr. 236) foreslås
det, at "Nor-disk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer og
Nordisk Ministerråd at virke målrettet for etablering af forsknings-
og udviklingsinstitutionen European Spallation Source (ESS) ved Lund".
I
den anledning ønsker vi at påpege, at ikke blot medlemmerne af Nordisk
Råd, men også på lidt længere sigt medlemmerne af det
danske Folketing og den svenske Riksdag kan risikere at stå med en sag,
der er mere prekær, end nogen havde forestillet sig.
I betragtning af ESS-projektets mulige betydning for Ørestadsregionens udvikling - neutronspredningsanlægget forventes at blive det største i verden - og den ensidighed, hvormed ESS SCANDINAVIA og ESS COUNCIL har markedsført projektet, ønsker vi at gøre medlemmerne af Nordisk Råd opmærksomme på følgende kendsgerninger:
1. ESS-projektet har på intet tidspunkt været underkastet demokratisk kontrol, endsige en dybtgående, uafhængig evaluering. Projektet forventes hovedsageligt at skulle blive finansieret af EU-midler, kanaliseret over Det Fælles Forskningscenters budgetter og ved en såkaldt "joint undertaking". Et forum bestående af topembedsmænd fra hvert af medlemslandene ("The European Strategy Forum on Research Infrastructures" = ESFRI), der skal konsulteres i spørgsmål om investeringer i store forskningsprojekter, har nedsat en studiegruppe på seks personer, der har analyseret ESS-projektet. I studiegruppen sidder bl.a. den tidligere formand for ESS konsortiet, Jørgen Kjems, den nuværende formand for ESS COUNCIL, Peter Tindemans, og Gunnar Törnquist fra Lunds Universitet, som er med i ESS SCANDINAVIA.
2. ESS-projektet bliver markedsført som om det
kun drejede sig om grundforskning, men det kan også bruges til målrettet
forskning i atomkraft. I en tid, hvor flere og flere kernekraftreaktorer lægges
ned, fordi de ikke er økonomisk rentable, anses forskning i separation
og transmutation af atomaffald af atomkraftforskere for at udgøre "atomkraftens
fremtid", men denne forskning giver kun mening i lande, der ønsker
at satse stort på kernekraftenergien. Separation er oparbejdning af atomaffald.
Transmutation er forandring af spaltbare isotoper og langlivede fissionsprodukter
gen-nem neutronbestråling med det formål at formindske og forkorte
atomaffaldets giftighed. D. 27/11-02 offentliggjorde WISE-Paris (= "World
Information Service on Energy" - www.wise-paris.org) et memorandum om sammenhængen
mellem ESS og forskning i separation og transmutation - The European Spallation
Source Project and Nuclear Waste Transmutation. I memoet konkluderede man, at
"en foreløbig analyse af ESS-projektets historie og formål viser
at eksperimenter med transmutation af atomaffald tydeligvis har været en
strategisk og logisk orientering i projektet i løbet af dets udvikling.
En redefinering af projektet i 2001 betyder at transmutation ikke længere
er nævnt. Ikke desto mindre er eksperimenter med transmutation i den fremtidige
tilpasning mulige uden større tekniske udfordringer eller økonomiske
forhindringer (i forhold til de samlede omkost-ninger). Mens den foreløbige
analyse ikke tillader en endelig bedømmelse, efterlader den reorientering
af projektet, der fandt sted i 2001, det indtryk, at den ikke bestod af andet
end et taktisk udspil af ESS-council for at undgå et særdeles kontroversielt
emne (transmutation af atomaffald) og forøge offentlighedens støtte
til projektet uden at give afkald på fremtidige valgmuligheder (s. 13)".
I
denne sammenhæng er det væsentligt at notere sig, at det kritiske
punkt i den ovennævnte proces er seperationen. De eksisterende oparbejdningsanlæg
i Sellafield i England og i La Hague i Frankrig er de største enkelte kilder
til menneskabt radioaktivitet og bidrager til mere end 80% af den radio-aktive
bestråling, befolkningen i Europa udsættes for fra kernekraftindustriens
side. Ikke desto min-dre er det politiske klima i Sverige ikke ugunstigt for denne
mulighed. D. 28. juni 2002 foreslog KASAM ("Statens Råd för Kärnavfalsfrågor"),
at forbudet i den svenske Kärntekniklag imod at opføre nye atomreaktorer
i Sverige burde ophæves, fordi det hæmmer forskningen separation og
transmutation. Ifølge forslaget bør der så hurtigt som muligt
tages en beslutning om at tilvejebringe betingelserne for et stort industrielt
oparbejdningsanlæg for atomaffald. Begge forslagene er helt tråd med
den beslutning, den svenske Riksdag traf i juni måned efter forslag fra
den svenske rege-ring, om en ny energipolitik, der er baseret på en frivillig
aftale med atomkraftindustrien om en af-vikling af atomkraften i Sverige. I den
svenske regering forventer man, at dette vil betyde, at atomkraftværkerne
kører videre 30-40 år endnu med Barsebäckværket som mulig
undtagelse. Hvis forskning i separation og transmutation bliver tilladt i et neutronspredningsanlæg
i Lund af den størrelse, ESS-projektet lægger op til, vil Ørestaden
blive et af de førende centre for atomkraftforskning i verden, om ikke
det førende.
3. Selvom initiativtagerne til ESS hævder, at
de har forkastet forskning i separation og transmutation af atomaffald i projektets
tekniske design taler det ikke desto mindre for transmutationsforskning som en
fortsat mulighed, at 7 af de 26 neutronspredningsanlæg, der findes rundt
omkring i verden, har et design, der kan sammenlignes med ESS, og at de fleste
af disse er forsynede med subkritiske reaktorer, som giver mulighed for transmutationsforskning.
Et stort spallationsanlæg er under opfø-relse i Japan, der definerer
forskning og udvikling af transmutation af atomaffald som et af sine hovedformål.
Transmutationsteknologiens strategiske kerne, dvs. acceleratoren og spallationsmålet,
er tilstede i ESS projektets nyeste design og dette design ville kunne tillade
en tilbagevenden af transmutationsforskningen i det samlede koncept. Omdannelsen
af den pulserede stråle til en kontinuerlig neutronstråle, som er
mere egnet til transmutationseksperimenter, er teknisk mulig gennem en udskiftning
af injektorer, sådan som det er sket i SINQ.
Og måske vigtigere:
Selvom initiativtagerne til ESS projektet hævder, at de har forkastet mulighe-den
for denne type forskning, mangler de stadigvæk at skulle have projektet
finansieret over EU-budgetterne. I forslagsskitsen til et Rådsdirektiv (EURATOM)
om kontrol med atomaffald ved hjælp af geologisk deponering - et af de to
direktiver i den såkaldte "atompakke" under det danske EU-formandskab
- understreger Kommissionen, hvor vigtig forskning i transmutation og oparbejd-ning
af atomaffald er. Transmutationsforskningen vil have brug for et acceleratordrevet
system, som måske lettest ville kunne tænkes finansieret gennem forandringer
af ESS-projektet.
4. Den tyske regering støtter ikke længere ESS-projektet. Som følge af den vurdering af ni store forskningsprojekter, det statslige tyske forskningsråd (www.wissenschaftsrat.de) offentliggjorde d. 15. juli 2002, som betvivler neutronspredningens betydning i fremtiden og fremhæver synkroton-stråling og datasimulationer som mulige alternativer og derfor i sin vægtning af projekterne har pla-ceret ESS i midten af den tredje og laveste kategori, har den tyske regering trukket sin opbakning til de to tyske ansøgere Sachsen/Sachsen-Anhalt og Rheinland-Westphalen tilbage.
I betragtning af det ovenstående og idet vi opkaster spørgsmålet, hvad resultatet vil blive af en omfattende social, økologisk of økonomisk analyse af endnu et accelerator-baseret system i Europa i betragtning af
? Riskovurderinger af alle dele af det projekterede ESS-anlæg og udarbejdelse af værst tænkelige uhelds-scenarier;
? Vurderinger af følgerne af værst tænkelige uhelds-scenarier på et lokalt og regionalt niveau. Lokale kritikere hævder, at ESS-centret i tilfælde af et det værst tænkelige uheld (brand, ter-rorangreb, etc.) har et risikoniveau svarende til et atomkraftværk, eftersom acceleratorens mål-stationer indeholder 30 t. radioaktivt kviksølv, som efter afmonteringen af forskningsanlægget er så giftigt, at det vil skulle opbevares i et atomaffaldsdepot i 3000 år. Hvis følgerne af det værst tænkelige uheld på en af målstationerne svarer til en nedsmeltning af reaktorkernen på et atomkraftværk, vil det betyde, at hele befolkningen ville skulle evakueres indenfor 24 timer og fraflytte sine boliger for altid indenfor en 100-kilometerzone i vindens retning (ved østenvind: Helsingborg, Malmö, Storkøbenhavn og et godt stykke af Sjælland. Små 3 mio. mennesker ville blive berørt), jf. "En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor, Utred-ningen (Försvarsdepartementet 1987: 01) om kärnkraftsberedskapen", der beskriver følgerne af et alvorligt uheld på et svensk atomkraftværk.
? De overordentligt store projekterede investeringer på 1,5 milliarder EUR og de projekterede årlige driftsomkostninger på over 140 millioner EUR. Hvilke andre budgetter er påvirkede af denne enorme investering i spallations-orienteret videnskab og kunne pengene bruges bedre i opfyldelsen af EU's bæredygtigheds-strategier ?
? Det store elektricitetsbehov (mindst 100 MW kapacitet for anlægget alene, svarende til elektric-itetsbehovet for en dansk by på mere end 74.000 indbyggere, dvs. 1.7 gange behovet for en by som Roskilde eller svarende til Esbjergs behov - eller den svenske by Lidingös - og repræsen-terende 30 % af de årlige driftsomkostninger for projektet eller 9,000 EUR pr. time i drift). Hvilken betydning vil dette have for afviklingen af Barsebäckværket ?
? Den underliggende motivation for projektet - konkurrence med USA og Japan hinsides iden-tificerbare videnskabelige mål.
? Projektets bidrag til bæredygtig udvikling;
foreslår vi, at Nordisk Råd anbefaler de nordiske landes regeringer og Nordisk Ministerråd at arbejde for
- at en tilbundsgående, uafhængig undersøgelse af
konsekvenserne af ESS-projektet bliver lavet før der bliver truffet en
beslutning om, hvorvidt projektet skal realiseres. I betragtning af at finansie-ringen
af projektet først og fremmest kommer fra Den Europæiske Union, men
også i en vis udstrækning fra ESS-værtslandet, bør undersøgelsen
foranstaltes af EU og ESS-ansøgerlandene i fællesskab. Undersøgelsen
bør indeholde en uafhængig og grundig evaluering af berettigelsen,
langtidsorienteringen og de miljømæssige og sociale effekter af projektet.
Dets lokale og regionale sikkerhedsimplikationer bør underkastes en analyse,
såvel som projektets rolle i EU's strategi for en bæredygtig udvikling,
i særdeleshed i betragtning af forskningsanlæggets enorme energiforbrug.
For at sikre undersøgelsens neutralitet bør en eller flere uafhængige
forskningsinstitutioner deltage.
Venlig hilsen
Christian
Ege, DET ØKOLOGISKE RÅD (www.ecocouncil.dk)
Kim Ejlertsen, NOAH
- FRIENDS OF THE EARTH DENMARK (www.noah.dk)
Jorma Kahanpää, FOLKKAMPANJEN
MOT KÄRN-KRAFT/KÄRNVAPEN(www.folkkampanjen.se)
Niels Henrik Hooge,
BARSEBÄCKSOFFENSIV (www.barseback.org)
Kontakt: Niels Henrik Hooge, Langagervej 8 B, 4000 Roskilde, tlf. +45 46 35 38 79, (mob.) +45 21 83 79 94, E-mail: nielshenrikhooge@yahoo.dk
--------------------------------------------------
NOAH
Friends
of the Earth Denmark
Nørrebrogade 39, 1 tv
DK- 2200 København
N
Tlf. + 45 - 35 36 12 12
Fax. + 45 - 35 36 12 17
e-mail: noah@noah.dk
web:
www.noah.dk
Tidskriftet Miljøsk: www.noah.dk/miljosk
Mad,
miljø og gensplejsning: www.GenDebat.dk
Note 1.
BARSEBÄCKOFFENSIV
blev grundlagt i 1998 som et netværk, der forbinder den tyske, danske og
svenske antiatomkraftbevægelse. Netværket har afholdt internationale
demonstrationer mod atomkraftværkerne i Barsebäck, Krümmel, Stade,
Brokdorf und Brunsbüttel. Barsebäckoffensivs netværk af miljøorganisationer
består i dag af: NOAH-Friends of the Earth Denmark, kontakt-person: Kim
Ejlertsen, tlf. +45 35 36 12 12, Det Økologiske Råd, kontaktperson:
Christian Ege Jør-gensen, tlf. +45 33 18 19 33, Øko-net, kontaktperson:
Lars Myrthu-Nielsen, tlf. +45 62 24 43 24, Danmarks Naturfredningsforening, kontaktperson
Allan Andersen, tlf. +45 39 17 40 35, O.V.E., kontaktperson, Ann Vikkelsø,
tlf. +45 35 37 36 36, Natur og Ungdom, kontaktperson Søren Mejnert, tlf.
+45 86 22 58 99 og +45 28 72 95 21, Københavns Miljø- og Energikontor,
kontaktperson, Ann Vikkelsø, tlf. +45 35 37 36 36, FMKK-Folkkampagnen mot
Kärnkraft/Kärnvapen, kontaktper-son: Jorma Kahanpää +46 8
84 14 90. Desuden er Enhedslisten tilsluttet, kontaktperson: Rikke Fogh Møller
+45 33 37 50 61.
Se iøvrigt www.barseback.de
Netavisen
3. februar 2003