I
lyset af bombeangrebet på Carmel-markedet i Tel Aviv, der i går kostede
mindst fire mennesker livet og sårede mere end 30, ønsker Foreningen
Oprør at slå fast, at den ikke støtter angreb, hvor tilfældige
civile er de tilsigtede ofre. Foreningen Oprør
Pressemeddelelse
2.11.2004
I
lyset af bombeangrebet på Carmel-markedet i Tel Aviv, der i går kostede
mindst fire mennesker livet og sårede mere end 30, ønsker Foreningen
Oprør at slå fast, at den ikke støtter angreb, hvor tilfældige
civile er de tilsigtede ofre.
Palæstinensisk dreng med PFLP's fane
Foreningen Oprør står fast på sit
grundlag. Vi støtter befrielsesbevægelser som f.eks. PFLP og FARC,
der gennem årtier har ført væbnet kamp mod militære mål,
mod sikkerhedsmæssige installationer og personel. Angreb mod bosættelser,
hvor adskillelsen mellem civilsamfund og militær organisation er ophævet,
betragter vi ligeledes som forsvarligt. Men angreb på tilfældige civile
kan ikke forsvares, og er både moralsk og politisk uantageligt. Sådanne
angreb er i modstrid med PFLPs hidtidige erklærede politik.
I
Palæstina kæmper befolkningen mod en folkeretsstridig israelsk besættelse,
som måske bedst kan betegnes som statsterrorisme.
I Colombia kæmper
befolkningen mod en stat, der voldeligt og systematisk underminerer ethvert tilløb
til en demokratisk udvikling i landet.
Dette er befrielseskamp – ikke
terrorisme!
Fred i Palæstina eller Colombia, eller i andre konfliktområder i verden, kan ikke opnås ved at stemple den ene af konfliktens parter som terrorister. Den såkaldte krig mod terror og ‘terrorlisterne’ medfører en udstødning af legitime modstandsbevægelser fra det internationale samfund. En sådan marginalisering og kriminalisering medfører alene en optrapning af disse konflikter. Fred kan kun opnås ved at fremme den demokratiske dialog og en forhandlingsproces, der medfører dybtgående sociale og politiske forandringer af grundlaget for disse langvarige konflikter.
Foreningen Oprør afviser terrorlovgivningens indskrænkning
af retten til kritisk og solidarisk at samarbejde med befrielsesbevægelser.
Disse bevægelsers ret til at yde modstand, også væbnet modstand,
er fastslået af FNs generalforsamling (resolution 49/153 9, 1987):
”Alle
folk har en ukrænkelig ret til selvbestemmelse og uafhængighed…
Deres modstand må betegnes som legitim; i særdeleshed nationale befrielsesbevægelser.”
Det er alene en kritisk og solidarisk dialog, der kan fastholde og udbygge den respekt for menneskeliv, der må påhvile alle konfliktens parter.
Netavisen 2. november 2004