Danmarks navn tilsmudses for altid i Irak

Af Carsten Kofoed
talsmand for Komiteen for et Frit Irak
3. august 2004

En dansk efterretningsofficer og flere danske soldater mistænkes nu for at have mishandlet fanger i Irak. Efterretningsofficerens afhøringsmetoder skulle blandt andet gå ud på at nægte irakiske fanger noget at drikke og at lade dem indtage smertefulde stillinger gennem længere tid. Begge metoder har været anvendt af amerikanske soldater og fangevogtere mod fanger i Irak.

Camp Eden, Irak

Kun dem, der naivt tror, at det danske forsvar består af uskyldige spejderdrenge eller "humanitære" soldater, der blot er ude for at redde Danmark og resten af verden fra de "onde terrorister", kan være overraskede over, hvis også danske soldater er direkte involveret i tortur i Irak.

For at det danske forsvar har grundlæggende problemer, når det gælder tortur, sås med al ønskelig tydelighed, da oberstløjtnant og daværende chef for Prinsens Livregiment Poul Dahl i maj - midt under torturskandalerne fra Abu Ghraib-fængslet - offentligt stod frem og forsvarede tortur. Nu ser det ud til, at Poul Dahls ideer også trives ganske godt i den såkaldte Camp Eden i Irak. I hvert fald har de afhøringsmetoder, som den nu hjemsendte danske efterretningsofficer har taget i brug, været for skrappe selv for nogle soldater dernede, der bestemt ikke hører til dem, der piber over ingenting.

Den såkaldte undersøgelse af efterretningsofficeren, som hæren nu selv har indledt, har kun propandamæssig værdi. Undersøgelsen vil enten frikende eller "fjerne brodne kar" og herved forsøge at yde førstehjælp til forsvarets stadig mere betændte image, mens alting vil fortsætte, som det hidtil har gjort. For "krigen mod terror", som Danmark desværre deltager i med sin "aktivistiske udenrigspolitik", er netop terror og tortur. Det har krigen mod Irak vist mere end noget andet.

Men vigtigst af alt vil resultatet af undersøgelsen ikke få nogen konsekvenser for Danmarks fortsatte besættelse af Irak. Hverken de groteske torturskandaler, andre landes tilbagetrækning fra Irak eller det faktum, at hele 92 procent af irakerne ser "befrierne" - inklusive de danske - som besættere, har fået regeringen og dens socialdemokratiske og radikale besættelsesstøtter til at vige fra det dybt absurde synspunkt, at de danske besættelsestropper ene og alene er i Irak for at hjælpe irakerne og derfor ifølge en folketingsbeslutning fra juni skal blive der indtil i hvert fald december. Det er derfor meget svært at tro på en kursændring fra det danske folketings side.

Men det ville være yderst klædeligt, om de selv samme soldater, der indberettede efterretningsofficeren, stod frem som major Frank Grevil og viste moral ved at forlade den danske besættelsesstyrke i Irak. For uanset hvad de danske soldater selv mener, at de foretager sig i Irak, så har de intet som helst at gøre i et fremmed land. I Irak bekæmper de ikke bare et folks retfærdige kamp for sin befrielse, men de tilsmudser også - sammen med Fogh, Lykketoft og alle de andre besættelsestilhængere på "Borgen" - Danmarks navn for altid.

Netavisen 4. august 2004