Af Ole Larsen
Interrpres
To og et halvt år efter terror-angrebet på World Trade Center kom bomberne i Madrid den 11. marts som endnu en påmindelse om den blodige virkelighed i Præsident Bushs 'Nye verdensorden'.
I den borgerligt-liberale presse tales der om, at Europa ikke fuldstændig har forstået den skræk, som angrebet på World Trade Center har udløst i de Forenede Stater. Nu hvor den formodede islamiske terror har nået Europa, håber de borgerligt-liberale på en "europæisk opvågnen". Europa skal uforbeholdent slutte op bag Washington i "krigen mod terror".
Hvordan
det går, får vi se. De spanske folk drog som bekendt en anden, mere
jordnær og menneskelig konklusion - de straffede Aznars 'terrorkrigs'-regering,
som stik imod den folkelige opinion trak Spanien ind i krigen mod Irak, og som
derved, ifølge vælgernes opfattelse, åbnede Spanien for islamisk
terrorisme.
Derfor måtte Det Hvide Hus' trofaste og loyale allierede, José Maria Aznars Folkeparti-regering, forlade regeringspaladset i Madrid. Spillet var kørt for Signor Aznar og Partido Popular og dets støtte til Bush og Blairs krigseventyr i Irak.
De spanske folks valg var mere
en protest mod Aznars terror-krigs kurs, end det var en støtte til det
"socialistiske arbejder"-parti PSOE. Derfor var PSOE's vigtigste valgløfte,
at Spaniens 1.300 soldater skal trækkes tilbage inden udgangen af juni måned.
Dog
har formand Zapateros allerede nu åbnet op for en "udvej", nemlig
at de 1.300 spanske soldater kan blive i Irak "af humanitære grunde",
hvis FN inden 1. juli er kommet ind i Irak med en "holdbar plan".
Det er muligt at EU ikke tidligere har betragtet terrorismen som et EU-anliggende, ikke før nu, men den statsterrorisme, som udgår fra USA, og som Europas ledere i stigende grad står bag, har siden den 11. september 2001 været et blodigt anliggende for menneskene i lande som Afghanistan, Irak og Palæstina.
Siden George W. Bush erklærede 'krigen mod terror' i 2001, har mere
end 50.000 mennesker mistet livet i det, som kaldes det 21. århundredes
nye korstog, de allerfleste lige så uskyldige som ofrene i Madrid.
Og
disse mennesker, en afghansk bonde, et irakisk barn og en palæstinensisk
kvinde, er ikke mindre uskyldige end de spanske pendeltogs-passagerer.
I
fjernsynet græder en spansk kvinde over de børn, som mistede livet
på Alcala-banegården.
Og vi forstår hende. Og sørger
med hende. Men vi må også sørge over de mere end 500.000 irakiske
børn, der ifølge FN-organisationer mistede livet som en direkte
følge af de sanktioner mod Irak, som hele Europa stod bag.
'Hellig krig' og 'krig mod terror'
Alligevel er det ikke nok at forfærdes
over forbrydelsen og at lide med ofrene. Også terrorismen må sættes
ind i en social og politisk sammenhæng. Så bliver billedet betydeligt
mere mangefacetteret.
Tokyo
20. marts 2004
Den "Hellige krig" startede i Afghanistan
i 70'erne, da Brezhnevs Sovjet-hær invaderede landet med, hvad der skulle
blive mere end 100 000 soldater. Det var den ene part. Den anden part i denne
krig var en folkelig afghansk modstandsbevægelse, som blev infiltreret af
CIA, der med saudi-arabisk finansiel støtte og pakistansk efterretningsstøtte
forsynede religiøse grupper - de "hellige krigere" - med våben
i krigen mod, hvad Reagan kaldte den "ugudelige kommunisme".
Den
islamiske modstandsbevægelse i Afghanistan voksede sig stor og militært
avanceret med amerikanske våben og Saudiske petro-dollar. Da Sovjet-hæren
i slutningen af 80'erne blev trukket ud af landet, optrappede de hellige krigere
krigen, stadig med CIA's og saudiarabernes støtte og nu mod den kommunistiske
og demokratiske modstandsbevægelse i landet.
USA/CIA spillede det
religiøse kort i Afghanistan, men den religiøse bevægelse
som den amerikansk-saudiske alliance finansierede og forsynede med våben,
voksede over hovedet på "bagmændene".
Den infiltrerede
Pakistan og spredte sig til lande som Saudi-Arabien, Sudan og andre lande. Og
dannede netværket al-Qaida.
En amerikansk politiker udtrykte det sådan
efter flyangrebet på WTC:
- Vi har skabt et Frankenstein-monster.
Og med det hentydede han til Osama bin Laden & Co.
Men Osama bin Laden
og det såkaldte Al-Qaida- netværk spiller stadig CIA's og Washingtons
spil. Med deres blinde forbryderiske terror-aktioner medvirker de til at gøre
det lettere for de imperialistiske krigsforbrydere i Washington og Pentagon at
igangsætte nye aggressioner og terror mod de undertrykte folk, indskrænke
de demokratiske rettigheder, samtidig som skattebevillingerne til 'anti-terror'-korps,
'anti-terror'-sikkerheden og de militære 'terrorkrigs'-budgetter øges.
Angrebet
på World Trade Center gav USA et påskud til at iværksætte
de allerede eksisterende planer på at overfalde Afghanistan og for to år
siden og Irak for et år siden.
Den såkaldte krig mod terrorismen
har meget lidt med kamp mod terror at gøre. 'Krigen mod terror' er bare
en Potemkin-kulisse for supermagtens stræben efter kontrol og verdensherredømme.
Bagved
denne kulisse fordømmes al modstand mod imperialismen som 'terrorisme',
befrielsesbevægelser stemples som "terrorister", og USA giver
sig selv ret til at arrestere og indespærre "samarbejdsvillige"
personer på ubestemt tid i koncentrationslejren på Guantanamo.
At
vise solidaritet med den palæstinensiske Folkefronten til Palæstinas
Befrielse, PFLP, og den filippinske New Peoples Army og dens politiske repræsentanter
er blevet kriminaliseret i EU.Bagdad
19. marts:
USA ud!
Den imperialistiske supermagt, som styres fra Washington/Pentagon, får i de såkaldte 'frie' og 'liberale' medier næsten eneret på at sætte den dagsorden, som den dikterer.
De irakiske og palæstinensiske folks modstandskamp betegnes automatisk som 'terroristisk', selvom folkeretten giver alle folk ret til at bekæmpe udenlandsk besættelse med de midler, som står til rådighed. Disse 'frie' medier, som de højtideligt kalder sig, viser sig at være lige så demokratiske, som deres imperialistiske privat-kapitalistiske ejere tillader.
Situationen
i Irak og Palæstina skiller sig i den henseende ikke langt fra situationen
i det af Hitler-Tyskland besatte Europa.
De franske, danske og norske modstandsfolk,
som sprængte tog og våbenindustrier i stykker, og som gennemførte
attentater mod besættelsesmagtens repræsentanter og deres indenlandske
samarbejdsmænd og stikkere, var frihedshelte - og de, som overlevede, blev
dekoreret som frihedshelte efter krigen.
Det, som George W. Bush og Ariel
Sharon og deres liberale støtter betegner som 'terrorisme', er ofte en
legitim befrielseskamp, som i Irak og Palæstina. Det betyder ikke nødvendigvis,
at alle modstandsbevægelsens former og metoder i Palæstina og Irak
er legitime, også frihedskæmpere må tage folkeretlige hensyn.
Men frihedskampen som sådan er legitim, og den er ethvert folks ret og pligt.
Antikrigsbevægelsen: Den virkelige kamp mod terror
Bomberne i Madrid startede en chokbølge.
Men EU´s reaktion er ganske typisk. Reaktionen tog med det samme tragedien
som indtægt for at flytte sine positioner frem, ligesom det skete allerede
efter 11 september 2001. Nu skal der ske nye indgreb i de demokratiske rettigheder.
EU vil således ryste nyt liv i den såkaldte "handlingsplan mod
terrorismen", som søsattes for to år siden, og som allerede
har resulteret i en række reaktionære "anti-terrorlove",
der hverken stopper eller forhindrer nye Madrid-bomber.
Det er uden tvivl
en blindgyde. Ud af undertrykkelsen avles modstanden, men den føder også
desperation og fanatisme, en grobund for terrorismen.
Den, som virkelig
vil bekæmpe terrorismen, bekæmper undertrykkelsen i verden, den politiske,
hvor imperialismen anført af USA giver sig selv ret til med vold at påtvinge
hele kloden sine diktater, og det økonomiske og sociale, hvor skellet mellem
fattige og rige hele tiden bliver større.
De borgerligt-liberale
bekymrer sig over de spanske folks valg. Hvis Spanien trækker sine tropper
hjem fra Irak, som den nyvalgte "socialistiske arbejderparti"-regering
har lovet, får de formodede terrorister det, som de vil, hævder de.
Men det en tom tankekonstruktion. For de spanske folk var imod krigen fra
dag ét og det har de nu givet udtryk for ved at fyre Aznars terrorkrigs-regering.
Uanset hvad der var formålet med bombeattentatet, så er der
bare en vej i kampen mod krig og terror, og det er at kæmpe for en bedre
og mere retfærdig verden.
De, som demonstrerede verden over den 20.
marts, og protesterede og agiterede mod besættelsen af Irak og Palæstina,
er dem, som virkelig bekæmper terrorismen, både på kort og på
lang sigt.
20. marts verden over
De
Forenede Staters præsident George W. Bush holdt på etårsdagen
for den militære aggression mod Irak sit første officielle valgkampagnemøde
inden valget i Florida.
Han forsvarede beslutningen om at invadere Irak:
-
Vi har vist diktatorerne og verden, at Amerika mener, hvad det siger, sagde
Bush ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
Præsidenten trak også
sin linje i præsident-valget i november op:
- Det er et valg mellem
et USA, som leder verden med styrke og tiltro, eller et USA, som står usikkert
over for farerne, sagde George W. Bush.
At det amerikanske og andre
af verdens folk - også kaldet den "anden supermagt" - ikke deler
præsidentens syn, kom til udtryk i tusindvis af demonstrationer over hele
kloden.
På etårsdagen for den amerikanske aggression mod Irak krævede
millioner af mennesker på hele kloden, fra Australien til Japan, Danmark,
Chile, Honduras, Cuba, Sverige, Pakistan og de Forenede Stater, at den amerikansk-ledede
besættelsesmagt skal trække sig ud af Irak.
I
Præsident Bushs eget land marcherede hundredetusinder mod krigen.
I
New York protesterede 100.000 mennesker imod krigen, ifølge nyhedsbureauerne.
Kravet om at bringe tropperne hjem gik igen på mange skilte og bannere.
New York 20. marts
Store demonstrationer gennemførtes også
i Chicago, Los Angeles, San Francisco og 250 andre amerikanske byer.
Paroler
som "Money for jobs, not war" kunne læses på skilte
og plakater.
På andre krævedes "Stop the 9/11 coverup",
hvor der hentydes til alle de falske beviser og 'veldokumenterede fakta' om Iraks
'masseødelæggelsesvåben' og nødvendigheden af krigen,
som Bush-administrationen, CIA og Pentagon har fabrikeret på løbende
bånd for at retfærdiggøre krigen og føre det amerikanske
folk bag lyset.
"End the occupation" og "Impeach Bush"
var andre paroler i blandt andet Chicago.
Store demonstrationer udfoldede
sig også i Asien og Australien. Der blev gennemført store demonstrationer
i blandt andet Tokyo, Seoul og Sydney.
I Sydkoreas hovedstad Seoul gik 100.000
mennesker i protest mod Irak-krigen. I den japanske hovedstad deltog 30.000 mennesker,
trods vedvarende regn, i protesterne, meddeler arrangørerne. Demonstranterne
bar plakater med paroler som USA UD AF IRAK NU!
De folkelige protester krævede,
at USA-koalitionens tropper skal forlade Irak umiddelbart, og rettede sig også
mod, at den japanske regering sendte 500 soldater til det sydlige Irak.
I Sydney i Australien, hvis regering har sent et par tusind soldater til Irak, demonstrerede flere tusind mod Irak-krigen og krævede, at de australske tropper skal kaldes hjem. I Sydney bar demonstranter på et stort bur med en dukke, der forestillede statsminister John Howard. På denne måde ville demonstranterne gøre opmærksom på de fængslede australiere, som sidder indespærrede på ubestemt tid i den amerikanske militærbase i Guantanamo på Cuba, af onde tunge kaldet kz-Guantanamo.
Det var i de tre NATO- og EU-lande
i Italien, Spanien og Storbritannien, hvor borgpligt-reformistiske regeringer
besluttede at sende soldater til Irak for at hjælpe Washington med det folkerets-stridige
overfald på landet, at de største folkelige protest-manifestationer
udfoldede sig.
I Italiens hovedstad Rom var næsten en million mennesker
på gaden for at protestere mod krigen og besættelsen af Irak, oplyser
arrangørerne. Hundredetusinder af mennesker gik gennem Roms centrum for
at vise modstanden mod krigen og Berlusconis-regeringens deltagelse i Washingtons
krigseventyr i Irak.
I Italien ønsker et flertal af befolkningen,
at landets 3.000 soldater trækkes hjem fra Irak.
Politiet skønnede,
at der deltog 250 000 i protesterne i Rom, altså fire gange mindre end arrangørernes
optælling. Det kan skyldes, at det italienske politi tæller demonstranter
på samme måde, som man tæller stemmer i USA ved præsidentvalgene.
Som bekendt var det denne metode, som næsten fik Bush 'valgt' til præsident
af USA .
I hele Spanien, hvor den reaktionære Aznar-regering pga. af deltagelsen i Irak-krigen blev sparket ud af regeringskontorerne, gik hundredetusinder af mennesker endnu engang på gaden i folkelige protesttog under paroler som 'HJEM med tropperne' på plakater og banderoler. I Barcelona var mere end 200.000 på gaden for at protestere mod krigen og for at mindes de 202 ofre for 11. marts-bomberne i "et minuts stilheds"-manifestationer. I Madrid deltog godt 100.000.
Krigsmodstandere
fra hele England rejste med busser fra 75 byer for at deltage i protesterne i
den britiske hovedstad. Inden protestmarchen klatrede to aktivister op i Big Ben
- klokketårnet ved parlamentet - til politiets store irritation og foldede
en transparent ud med parolen "Sandhedens time".
I London
marcherede titusinder af krigsmodstandere fra Hyde Park til Trafalgar Square.
- Det er på tide, at vi får at vide, hvorfor tusindvis af mennesker
skal dø i en krig, som verden ikke vil have, sagde en af arrangørerne,
Stephen Tindale.
Også hinsidan var tusinder af mennesker på
gaden den 20. marts. Udover Stockholm og Gøteborg gennemførtes protester
i Lund, Umeå og Ørebro.
I Stockholm blev Sergelstorvet fyldt
med tusinder af mennesker, som protesterede mod USA's besættelse af Irak
og den zionistiske kolonistat Israels undertrykkelse af det palæstinensiske
folk.
"Nätverket mot krig" arrangerede demonstrationen, som
blev afsluttet med et protestmøde foran USA's ambassade
Et
par tusind mennesker demonstrerede i Göteborg under paroler som
forfatteren Jan Myrdal - en af talerne - omtalte på denne måde:
-
I denne demonstration er vi enige om tre grundlæggende krav:
USA
UD AF Irak !
STØT DET IRAKISKE FOLKS MODSTANDSKAMP !
SOLIDARITET
MED Palæstina - BOYCOT ISRAEL !
I øvrigt er vi forskellige
Se
også
Hellig
krig og terrorisme
Af Interrpres
Netavisen
22. marts 2004