A.P.Møller-Maersk rammes af irakisk modstandskamp

Maersk-containere er blevet et vanligt syn i Irak. Overalt hvor de amerikanske styrker befinder sig, får de forsyninger af A.P.Møller-Maersk Group. Og dermed er firmaet og dets containere også blevet et mål for den stadig mere intense irakiske modstandskamp mod besættelsesmagten.

Torsdag gik det ud over et transporttog ved Falluja, der medbragte forsyninger til den amerikanske hær. Ifølge nyhedsbureauerne satte en improviseret bombe ild til fire togvogne, og udløste en bølge af plyndringer af det resterende indhold - herunder computere og forskelligt militært udstyr.

Dansk erhvervslivs stolthed A.P.Moller-Maersk Group er ikke bare dybt involveret i skibe, fly og olie, men er bundet tæt op til amerikansk imperiebygning og amerikanske krige. Ikke mindst krigen i Irak. I efteråret 2002 indgik selskabet en 5-årig logistisk milliardkontrakt med den amerikanske hær om forsyninger og transport til den planlagte Irak-krig og besættelse. 29 skibe har siden da været i fast rutefart for at løse transportopgaver for den amerikanske krigsførelse - herunder materiel og udrustning.

Maersk spiller dermed en betydningsfuld rolle i Irak-krigen. Som en af de vigtigste Dødens Købmænd bidrager den til selskabets stadig styrkede stilling på aktiemarkederne.
Da den amerikanske præsident den 1. maj under banneret 'Mission Accomplished' fortalte verden, at krigen var forbi, fulgte skibsrøder Mærsk McKinney Møller det op med at erklære:
- Glædeligvis faldt Saddam Husseins styre hurtigt, og der koncentreres nu om oprydning og genopbygning. Vort hus og jeg personlig mener, at koalitionens standpunkt var det rigtige, vi bifalder den danske stillingtagen og Danmarks fortsatte indsats - også i fredsprocessen.

Efter krigen åbnede der sig muligheder for nye irakiske forretning for A.P.Moller-Maersk. Koncernchefen Jess Søderberg sagde til Politiken, at amerikanerne ville have selskabet til at spille en endnu større rolle inden for transport, logistik og olieudvinding:
- Vi har stor erfaring med at udvinde olie i den type kalkholdige lag, der findes i Irak. Om vi skal deltage på konsulentbasis eller tage del i egentlig olieudvinding, er det for tidligt at sige noget om, sagde Jess Søderberg dengang:
- Vi har meddelt, at vi er interesserede i at hjælpe til, hvis der er behov for det. I givet fald skal vi meget hurtigt i gang med opgaven.

Hvor omfattende de nye aftaler er, om hvad der kaldes 'genopbygning af Irak', men reelt er fortsættelse af krigen under den nuværende upopulære besættelse, er ikke siden blevet oplyst.

A.P.Moller-Maersk Group er lige så lidt interesseret i at få omfanget af dets engagement og profitable interesser i Irak belyst, som dens regering med Fogh i spidsen er i at få gennemført en høring om de virkelige grunde til den danske krigsdeltagelse.

Den seneste demonstration mod Irak-krigen og den danske krigsdeltagelse i København den 27. september havde A.P.Møller-Maersk Groups hovedkvarter på Esplanaden som et af dens stoppunkter.

- Alle bør bakke op om det, sagde Jess Søderberg, da krigen startede.
Det er langt fra alle danskere, der gør det. Hovedparten af europæerne mener, at krigen mod Irak var forkert. Danskerne skal ifølge en EU-undersøgelse være det eneste land, hvor et flertal mener, at krigen var rigtig. Der kan stillles store spørgsmålstegn ved denne opinionsmåling. Den bekræftes ikke af danske målinger.

Under alle omstændigheder stiller stadig flere spørgsmålstegn ikke bar ved regeringens løgnagtige krigsbegrundelser, men også ved A.P.Møllers profitable Irak-engagement som integreret del af den amerikanske krigsførelse.

Angrebet i Falluja på Maersk-transporten var blot et af de talrige optrappede angreb på besættelsesmagten og irakiske kollaboratører. Det amerikanske tabstal i 'genopbygningsperioden' overstige nu antallet af dræbte soldater under selve krigen. Derudover er der dræbte og sårede soldater fra de fleste af de lande, der sendte soldater til Irak til krigen eller til den fortsatte besættelse.

Netavisen 31. oktober 2003